Fra “Gucci Helle” til Statsminister – det handler om kompetencer

Så fik vi en kvinde, som forhandlingsleder i kampen om regeringsgrundlag – og dermed også med al sandsynlighed Danmarks første kvindelige statsminister.

Dette er i sig selv historieskrivning. Der har været kvindelige statsministre før – dog ikke i Danmark. Norge, Island og Finland for at nævne nogle af de nordiske lande – Margaret Thatcher, Præmier Minister, Tyrkiet  og Israel, for at nævne nogle andre lande.

Og så får vi en kvindelig potentiel statsminister – og den udenlandske presse skriver:

Gucci Helle……

Og hvor kom den lige fra? Den kom blandt andet fra socialdemokratiet selv og herefter journalister – og gik verden rundt.

”Gucci Helle”  –  Lad os få stoppet disse unødige øgenavne og holde os til sagen.  Og sagen handler om kompetencer og lederevner. Nok har Helle Thorning Smidth ført sit parti til den laveste valgsejr i 100 år, men samtidig har hun formået at få et flertal til at pege på sig som Statsminister. Og vælgerne kendte konditionerne. Stemte man Radikalt fik man Helle – men også en social liberalistisk indflydelse. Stemte man på SF og Enhedslisten fik man også Helle.

Den første svendeprøve på lederevner får vi i disse dage, hvor regeringsgrundlaget skal forhandles. Så kommer de næste 100 dages ”prøvetid” på lederskab.

Lad os sætte en ny dagsorden i det offentlige rum

Det handler om at vurdere mennesker på deres kompetencer og lederevner.  Og ikke på deres udseende, køn, og påklædning.

I det offentlige rum sætter vi indirekte dagsorden for, hvad der er god skik og brug på de enkelte arbejdspladser, og dette kan påvirke arbejdspladskulturen, således at man kunne håbe at se mere diversitet i virksomhederne. Omvendt kan man heldigvis også påvirke det offentlige rum og sætte en ny dagsorden.

Så lad os gøre det. Lad os få en samfundsdiscurs med fokus på det 21. århundrede.  Vi skal have alle talenter i spil for at være konkurrencedygtige – både på arbejdspladserne, i Folketinget og i Regeringen.

Vi skal have fokus på diversitet, mennesker med forskellige kompetencer, etniske grupper og køn. Diversitet giver forskellige indgange til de problemstillinger og udfordringer vi har. Det er nødvendigt for ikke bare at håndtere udfordringerne men også for at skabe markederne, produkterne og arbejdspladserne.

Så farvel til dårlig stil som at omtale den kommende statsminister ”Gucci Helle” og goddag til voksen dagsorden med fokus på kompetencer og lederevner og omtale som “Statsminister”

Helle Rosdahl Lund, CBAF.dk

Hvor længe har vi lyst til at lade plejer være plejer, og hvad koster det imens?

Kan du huske, hvor mange politikere, der har snakket balance og fleksibilitet i valgkampen? Nej, vel? Det synes ikke at have været et tema overhovedet –
bortset fra at vi selvfølgelig skal være ‘fleksible’ og helst arbejde nogle
minutter mere hver uge for at redde landet.

I den sammenhæng er det tankevækkende, at produktivitet og vækst ikke hænger sammen med, hvor mange timer vi arbejder hver dag, men hvordan vi arbejder og hvordan vi styrer vores arbejdsprocesser.

Hvis vi i fællesskab kan nå til den erkendelse, så kan vi også langt bedre finansiere velfærdssamfundet mange år frem i tiden.

Den måde vi arbejder på nu eller har tilrettelagt arbejdet på, koster nemlig på bundlinjen – både på den enkelte arbejdsplads, men så sandelig også på samfundsplan. Ikke blot koster det milliarder på samfundsplan. Det giver stress, ubalance i privatlivet og medfører
alle de andre ‘følgesygdomme’, der kommer af blandt andet manglende fleksibilitet, utidssvarende arbejdsprocesser og organisatoriske strukturer, der hører fortiden til. Vi sætter også rekorder: OECD har givet os ‘prisen’” for de mest mentalt nedslidte.

Og det giver ikke bedre konkurrenceevne og større velfærd. Så det er på tide, at vi gør op med gamle rigide regler og normer og opfattelser af produktivitet primært med udgangspunkt i tid.

Det handler både om konkurrenceevne, velfærd og bæredygtighed. For dig og mig som mennesker, for den måde vi er en del af virksomhederne på, og omvendt for virksomhedernes ansvarlighed og afbalancering af værdier, og så den regning vi alle står med på samfundsplan, når så mange nedslides. Eller omvendt – den gevinst vi alle står med, når vi for alvor siger farvel til de regler, normer og ageren der ikke længere er gangbar fra industriens tid og siger goddag til nye produktivitets mål, nye arbejdsprocesser og bæredygtig ledelse.

Hvor længe har vi lyst til at lade plejer være plejer, og hvad koster det imens?

Den hurtigste vej til at øge dine medarbejdernes produktivitet.

Lad dine medarbejdere surfe på nettet – og produktiviteten stiger. Vrøvl, vil de fleste sikkert sige. Men det er den overraskende konklusion fra et forskningsprojekt fra Det Nationale Universitet i Singapore.

At produktiviteten stiger ved at surfe rundt på nettet er jo et forskningsresultat, der udfordrer den gængse opfattelse af, hvad der bidrager til produktivitet.  Nu vil jeg ikke skrive om 12 minutter mere om dagen – men det er nu et godt eksempel på et industrialiseringens syn på produktivitet som = tid.  Tid er for mange stadig et tegn på produktivitet – og tid til at surfe på nette vil – ifølge den logik være det rene produktivitets tab.

” Cyberloafing” som det hedder i videnskabelige termer, er nemlig med til at give medarbejderne et mentalt pusterum, siger forskerne.
Det er meget bedre for produktiviteten end at tale med kollegaer, venner eller
svare på mails eksempelvis. Besvarelse af e-mails og modtagelse af e-mails er
en af de bedste veje til at nedsætte produktiviteten.

Jeg møder mange ledere og virksomheder, hvor der har været en debat om internettet. Skal vi lade medarbejderne surfe, skal medarbejderne gå ind på Facebook eller andre sociale medier? Og i den dialog har debatten om pause og faldene produktiviteten være en faktor.

Forskerne bag dette her projekt foreslå, at man skal finde en middelvej mellem arbejde og Cyberloafing. En middelvej hvor den ansatte godt må surfe, så længe at det ligger inde for de overordnede forretningsmål, men til gengæld have mindre mulighed for personlige mails. På den måde vil Cyberloafing øge produktiviteten.

Hvordan vi end vender og drejer resultaterne, er det væsentligt at vide, hvad der bidrager til produktivitet og effektivitet i den enkelte opgave, og hvordan dette også synliggøres i organisationen. Det er nødvendigt for at skabe det bedste arbejdsklima og samlede resultater. Det oplever jeg ofte, at både ledere og medarbejdere kan have forskellig meninger om. Og det er i den konstruktive dialog, om hvad der ligger bag begreberne – her produktivitet – der virkelig vil give resultater. Se figur

Du kan selv se mere her