Identitet – retorik og kropslighed i ledelse

Nu har vi fået Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og en længere rapport om alt det, man som leder skal være opmærksom på. Man skal som leder kende sig selv og være klar over at ledelse kræver både robusthed, vision og balance. Derudover skal man konstant være opmærksom på, hvordan medarbejdere tolker og mistolker ens udtryk og handlinger.

Af Inger Høedt-Rasmussen

Der er ikke talt så meget om kropslighed, men lederens evne til at kombinere sit indre og ydre er en forudsætning for at være en karismatisk, autentisk, empatisk leder og få gennemslagskraft. Balance er også kropslig balance og gennemslagskraft som leder er også kropslig gennemslagskraft. Kroppen er en ressource, der skal klinge med, når lederen kommunikerer. Den er ikke kun et nødvendigt stativ til at bære et klogt hoved. Mange ledere kan forbedre deres professionelle performance ved i højere grad at betone relationen mellem krop og hoved og ved at gøre sig klart, hvordan de to hænger sammen, og hvordan man mere systematisk kan påvirke den ene gennem den anden.

Alle ledere og medarbejdere har oplevet, hvordan en presset situation forplanter sig til kroppen.

Sommerfugle eller andre større dyr i maven. Ukontrollabel drivende sved. Rystestemme, tørhed i munden, tissetrang og tankemylder er blot nogle få af de kropslige reaktioner, der berettes om, når ledere og medarbejdere mødes.

Uanset om man er typen, der frygter mødet med medarbejderne og blot ønsker det er overstået eller typen, der nyder at mødes for at få medarbejdernes opmærksomhed og anerkendelse, så er der en tæt sammenhæng mellem krop og tanke. Skal man præstere godt og virke både autentisk og med ledelseskarisma, er det derfor afgørende, at man er opmærksom på de tanker, man tænker, mens man performer. Positive tanker vil manifestere sig i kroppen som en positiv følelse, der igen giver et positivt udtryk.  Ganske ligesom negative tanker straks forplanter sig som en negativ følelse, der kan ses kropsligt. Kunsten er derfor aktivt at styre de tanker, der skal indramme det kropslige udtryk: Er det vrede man vil udstråle, må man tænke vrede tanker. Er det begejstring, man vil udstråle, må man tænke begejstrede tanker og er det velvillighed man vil udstråle, må man tænke velvillige tanker. Denne fremgangsmåde bygger på antagelsen af, at det kropslige udtryk kan styres mentalt – og en ide om, at det ofte er lettere at påvirke sin krop mentalt, end det er at tænke i bestemt fagter og styrede bevægelser. Kroppen følger normalt med af sig selv når den får signal fra hjernen.

Relationen går også den anden vej. Man bliver deprimeret ved at se deprimeret ud, ligesom man bliver glad ved at agere som om, man er glad. Ved at sætte kroppen i en fysisk anden position end den gængse, f.eks. energisk eller afslappet, ændres ikke kun kroppen, men også den mentale tilstand. Dette sker populært sagt ved, at kroppens forskellige dele sender besked til hjernen om, at her står en energisk person eller her står afslappet person, der henholdsvis stresser over situationen eller har styr på situationen, og hjernen begynder at reagere herefter.

Leder – træn relationen mellem krop og sind – genvind balancen og få derved gennemslagskraft!

Dette lille indlæg bygger på bogen ”Juridisk Gennemslagskraft” af Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen. Du kan se mere om bogen og købe den her

Du kan se mere om Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og rapporten Fremtidens bedste ledelsespraksis her

Inger Høedt-Rasmussen er Erhvervsforsker hos “Advokatfirma Winsløw. Igennem sin karriere har Inger skrevet forskellige bøger både om jura, mindfuldness med videre. Inger har deltaget i Tænketanken Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og fremtidens bedste ledelsespraksis ud fra et ønske om at Winsløw, der er et advokatfirma kan præge branchen og få manifesteret at det gode, glade og givende arbejdsliv bygger på både balance og fleksibilitet. Personligt drives jeg at en arbejdsvision der lyder: At du i dit arbejdsliv- bli’r lykkelig og effektiv.

Reklamer

Fremtidens bedste ledelsespraksis

Hvad skal der til for at din virksomhed og din arbejdsplads også er her om 5 år?  Hvad skal der til for, at I er med til at skabe vækst og velfærd for jeres arbejdsplads?

Produktiviteten der blev væk

”Vi gør mange af de ting, der ifølge lærebøgerne er afgørende for at øge produktiviteten. Men vi er ikke blevet mere produktive. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, og vi investerer mindst lige så meget i at udvide erhvervslivets kapitalapparat, som virksomheder i de lande og bruger relativt mange penge på uddannelse. Alligevel har vi haft en elendig produktivitetsudvikling,”.  Sådan udtalte Peter Birch Sørensen, Professor, formand for Produktivitetskommissionen i Dansk Erhvervs blad i april, 212.

Det er jo interessant. For enten gør vi altså det rigtige på en forkert måde, eller også gør vi det forkerte rigtigt. Vi kan jo sige, at de lærebøger vi bliver undervist i for langt hovedpartens vedkomne, er skrevet i en anden økonomisk tid – en del tage sit udgangspunkt i situationen omkring USA’s industrialisering – og ikke mange tager udgangspunkt i, den verden og den økonomiske situation vi har nu, og hvor virksomhedernes råstof – er mennesker – hjerne, evnen til at tænke og reflektere, evnen til at bringe viden i spil på nye måder, der kan føre til værditilvækst.

I forlængelse af krisen fra 2008 har vi set, at teknologien ikke blot har ændret måden vi arbejder på, og samarbejder på virksomheder i mellem, men også har nedbrudt grænserne mellem de finansielle systemer, landes økonomier og virksomheder. Og i forlængelse af krisen ser vi et forretningsmiljø, der er blevet mindre tolerant end i de ”lystige 2000”.

Vi har talt om, hvad Danmark skal leve af. Men vi skal vende det om og se på, hvem Danmark skal leve af, hvordan vi kan få de menneskelige ressourcer sat i spil på nye områder i en tid, hvor det er vores evne til at ”tænke og handle”, forbedre forretningsprocesserne, udvikle nye koncepter og meget mere, der bliver en hjørnesten i vores konkurrencekraft.

“Det handler ikke længere om lønninger, da det meste alligevel bliver lavet af robotter i dag. Manpower er en relativt stor del af omkostningerne, men den totale omkostning i København er lavere end i Kina, fordi det er billigere at oplære folk i at bruge maskinerne i Danmark. Danmark har mange fordele i brugen af højteknologi. Videnskab ikke arbejdstungt. Det handler om din hjerne, som nu bliver suppleret af højeffektive maskiner, sådan sagde Professor Yang ifølge DR’s Harddisken, 22. februar 2012 da Kinas højtprofilerede center for genforskning blev etableret i København.

Vi har med andre ord fordelene “first hand”!

Det ændrer din spilleplade

Finanskrisens efterveer er for intet at regne mod den omstillingsproces vi skal i gang med nu, hvis vi vil matche de globale udfordringer og skabe vækst i Danmark. Lige nu er vores spilleplade uden forandring af nogle store megatrends, der er i gang med at ændre kravene til virksomhederne og ændrer deres arbejdsprocesser, syn og tilgang til talentmanagement og ledelse. Egentlig er der tale om store ændringer i hele virksomhedernes struktur. Samtidig er de med til at skabe skaber fundamentale forandringer politisk, socialt og økonomisk. Faktuelt er der tale om nedbrydning af gamle strukturer og opbygning af nye. Organisationsforandringer over en bred skala – ikke kun fysisk, men også mentalt.

4 vigtige megatrends:

Jeg vil i denne omgang pege på 4 vigtige megatrends, der alle har et underlag af dynamiske effekter på virksomhedernes organisering, ledelse og tilgang til at agere, og dermed være med i fremtiden:

  • Flere-generations arbejdsstyrke
  • Teknologiske udvikling
  • Balanceret liv
  • Bæredygtighed – licens to operate

 En af disse ændringer er, at vi er 4 generationer på arbejdsmarkedet. 4 værdisæt. 4 måder at se verdenen på og agere i den både i forhold til arbejde og livets andre arenaer. Hvordan leder man her? Hvordan bygger vi bro og integrerer det der skal bestå og får smidt det væk, der ikke skaber værdi?

En anden væsentlig ændring er båret af den teknologiske udvikling – eller rettere sagt, den nye generation af medarbejdere og kunder, der bruger de sociale medier er med til at skubbe på den teknologiske udvikling. Vi ser at teknologier, der ligge bag de sociale medier bliver brugt internt i virksomhederne, og ændre arbejdsprocesserne, samarbejde med mere.

Vi taler om fleksibilitet 2.0, diversitet 2.0. globalisering 2.0 og work life balance 2.0. Vi ikke bare bygger videre på de kendte begreber og koncepter, men som er nødvendige for at virksomheden kan tiltrække de talenter, den har brug for, og kan konkurrerer.

Arbejdet med People, Profit og Planet bliver virksomhedernes ”licens to operate”. Vi taler ikke om, at virksomhederne skal have en CSR afdeling, men at tankesættet om, hvordan vi kan generere bedre resultater gennem mennesker på en ny bæredygtig måde er med til at skabe bedre resultater.

Every breath you take, Police

Lederen er i fokus. Allerede nu er det essentielt at lederen kender til, hvordan hans/hendes handlinger påvirker organisationen, herunder kulturen og også kender til, hvordan ens egen handlinger påvirker medarbejdernes adfærd. En handling – eller undladelse af at handle – som ikke at sige godmorgen, påvirker arbejdsmiljøet de næste 14 dage…..

Vi ser også i stingende grad internetsider, hvor lederen bliver bedømt, virksomhederne evalueret, kunderne skriver på de sociale mediere. Tiden er løbet fra lukket topdown styring og traditionel krisemanagement. Der skal nytænkning til.

Når vi skal fremtidssikre vores virksomheder, er det en stor mentalomstillingsproces. Både for den enkelte, virksomhederne og samfund. Vi skal nemlig til at ”skrive de nye lærebøger”, skrive de nye historier, om hvordan vi skaber resultater ud fra den forretningsverden og samfundssituation vi har nu. Vi skal lede flere generationer på arbejdsmarkedet, med forskellige arbejdsstile, kommunikationsmåder, forhold til ledelse med mere.

Det er at skabe resultater i den proces, jeg brænder for. Dette indlæg er skrevet i forlængelse af rapporten: Fremtidens Arbejdsplads er her allerede – fremtidens bedste ledelsespraksis.

Det kan du eventuelt se mere om her