Kan du være et talent, som 50 årig? Er mænd talenter? Nogle måske? Eller er kvinder? For ikke at tale om de etniske grupper?

Når vi kikker ud over den danske debat på talentområdet, er der noget der tyder på, at vi kikker meget efter udseende, køn og alder, når vi taler om talenter. Talent- og kompetencedebatten ender i en debat om ligestilling, diversitetskrav og kvoter.

Jeg må sige det. Det giver efter min bedste overbevisning ingen mening. Det er tid til at vågne op, slibe saven og stille skrapt på, hvad der gør os konkurrencedygtige og hvordan vi får sat de ressourcer og kompetencer spil, der skaber innovation og resultater. Det kræver nytænkning. Det kræver lederskab.

Kampen om talenterne bliver afgørende, når flere i fremtiden forlader arbejdsmarkedet og færre kommer til. Vi skal derfor se rekrutteringen og fastholdelse af medarbejdere mere bredt på tværs af de forskellige livsfaser. Talentmassen skal sættes bedre i spil i forhold til kompetencer og behov. For at tiltrække de rigtige medarbejdere skal vi tænke i nye løsninger for fleksibilitet på arbejdsmarkedet. For at styrke konkurrencekraften skal vi ikke blot tale om diversitet, men også om inkludering af kompetencer, viden og erfaring fra alle medarbejdertyper – uafhængig af niveau i organisationen, køn, alder og etnisk baggrund.

Vi skal arbejder anderledes, vi skal arbejde i flere år, og ikke mindst, skal vi ikke brænde ud. Derfor skal vi også udvikle talentet gennem hele livet. ”Empowerment” – som det hedder med et godt ”dansk” ord. Sørge for at enhver medarbejder har de kompetencer der skal til for at klare næste job.

Derfor hedder det ikke kun ”hvad skal Danmark leve af”, men også ”hvem skal Danmark leve af” på kort sigt og på lang sigt. Dette betyder konkret, at vi her og nu skal have både debatten og løsningerne til at sætte alle menneskelige kompetencer i spil op på et højere niveau, end den efter min bedste mening køre på nu.

Danmark skal leve af de hoveder, der sidder på medarbejderne. Danmark skal leve af, at vi kan udvikle og skabe vækst i virksomhederne. De virksomheder, der er mest mangfoldige med hensyn til køn, etnicitet og uddannelse er bedre til at forny sig som andre virksomheder. Det viser en ny rapport fra Styrelsen for Forskning og Innovation (”Innovation og mangfoldighed, november 2011”) med al tydelighed.

I medens verden kører derud af for at tiltrække de talenter og kompetencer, der sikrer virksomhederne råstof til vækst, kører vi i bedste fald i ring – ellers i baggear på mangfoldighedsområdet og i forhold til løsninger.

Stiller vi de rigtige spørgsmål og får vi de rette løsninger

Det er tid til at stille nogle nye spørgsmål, at se anderledes på den enkelte arbejdsplads arbejde med talentudvikling og mangfoldighed – og ikke mindst arbejdspladskultur. Så kommer resultaterne – og businesscasen står klar.

Big Mother vækker dine unger – og opdrager dig. Men vækker hun sig selv? Og tager ansvar for skolen?

Folkeskolelever kommer for sent – ergo skal MODER STAT vække dem. Jamen, hvorfor mon eleverne kommer for sent?  Er det fordi, at forældrene ikke kan vække dem eller fordi, at folkeskolen ikke leverer varen – eller ikke får de økonomiske og kompetencemæssige rammer der skal til, for at lærerne ikke blive syge af stress, eller til at skolerne ikke er så udslidte at de unge ikke vil på toilettet eller får dårlig ryg af at side på stole, der ikke er tidsvarende.

Hvad kommer først for at vi får engageret unge mennesker i skolen, friske motiverede lærer og gode rammer om en folkeskole, der skal danne grundlaget for Danmarks kommende guld – livsglade mennesker med gode kompetencer, der gør os konkurrencedygtige. Det hele hænger sammen.

”Så skal du op” Moder Stat i billede af Børne- og undervisningsminister Christine Antorini vækker de unge, skolen kalder, af sted med dig. Man kan ligesom hører parallellen til ”Op lille Hans, Op i skole, nej jeg vil hellere slå på tromme” Det er måske spændende at slå på tromme, Hans lærer at spille, han får energi og glæde og udvikler sig. Det skal han også, når han er i skole – lærer, have glæde ved indlæring og samvær med de andre, udvikle sig. Blive klar til at gøre Danmark til et konkurrencedygtigt land. Det er en stor opgave. Det kræver gode kræfter, gode rammer og en egen indsats. Men hvad møder Hans?  Næsten 1/3 del af folkeskolelærerne har stress, der er en høj fraværsprocent mange steder, vikarer er ikke altid uddannet til jobbet, mange steder sker undervisningen ud fra bøger, der er forældet. Vi ved også en masse om, hvordan man kan differentiere undervisning, børns læringsstile, vi har mange moderne redskaber, vi kan få på folkeskolerne – hvis der ellers var råd.

Så Børne- og undervisningsminister Christine Antorini skal sætte fokus på hendes område: Nemlig at få skabt et nutidssvarende undervisningsmiljø og et arbejdsmiljø for børnene, der ikke giver dårligt indeklima, der ikke giver rygskader, der har toiletter, børnene/ de unge har lyst til at besøge.

Børne- og undervisningsminister Christine Antorini skal også sætte fokus på lærernes arbejdsmiljø og mulighed for videreuddannelse. Det er ikke godt nok, når man kan læse – og se statistikker på at næsten 1/3 af lærerne er stressede. Der er mange gode lærerkræfter – giv dem de rette arbejdsrammer og muligheder for kompetenceudvikling.

Børn og unge kan lige som os voksne godt lide at komme til et job eller en skole, hvor der er engagement, udvikling, og et godt socialt klima, hvor man bliver anerkendt for sin indsats (ikke blot ved den årlige MUS samtale – og her karakterblad) men i det daglige.

Til gengæld skal Moder Stat i billede af Børne- og undervisningsminister Christine Antorini holde sig fra at blande sig i privatlivet. Det skal hun af minimum 2 grunde. For det første fordi, at det er en opgave for forældre og de unge. Det handler om, at forældre og de unge får talt sammen, og begge to tager ansvar – ikke blot for at møde i skolen, men i det hele taget tager sit forældre ansvar og lærer de unge at tage et ansvar for sig selv.

For det andet skal vi ikke have en ”moderstat”, der omklamre os i sådant et omfang, at vi bliver Marionetdukker, som senere skal bryde den psykiske mur ned for igen at lære at tage ansvar. ” Another Brick in the Wall som Pink Floyd i The Wall udtrykte omklamringen og måden at opdrage på.

 Se – eller gense her An other brick in the wall

Lad os tænke nyt, bruge vores viden om læring og spille sammen – forældre, lærer og den “kære stat”, om at få et undervisningsmiljø der kan bringe os i verdensklasse.