Mænd vil have en familievenlig chef

Mænd gider ikke mere vrøvl. De vil have en familievenlig chef. Det er en chef, der både er bevidst om sin egen balance, men også giver medarbejderne mulighed for balance mellem arbejde og familieliv.

Flere mænd end kvinder vil have en familievenlig chef, er en af de overraskende konklusioner af en undersøgelse fra CBAF.dk – Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

Familievenlig chef 2016-07-11 kl. 15.54.17

Jeg har taget initiativet til denne undersøgelse. I 2012 havde jeg Tænketanken – Fremtidens arbejdsplads er her allerede – fremtidens bedste ledelsespraksis, og siden skrev jeg bogen Work Life Balance 2.0, sammen med Kim Reich.

En af de tendenser jeg allerede den gang påpegede, er hvad jeg kalder: Den nye erhvervskvinde og den balancerende mand. Det er en generation af mænd og kvinder, der sætter nye forventninger til familielivet og karrieren. Og netop dette værdiskift vi er midt i, og derfor får familievenlighed fornyet betydning på arbejdspladsen og for den enkelte chef.

Og i de år der er gået siden da er tendens nu højaktuel.

Der er forskel i kønnenes prioritering og forventninger

Der er flere ting, der overrasker i undersøgelsen, herunder at der er væsentlige forskelle i kønnenes forventninger til den familievenlige chef, dennes kompetencer og selvindsigt.

Den familievenlige chef er selv bevidst om sin egen balance.

En af de markante forskelle er, at flere mænd end kvinder mener, at chefen skal have fokus på sin egen balance mellem arbejde og familieliv.

Dette er interessant fordi, at en chef der er bevidst om egen balance, har også en større selvindsigt og dermed udgangspunkt for sit lederskab.

Tidskonflikten

Tidskonflikten er en af de helt store klassiske konflikter mellem arbejde og familieliv. Også her er der kønsforskelle i forhold til, hvilke metoder mænd og kvinder benytter sig af. Tidskonflikten handler om, at den enkelte har tid og mulighed for at afveje og afbalancere sine forpligtigelser og interesser indenfor og uden for arbejde.

Flere mænd end kvinder prioritere fleksibilitet i dagligdagen højere end for andre former for fleksibilitet. Dette er f.eks. nedsat tid eller deltid.

Dette påvirker tilgangen til talentmanagement, arbejdsprocesser og samarbejde.

Belastningskonflikten

Belastningskonflikten er en af de andre helt store konfliktområder, når vi taler om balance mellem arbejde og familie-privatliv. Belastningskonflikten handler om arbejdet, herunder om ressourcer og krav hænger sammen, således at man har energi til sit liv både i og uden for arbejde, samt om arbejdsmiljøet understøtter en god arbejdspladskultur.

Arbejdsmængden og den stigende tendens til at være på 24/7 er blandt de helt store kilder til belastning.

Hos 65 % af respondenterne har chefen ikke fokus på arbejdsmængden. Dette er et højt tal i forhold til de problemer og udfordringer medarbejder møde i den velkendte belastningskonflikt og ubalance i den forbindelse

Vil du vide mere?

Få dit eksemplar af undersøgelsen

Download dit eksemplar af undersøgelsen ”Familievenlig chef” her er rapporten

Er du HR direktør/chef – kom med i min linked-in gruppe: Familievenlig arbejdsplads – få succes med familievenlighed. Her får du inspiration, dialog med andre og invitation til arrangementer her

Eller følg mig på linked in

Jeg hører altid gerne fra dig om dine tanker og erfaringer.

Twitter @HelleRLund

 

Sådan påvirker mindfulness din hjerne – styrk det og skab resultater

Da jeg i begyndelsen af 2000 mødte Jørn, som var direktør og ivrig dyrker af mindfulness og meditation, var han en af ”frontløberne” inden for brugen af mindfulness . Han ønskede dels at udvikle sit lederskab og brugte mindfulness til at nå de mål på arbejde, som han havde sat sig..

Og netop dette, hvad vi kan gøre for både at udvikle vores lederskab og have den ro, selvindsigt og robusthed, der skal til for at håndtere, de udfordringer vi møder på livets vej og nå vores resultater interesserer mig, og er et af de gennemgående tema i mit arbejde balanceret ledelse og balanceret lederskab.

Mindfulness er helt sikkert en af vejene til at styrke dit lederskab. Det er ikke bare et moderne buzz-ord. Der er forskningsmæssig evidens for, at det at praktisere en eller anden form for mindfulness påvirker din hjerne positivt, og det vil hjælpe dig med at nå dine mål.

Mindfulness handler om evnen til at kunne være i nuet (non-judgmental, present- moment awareness). Det kan være forskellige ting som meditation, åndedrætsøvelser eller at træne dine sanser og være opmærksom på, hvad det er du gør.

Jeg vil gerne dele en af de artikler, jeg finder interessant med dig, som netop tager fokus i hjerneforskning og mindfulness. Det er artiklen Mindfulness Can Literally Change Your Brain, fra Harward Business Review, January 2015.

Forfatterne har forsket i mindfulness og i artiklen fremhæver de forskningsmæssig evidens for at praktisering af mindfulness påvirker hjerne positivt samt ændre din hjerne.

Og skal jeg så være glad for, at min hjerne ændre sig, når jeg praktisere mindfulness, tænker du måske?

Ja, det skal du. Hjerneforskning har vist, at mindfulness påvirker de områder i hjernen som er relateret til beslutningstagen, social samvær, empati, din evne til at mærke dig selv og det modvirker det stress, for blot at komme med et par eksempler.

Men hvilke dele af hjernen bliver påvirket, når vi dyrker mindfulness- for eksempel ved at meditere? Dette satte et hold forskere fra University of British Columbia samt fra Chemnitz University of Technology sig for at finde ud af.

De gennemgik data fra mere end 20 forskellige forskningsprojekter, og de fandt 8 forskellige områder af hjernen, som blev påvirket. I artiklen gennemgår forfatterne 2 områder, som de har fundet særlig interessant i relation til arbejdslivet.

Det ene væsentlige område af hjernen er Anterior cingulate cortex – ACC. Det er latin. På danske er det den forreste del af den cingulate hjernebark. Det interessante er kort fortalt, at ACC har en enorm betydning for dig, da den forbinder pandelappen med det limbiske system. (der hvor følelserne er) ACC skaber med andre ord balance mellem tankerne og følelserne. Og netop denne balance er vigtig for den sociale adfærd, evnen til at medfølelse, den påvirker evnen til beslutningstagen, evnen til at håndtere forandringer og usikkerhed og de kognitive processer.

Mennesker der har skadet deres ACC farer lettere op og er mere impulsiv i deres aggressivitet. De performer dårligere i test, der omhandler mental fleksibilitet. Dette kommer til udtryk ved, at de holder fast i ukonstruktive problemløsnings metoder i stedet for at finde nye metoder til at løse et problem på.

ACC er også forbundet med evnen til at lære fra tidligere erfaringer for at kunne tage bedre beslutninger fremover.

Mennesker der dyrker mindfulness – eksempelvis ved meditation – har mere aktivitet i ACC end mennesker der ikke dyrker meditation. Mennesker der dyrker meditation, svarer bedre i test om mental kontrol end mennesker, der ikke dyrker meditation.

Forskere påpeger også, at ACC er vigtig i situationer med usikkerhed og hurtige ændringer i omgivelserne. Jo bedre ACC fungerer desto bedre kan den enkelte håndtere usikkerhed og forandringer. Og netop forandringer og usikkerhed er et ”livsvilkår” i det moderne arbejdsliv.

Det andet væsentlige område af din hjerne, der påvirkes positiv af mindfulness er Hippocampus. Kort fortalt er hippocampus den del af hjernen, der er ansvarlig for indlæring og hukommelse. Det limbiske system med de strukturer, der har med følelse og hukommelse at gøre er igen i spil.

Netop mindfulness og eksempelvis meditation har en positiv påvirkning på hippocampus, hvor i mod at hippocampus bliver mindre, når man har stress. Med andre ord bliver eksempelvis hukommelse påvirket negativt.

Med den indsigt og evidens for, at mindfulness er virkningsfuldt, er mindfulness i en eller anden form et væsentligt værktøj i udviklingen af sit lederskab og selvindsigt. Jeg vil sige, at jo mere travlt man egentlig har desto mere nødvendigt er det at være i stand til at kunne være tilstede i nuet og skærpe sine sanser både ud af til og indadtil.

 

Et enkelt lille tip til en god start på dagen

Når du vågner, er du ude for en stressreaktion. Forskere påpeger, at netop når du vågner er der mange stresshormoner i spil. Det er fordi, at mange tænker over, hvad de skal nå, og det kalder på vores urgamle kæmp- eller flygt instinkt, hvorved vi sætter gang i stresshormonet kortisol.

Øvelse:

Når du vågner skal du bruge 2 minutter på at ligge og lytte til dit åndedræt. Når dine tanker om dagens gøremål dukker op, luk dem ned og lyt til dit åndedræt.

Når du har gjort det i 2 minutter, er du klar til at starte din dag. I løbet af dagen kan du med fordel lave små øvelser og styrke din koncentration og energi.

Jeg hører rigtig gerne fra dig om dine tanker og erfaringer.

 

Kom videre med mindfulness: Vil du vide mere om, hvordan du kan få nogle håndgribelige værktøjer , du kan bruge i din arbejdsdag og privat kan jeg anbefale min samarbejdspartner Mikas kursus: fra stress til mindfulness her

Du kan følge mig her:

Linkedin:Helle Rosdahl Lund

Link-in gruppe: Balance i ledelse 

Twitter: @HelleRLund