Et enkelt effektivt værktøj til at få det liv, du ønsker

Et helt nyt år er klar til at blive brugt. NØØJ, hvor spændende. 365 dage til at få gjort de ting vi vil, det vi drømmer om. Det vi længtes efter.

Men hvad er det? Det er et stort spørgsmål. Det er også et spørgsmål, som jeg selv arbejder med, og som jeg bliver spurgt om i flere forskellige sammenhænge – f.eks. som mentor eller da jeg arbejdede med karriereplanlægning.

Og netop i forbindelse med inspiration til så stort et spørgsmål stødte jeg på Richard Leider. Richard er Lifecoach og en af de mere kendte af slagsen i USA. Richards fokusområde er MENING. Hvad er meningen med det du gerne vil – The power of purpose.

Richard har interviewet mange mennesker over 68 år: Hvad ville I gøre anderledes, hvis I havde muligheden for at gøre livet om? Et interessant spørgsmål, syntes jeg.

balance,figur,worklifebalance,arbejdsliv,familieliv,cbaf.dk

 

Disse 3 ting, betyder så meget at man vil gøre det om:

  • Blive bedre til at reflektere. Mange syntes, at de havde haft for travlt. De skyndte sig videre til det næste…. Hvad end det måtte være. De syntes ikke, de tog sig den tid, der var brug for til at reflektere, tænke over, om man var på rette vej, sammen med de rette, havde det arbejde, der fik en til at ville stå op
  • Have været mere klar til at prøve noget- tage chancer. Livet handler også om at turde gøre noget nyt. Være mere risikovillig. Det handler ikke om at bestige Mont Everts – men at få det ud af livet, man vil. Prøve noget nyt. Bare springe ud i det uden at have fuld sikkerhed. Det handler om at turde forlade den sikre vej – og måske finde en ny bedre vej
  • Få noget ud af sin ”egen bundlinje”, hvor bundlinjen i livet er, at man har gjort en forskel, medens man var i live. På den ene eller den anden måde.

 

Tankevækkende,  syntes jeg: Refleksion, risikovillighed og meningen med at være her.

Og det gode er, at lige nu er det tid til ”at gribe dagen”, at gøre sig sine tanker og overvejelser om, hvad året 2017 skal bringe. Så er du i førersædet i dit liv. Så er det også lettere at håndtere det uventede, som livet også bringer.

”Serviet-testen” – den lette vej til klarhed

Lad mig vende tilbage til Richard Leider. Han har lavet ”Serviet-testen”, som et dejligt lille matematisk redskab til det store spørgsmål: Hvad er det, jeg vil her i livet? Hvor er jeg på vej hen?

Serviet-testen hedder det, fordi at denne lille formel kan stå der:

G + P + V = C

  • G står for ”gaver” (Gifts). Det er her, at du skal blive klar over dine styrker.
  • P står for Passion. Hvad er din passion, din indre drivkraft, det du brænder for at blive husket for.
  • V står for dine Værdier, din livsstil, din personlighed, det der er vigtigt for dig i livet, og som der ikke kan forhandles om. Jeg kalder det også dine kerneværdier.

Disse 3 punkter vil give dig dit “Kald” (Calling). Det der gør dig glad at beskæftige dig med, det der giver dig livskvalitet og livsglæde – ja, lad os bare se de store linjer og ikke kun tale om arbejdsglæde. C- er den bundlinje, den forskel du gerne vil blive husket for.

Og alt det du behøver er en lille serviet til t skrive på og reflektion.

Øvelse gør mester

Det tager jo nok lidt tid at komme igennem det hele. Men det er en væsentlig del af at reflektere, finde sin passion og leve sine værdier.

Vil du inspireres

Lad dig inspirere eller få værktøjer og viden af mine foredrag og workshop. Tjek det ud her

Richard Leider – The power of purpose

richard-leider-the-power-of-purpose

Du kan også lade dig inspirere af Richard på you-tube her – the power pf purpose