Driver CEO eller lederen medarbejdernes engagement? Bundlinje effekten.

 Ved du:

At når direktionen er meget engageret, så er der kun 39 % sandsynligheden for at næste ledelsesled er engageret og 59 % sandsynlighed for at de ansatte er engageret?

Det viser en undersøgelse foretaget af Gallup i 2015. En anden undersøgelse foretaget af Gallup i 2013 viste at 21 % af medarbejderne i Danmark var engageret.

Tankevækkende og skræmmende.

For det koster kassen, når medarbejderne ikke er engageret. Ligegyldigt om de er ledende, specialister eller har en hvilken som helst anden funktion.

Det har man sat tal på i en undersøgelse fra Queens School of Business.

Uengagerede medarbejdere har:

sur-smiley

37 % mere sygefravær

49 % flere ulykker

60 % flere fejl og defekter i arbejdet

I de organisationer der havde uengagerede medarbejder har de:

18 % mindre produktivitet

16 % mindre profitabilitet

37 % mindre jobvækst  og 65 % lavere aktiekurs over tid

end organisationer med et medarbejderne med højt engagement.

 

Ved du at forskellen i engagementet hos dine medarbejdere i 70 % af tilfældene kan forklares ved påvirkning fra den nærmeste leder?

Det er lederens eget engagement, adfærd og evne til at lede, der udgør forskellen fra engageret til uengageret.

Selvfølgelig spiller hver medarbejder en rolle gennem selvmotivation og drive. Men når det er sagt, ja så er indflydelsen fra nærmeste leder essentiel for resultaterne. Men det er nærmeste leder – og ikke CEO – der har den afgørende forskel fra engageret til ikke- engageret.

CEO har en direkte og indirekte indflydelse på medarbejderne. Indirekte gennem de mennesker, han/hun leder. Tænk lige over, at kun 39 % på næste trin er engageret. Det smitter af ned i gennem organisationen.

CEO har en direkte indflydelse gennem blandt andet performancemål, kommunikation af klare forventninger og fremdrift.

Når man skal udvikle medarbejdernes engagement er det ikke en isoleret aktivitet. Det sker dagligt gennem den nærmeste leder. Det er her, at engagement enten dræbes eller fremmes. Det er vigtigt, at medarbejderne kan ”føle” CEOs indflydelse gennem de indirekte kanaler. Og det er derfor, at ledelse og evnen til at påtage sig lederskabet skal udvikles igennem hele organisationen.

Og lige her vil jeg gerne påpege, at der er stor forskel på tilfredshed og engagement. Mange virksomheder har deres årlige eller kvartalvise ”tilfredshedsundersøgelser”. Pas på ikke at sætte baren for lavt. Du kan godt have tilfredse medarbejder, der trives – og måske stortrives. De kommer og går. Har frugtordning og sundhed på arbejde. Dejlige kollegaer at tale med. Men det er ikke sikkert, at de også vil ”gå den ekstra kilometer” – give den ”ekstra indsats”, som et engagement, der fremmer high performance kræver.

En fælde mange virksomheder er i. Det er jo også ganske ”hyggeligt” at kunne krydse af, at man har tilfredse medarbejdere. Men hvis engagementet ikke følger med giver det ikke værdi til bundlinjen.

For at vende tilbage til Gallup undersøgelsen af engagerede medarbejdere. 21 % var engageret. 69 % ikke engageret – de er måske bare tilfredse. De 21 % er sikkert både tilfredse og engageret. Det er her, at balanceret ledelse og en afbalanceret indgang til at måle og veje kommer ind i spillet.

 

Balanceret er et nøgleord

Vi skal have afbalanceret tilgang til målinger, hvor du:

  • har flere forskellige parametre ind i den enkelte målning. Eksempelvis kan 12 forskellige underliggende parametre give et afbalanceret svar på engagement, der sikrer highperformance og resultater på bundlinjen
  • balancere ledelse og måling. Det er i sidste ende ledelse, der gør forskellen

 

Vil du vide mere eller connecte?

 

Se mere om min LeadershipCircle i København: Balanceret ledelse her

Kom med i min linkedin-gruppe Balance i ledelse her

 

mange hilsner Helle

                        



 

 

4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag, mindre stres og bedre produktivitet

Har du også oplevet en hverdag, hvor du løber hurtigt, forsøger at have flere bolde i luften på en gang – eller oplevet at tankerne er gået deres egne veje?

Så er du ikke alene. Mange oplever, at det kan være svært at være nærværende. Det er både der hjemme og på arbejde. Når jeg taler med folk, siger det, at det er en af de største udfordringer i hverdagen – at være nærværende og fokuserende i længere tid af gange.

Men forskning viser, at single-tasking – det at have fokus på en ting af gange – er mere effektivt end multi-tasking. Faktisk laver folk der multi-tasker dobbelt så mange fejl, som hvis du kan fokusere og de er 30 % mindre effektive.

Man har undersøgt, hvad der kendetegner de mest succesfulde mennesker. Selv-kontrol er mere vigtig for din succes end intelligens og social klasse. Det er tankevækkende.

Samtidig viser forskning fra forskellige universitetet (Harward, IMD, Oxford, Stanford, MIT m.fl) at evnen til at fokusere, at være i nuet, det vi også kalder mindfulness:

  • Giver større glæde og trivsel
  • Giver bedre produktivitet
  • Fremmer intelligensen
  • Gør dig mere kreativ
  • Hæmmer aldringsprocessen
  • Det hjælper dig til at forebygge og bekæmpe stress
  • Og mindfulness giver dig en bedre selvindsigt

Mindfulness hjælper også til at håndtere de følelser – positive som negative, der kan opstå i forskellige situationer, så at du ikke blot handler, men reflekterer over de følelser og konsekvensen af den reaktion, du har. Det påvirker samarbejde, samvær og din egen livsglæde positivt.

Vil du lære mere om, hvordan du kan få en hverdag med mindfulness, overskud og arbejdsglæde?

Så er vores dagskursus: Mindfulness-overskud- og arbejdsglæde – ja, tak – kursusdag den 31. Marts, 2016, Hellerup, noget for dig – se mere Mindfulness

Her er dine 4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag med overskud og balance

  1. Du skal beslutte at ville være nærværende og mindful.

Hvis du ikke har prøvet mindfulness og har svært ved at være 100 % tilstede i nuet, skal du i gang med at ændre vaner og tankemønstre. Det betyder, at du skal beslutte dig til at ville en ændring.

Tip: Fortæl andre om din beslutning. Det kan være din familie eller på arbejde. Sæt en post-it på spejlet derhjemme og en på computeren.

Når vi fortæller andre om vores beslutning, er det lettere for os at gennemføre den.

 

  1. Øv dig i at være tilstede

Det kan være vanskeligt at lære at være i ”nuet”. Det handler om at kunne indtage nuet, dets dufte, følelsen, hvad er det der sker.

Det gode er, at det er en kompetence, der kan opøves.

Tip: Start ved morgenbordet og start ved at blive bevidst om, hvad det er du gør. Når du kommer ned, hvad så? Tager du en kop kaffe? Te? Hvordan dufter den? Hvad får du at spise? Hvordan er det? Hvad smager det af? Sidder du på ”din” stol? Hvordan er den at sidde på? Føler du dig godt tilrette?

Når du begynder at tænke over almindelige ting og mærke, hvordan det er, er du godt i gang med øvelsen i nærvær.

  1. Vær bevidst om, hvordan du reagere

Mindfulness handler også om, at du lærer at styre dine reaktioner og handlinger. Der er så meget, vi gør på ”autopilot” – helt uden at tænke yderligere over det. Det kan være vaner, tanke- og handlemønstre, der er sat på auto-pilot. Og hvis de ikke bliver rusket op i og tjekket efter, ja så gror de fast, og auto-piloten gror så fast, at du måske kommer det helt forkerte sted hen.

Tip: Du kan ændre auto-piloten og sætte den ud af drift, der hvor den ikke skal bruges, ved at stoppe op og tænke anderledes. Er der en kollega eller en medarbejder, der er kritisk ”igen.” Så skal du tænke, hvad er det positive ved det personen gerne vil have frem. Det kan jo være, at det vil føre meget godt med sig. Vil ”lille Peter” ikke have sin trøje på igen, kan det være, at det ikke er fordi, han vil drille dig, men han kan måske ikke lide den eller han bare forsøger, at komme i kontakt med ham. Prøv at tale med ham på en anden måde. Der er altid en anden måde.

  1. Hold pauser

Hjernen har brug for pauser i løbet af dagen. Den er slet ikke skruet sammen til at køre i overhalingsbanen hele dagen. Hjernes urgammel opgave er at passe på dig. Kan den mærke, at du ikke passer på dig selv advarer den dig. Det kan være, du ikke kan høre det. Er du i overhalingsbanen for lang til kan du blive udbrændt, få stress eller det der er værre.

Tip: hold små pauser i løbet af dagen. Tag 5 gange 3 minutter. Lav små øvelser i mindfulness. Det er jo godt at vide, at den tid du bruger på pause, gør dig mere effektiv og giver dig en bedre balance.

God fornøjelse

Mange hilsner Helle, Executive Rådgiver, Ekspert balanceret ledelse og forandringsledelse

Sådan tager de mest succesfulde mennesker smarte beslutninger dagligt.

Har du tænkt over, hvor mange beslutninger du lige skal tage hver dag? Så hvordan du tage de rigtige beslutninger?

Af Helle Rosdahl Lund, Ledelsesrådgiver

Der er små beslutninger, store beslutninger, lette beslutninger og svære beslutninger både privat og arbejdsmæssigt. I gennemsnit tager vi 70 beslutninger i løbet af en hel almindelig dag ifølge Columbia Universitet.

Det er mange beslutninger, og det kræve hjerneaktivitet. Barry Schwartz, professor i psykologi og forfatter til bogen ”Why less is more” pointerer, at hvis vi hele tiden skal beslutte om A er bedre end B, bliver man træt og tager dårligere beslutninger.

Så hvordan tager succesfulde mennesker så deres beslutninger?

 

  1. Mindre beslutninger – få valg.

Det første råd er, at de mindre og mere rutine prægede beslutninger skal gøres nemme. Det bliver de, hvis der kun er få valgmuligheder.

Lad os tage et eksempel: Ryd op i dit klædeskab. Sørg for kun at have tøj, der hænger sammen. Det skal være let og hurtigt at finde dagens ”dress”. Nogle har kun bestemte farver jakkesæt, andre har få kombinationsmuligheder, der altid gør en ”fit for figth” hurtigt. Obama f.eks. har kun jakkesæt i grå eller blå farver for at minimere dagens tøjbeslutning. Så er det jo let at gå til.

Der er andre lette og mere trivielle beslutninger, du godt kan gøre lettere for dig selv.

Fordelen ved at have nogle beslutninger, der er lette er, at det giver plads til mere kreativitet i hjerne ifølge forskere fra New York University.

  1. De største beslutninger tages om morgenen

De største og betydningsfulde beslutninger tages ofte om morgenen, hvor man er mest frisk. Når man er frist, kan man overskue flere parametre og dermed gøre sin beslutning mere kvalificeret.

Ikke alene gør det os træt, når der skal tages mange beslutninger. Det påvirker også humør og sind.

Det syntes jeg er tankevækkende. Lad mig give et eksempel: Et studie fra Columbia Universitet peger på, at dommere var mere tilbøjelige til at give fanger en mildere dom i begyndelsen af dagen end i slutningen af dagen.

  1. De balancerer deres beslutninger

De succesfulde mennesker balancerer deres beslutninger. De afvejer de forskelige muligheder og konsekvenser i forhold til nogle objektive kriterier. De ser eksempelvis på, hvilken indflydelse deres beslutning har på medarbejdere, deres mulighed for performance og organisationen. De er opmærksomme på, om de virkelig kan stå på mål for beslutningen.

  1. De leder ud fra deres etiske kompas

De succesfulde ledere arbejder kontinuerligt med deres lederskab, værdisæt og kompas for deres lederskab. Når du også arbejder med dit etiske og moralske kompas har du en rettesnor, hvis noget eller nogle vil trække dig i en anden retning.

”Ja” og ”Nej” er begge aktive ord og handlinger.

  1. De er opmærksomme på deres følelser og egen balance

Succesfulde mennesker er opmærksom på deres egen balance og følelser. De arbejder med deres egen balance og evne til at forstå egne følelser og reaktioner. De ved, at både dårligt og godt ”humør” har indflydelse på deres beslutninger, og derfor kan have store konsekvenser for beslutningens rigtighed.

Succesfulde mennesker arbejder med at håndtere såvel egne indre følelser og følelserne i relationerne med andre for at opnå mere selvindsigt, selvregulering, motivation og skabe bedre resultater. De bliver bedre til at fokusere og tage beslutninger.

Balanceret lederskab

Vi kommer ikke uden om at arbejde med os selv – vores egen balance, værdigrundlag og indsigt som ledere, og blive skarp på balanceret lederskab. Det er dette, der vil gøre dig i stand til at holde det rette, og nødvendige fokus og navigere i en mere og mere kompleks og uforudsigelig virkelighed. Det er denne robusthed, der giver dig en indsigt til at lede efter principperne i balanceret ledelse, så du når de resultater, du gerne vil til gavn for din succes og virksomheden.

Du kan se mere om, hvordan du kan arbejde med dit lederskab – når og hvor du vil i mit on-line kursus: Balanceret lederskab her

 

Sådan booster du din produktivitet – Arbejd 52 minutter, tag pause i 17 minutter

Du kender det måske? Ønsket om at være mere produktiv, så du kan have tid til alt det ,du gerne vil – på og uden for arbejde? Nu er der hjælp at hente.

Af Helle Rosdahl Lund

Vi er omgivet af holdninger og myter om arbejde og sammenhængen til produktivitet. Jo længere tid vi er på arbejde desto mere produktive er vi – eller er det nu sådan, at det rent faktisk forholder sig?

Ikke hvis vi skal tro på forskere fra Stanford University. Her har man kikket på sammenhængen mellem arbejdstid og produktivitet. Konklusionen er, at en 60 timers arbejdsuge giver dårligere produktivitet end en 40 timers arbejdsuge. Man fandt ud af, at produktiviteten ved en 60 timers arbejdsuge vil være mindre end 2/3 af produktiviteten på en 40 timers arbejdsuge.

Og sådan helt matematisk blev det til:

60 x P60 < 40 x P40, hvor P er produktiviteten.

Forskerne konkluderede, at overarbejde medførte et fald i output i situationer, hvor den gennemsnitlige produktivitet faldt således, at det totale output i forhold til overarbejde var mindre end det totale output i forhold til normal arbejdstid.

Overarbejde medførte et fald i output i situationer, hvor den gennemsnitlige produktivitet faldt, således at det totale output i forhold til overarbejde var mindre end det totale output i forhold til normal arbejdstid.

Hvordan kan det være, at de ansatte ikke er mere produktive, når der arbejdes længere?

Blandt forklaringerne er, at de ansatte bliver mere trætte, udbrændte eller mister overblikket på lange dage. Det er således ikke bæredygtigt for arbejdspladsen at have en lang arbejdsuge. Det kan også være, at ansatte, der har de lange arbejdsuger, simpelthen er mere trætte og stressede hele dagen. Her peger forskere på, at lange arbejdsdage kan påvirke de ansattes søvn negativt, og de kan komme til at lide af søvnunderskud, som så fører til lavere produktivitet, da hjernen og kroppen er for trætte.

Når ekstra arbejdstid gør mere skade end gavn for resultaterne.

Vi skal også være kritiske med, hvad det er, der kommer ud af den tid, vi bruger på arbejde.

Tænk over denne lille formel for produktivitet:

+ arbejde gjort

  • arbejde der udføres med fejl, sjusk, unøjagtigheder
  • forkerte beslutninger, der fører til mere arbejde, som koster dig/din arbejdsplads kunder, effektivitet og bundlinje
  • dårligere relationer og samarbejde internt og eksternt
  • dårligere kommunikation med risiko for fejl
  • med mere

Med andre ord kan vi komme i situationer, hvor ekstra arbejdstid gør mere skade end gavn.

Lad mig give et konkret eksempel på dette. Jeg talte med et køkkenfirma. Her fortalte de ansatte, at de havde meget travlt og nogle lange arbejdsdage for at nå det hele. Og nu skulle de ud og rette opsætningen af 21 køkkener, der var blevet sat forkert op. Spil af tid, og alt for dyrt.

Det er lettere at se, hvor meget ”dårlig gjort arbejde” der er i nogle typer af fag, som i dette eksempel. Men hvis man skal forbedre sig og være bevidst om, hvor der skal sættes ind, er man også nødt til at være kritisk og bevidst om, hvad der skal leveres og i hvilken kvalitet på kontorer, i banker, forsikring, revision, advokater, i produktionen, i kommunen og så videre.

 

52 minutters arbejde – 17 minutters pause booster din produktivitet

Hvordan er man lige kommet til, at du skal arbejde 52 minutter koncentreret og så straks tage 17 minutters pause for at booste sin produktivitet? Et lidt underligt råd, vil du måske tænke.

Her kommer baggrunden. Det er en lille produktivitets app, Desktime, som danner baggrunden for denne påstand. På baggrund af de data, som appén havde genereret, var man i et studie inde og analysere, hvad det var for en adfærd de mest produktive bruger havde. De 10 % der havde den højeste og bedste performance arbejde koncentreret i 52 minutter efterfulgt af en 17 minutters pause. De arbejdede mindre end 8 timer om dagen. De 17 minutter blev brugt væk fra computeren ved eksempelvis at tage en gåtur, lave øvelser, læse en bog eller tale med kollegaer. Hjerne har netop brug for de 17 minutters pause for at bibeholde overblikket, kreativiteten og udgå træthed (kilde: Draugiem Group study, 2014)

Dette er ikke det første studie af sammenhængen mellem arbejdstid og produktivitet. Vi kan gå helt tilbage til Henry Ford, som allerede i 1926 analyserede sammenhængen mellem produktivitet og arbejdstid. På daværende tidspunkt arbejde man 60 timer. Henry Fords studie viste, at mennesker der arbejde 40 timer om ugen var mere effektive end dem der arbejde 60 timer. Som konsekvens af denne viden nedsatte han arbejdstiden på fabrikkerne.

Arbejdet har ændret sig siden da. Grænserne mellem arbejde og fritid er mere flydende. Det psykiske arbejdsmiljø fylder mere og mere. Stress og udbrændthed er desværre blevet en folkesygdom.

Vi skal have mere ud af vores tid på arbejde. Vi bliver ikke nødvendigvis mere produktive af at arbejde længere.

Så giv pausen en chance og boost din produktivitet og kreativitet:

  1. Indsæt pausen i din kalender – som en reminder og så andre ikke kan booke tiden
  1. Lav en realistisk “to do” list. Den kan du med fordel afslutte dagen med at lave, så den er klar, når du møder på arbejde.
  1. Prioriter din dag. Se på din “to-do” liste. Prioriter de 3 vigtigste opgaver på din liste. Det er dem, du gerne skal nå. Lav en anden liste med de opgaver, der kommer I løbet af dagen. Hvis nødvendigt omprioriter din liste. Ellers hold fast i det der er vigtigst i forhold til dit mål.

Når du har nået de 3 vigtigste opgaver, kan du se på den længere “to-do” liste, og igen prioriter de 3 vigtigste opgaver.

Det er psykologisk godt, at du kan sætte en streg over de ting, du når.

worklife balance 2.0,work-life balance 2.0  helle rosdahl lund, kim reich, gyldendal business,worklifebalance, arbejdsglæde,resulter, motivation

Så du Magasinet Penge: Glade medarbejdere er mest effektive? Bliv mere effektiv – 6 timers arbejde til 8 timers løn, fordi du er effektiv.
 Jeg er med som ekspert, blandt ud fra min bog: Work Life Balance 2.0 – glade medarbejder, der også har et balanceret liv er mest effektive. Du kan købe bogen her

God fornøjelse. Helle

 

Sådan knækker du koden til en succesfuld (matrix-)organisation

Matrixorganisationen er for mange virksomheder, private som offentlige, en af de mest realistiske måder at organisere sig på, når man vil høste frugterne stordriftsfordele fra forskellige afdelinger og kompetencer i organisationen.

Matrixorganisationen er ikke ny. Næ, vi kan gå helt tilbage til Henry Ford og samlebåndsprincippet.  Men ikke desto mindre er det grundlaget for en videreudvikling af ideen om, at vi eksempelvisn skal kunne trække på de bedste medarbejdere til at løse en opgave fra mange forskellige funktionsområder, og måske geografiske områder.

Ifølge flere undersøgelser, så lykkes det ikke for mange virksomheder at få den effektivitet og økonomiske stordriftsfordel, der ligger i matrixorganisationen.

”Konkurrence er sundt. Lad den bedste mand vinde”, siger vi. Men glemmer som ledere i matrixorganisationen, at det er konkurrenterne, vi skal vinde over. Vi skal ikke konkurrere med vores kollegaer, om de medarbejdere vi ”afgiver” til organisationen. ”Det er ”mine” medarbejdere – jeg har magten”. Så jeg varetager interessen for min egen lille silo. Og der er mange siloer: Silo for marketing. Silo for salg… Silo for service… silo for økonomi… Ja, måske kender du selv nogle af de siloer, der er på din arbejdsplads.

Det går bare ikke med silo-tænkningen. Selv om det måske lige nu, føles dejligt trygt at være i sin silo. Dem, der er kommet ud af siloen og forstår at samarbejde, rykker bare mere end silo-folket.

”Viden er magt”, siger man. Derfor må jeg hellere lade være med at dele den.  Men i dagens Danmark/verden er vi nødt til at dele vores viden, for netop at kunne løse de mere og mere komplekse opgaver og oveskue, hvad det er som sker på vores markeder, med vores kommende medarbejdere, og vores kunder er essentielt for succes og overlevelse.

Vi skal trække på vores netværk, internt og eksternt i vores organisationer. Vi skal have de bedste ressourcer i spil til opgaverne.

Med de unge generationer har vi også fået deres sociale netværkstankegang ind på arbejdspladserne.  Vi har fået IT værktøjer, der benytter den sociale teknologi som interne samarbejdsværktøjer. Vi har en generation, der gerne vil byde ind på opgaver selv. Giver det mening er de med. Kan du tænde gnisten, og er du en, de respekterer, er de med dig.  Det er en fantastisk mulighed for at få synlighed og gavn af de mange kompetente mennesker der er i organisationen – og som kan løse opgaven. Og nogle af de mest kompetente havde du måske slet ikke opdaget, hvis du skulle spørge din ”chef” kollega om ”lov” til at låne medarbejdere til projektet.

Bryd siloerne ned – Del din viden

De uholdbare siloer skal rives ned i organisationerne. Også de mentale siloer.  I alt fald, hvis du også vil være ”in business” i morgen.

Viden er ikke magt. Del den. Det er, hvordan du, med dine kompetencer, dit netværk, dine erfaringer får sat din viden i spil på nye måder, til at løse nye og gamle kendte opgaver. Det er din evne til at lede, der er vigtig.  Nu og i fremtiden.

Det er din evne og kompetence til at se, hvor udviklingen er på vej hen, og at handle på det, som er vigtig for din succes med fremtidens organisationsstruktur.

3 gode råd

Balanceret ledelse:

Sæt fokus på, hvordan du får skabt en robust organisation gennem balanceret ledelse af forandring og stabilitet, forskellige interesser og ledelsesredskaber for at nå målet.

Redefiner succeskriterierne for lederne:

Du skal arbejde med ledernes mindset. Lederne skal se opgaverne/situationen fra virksomhedens side -som mini CEOs. Hvad er bedst for virksomheden,? Hvordan bidrager vi – og mine medarbejdere til hele virksomhedens succes? Det skal være en del af lederens succeskriterie.

Sæt fokus på adfærd og kompetencer.

Der skal være fokus på adfærd og kompetencer, der sikre et godt samarbejde, som netop løser det fælles mål for virksomheden. Det kan handle om, at man kan fremme kommunikation og forståelse mellem medlemmer af en hvilken som helst organisation, kan øge netværket både internt i virksomheden og eksternt, evnen til at lede ledere, som nogle gange er på et niveau over en selv.

Vil du vide mere om Balanceret Ledelse, kan du se min bog: Work-Life Balance 2.0, fra Gyldendal Business her

Nysgerrig på ledelse? kom med i mit netværk: Fremtidens Bedste Ledelsespraksis. Vi er i Århus og København. Du kan se mere her

 

 

Hvem vinder: E-mail eller Facebook?

Kender du det, at mails tikker ind i din mailboks hele tiden? Tik,tak.tik tak….

Det stresser mange. Og vi spiller en masse tid. Undersøgelser har vist, at det tager 64 sekunder eller mere at vende tilbage til sit arbejde efter en mailafbrydelse. Hver gang der kommer en mail. Og det kan blive til meget spildtid. Får du 20 mails om dagen – mister du 20 minutter om dagen, får du 30 mails – mister du 30 minutter eller 2 ½ time om ugen.
Og mange får mails de slet ikke skal have. Måske får du CC mails, du ikke behøver – bare sådan, at nogle er sikker på, at de har orienteret alle. Vi kalder det ”cover my ass” mails.
Vi har vænnet os til, at det er sådan det er. Og ikke mange virksomheder har en mailpolitik, så medarbejderne kan få arbejdsro. Og ikke mange tænker over alle de mails, man får på tværs af projekter, som man måske ikke skal have. Mails som spiller ens tid.

Men Facebook er derimod det rene tidsspilde. Derfor er der mange virksomheder, der laver en facebookpolitik, så medarbejderne ikke kan komme på facebook i arbejdstiden.

Men er det nu en god ide?

Jeg har beskæftiget mig med, hvordan de nye sociale teknologier kommer til at påvirke vores daglige arbejdsdag, herunder også hvordan de yngre generationers brug af Facebook og sociale medier kan være med til netop at gøre arbejdet lettere, sjovere og skabe produktivitet.

Netop Facebook – eller lign. medier – bliver eksempelvis brugt til at hente viden og hjælp, de unge skal bruge i deres arbejde. Peter arbejder f.eks. med marketing, og er blevet bedt om at lave en salgspræsentation. Men de værktøjer der er i den virksomhed, hvor Peter arbejder lever ikke helt op til den gode kvalitet han gerne vil levere salgspræsentationen i. Så han går på Facebook, får hjælp fra sine ”venner”.

Peters ”venner” bliver lige pludselig ”ekstra vidensbank” for den arbejdsplads, hvor Peter er ansat.
Det er ikke et unikt eksempel. Det er ikke et unikt eksempel. Det er blot et af mange eksempler på, hvordan arbejdslivet og privatlivet integreres på nye måder.
Og ja, der er sikkert også private samtaler på facebook – ligesom der er i telefonen, via e-mail – hos mange medarbejdere i hele organisationen.
Men det ændrer ikke på, at de unges tilgang til de sociale medier og sociale teknologier, er kommet ind i virksomhedernes dagligdag af bagdøren.

Men de skal også ind af hoveddøren. Det giver nye muligheder for at samarbejde på, nå kunderne på, nye mere effektive måder at dele viden og kommunikere på – uden om manges traditionelle silotænkning i organisatoriske afdelinger. Det udfordrer også traditionel tilgang til at lukke af for det, vi ikke forstår eller prøve at finde ud af, hvordan vi rent faktisk kan bruge de nye medier – eller teknologien bag – på nye måder. Og får de nye samarbejdsværktøjer ind af hoveddøren også. Ifølge McKinsey Insight, 2012 kan vi få en stigning på 20-25 % i medarbejdernes produktivitet ved brug af social software teknologier.

Og vi har netop brug for at få en stigning i produktiviteten – en forbedring af og øget digitalisering af arbejdsprocesserne – ja, nytænkning.
Men det kræver også nytænkning i ledelse. For hvordan leder du nu flere måder at arbejde på, hvordan får vi kommunikeret bedst til de forskellige generationer vi er på arbejdspladsen – og til kunderne?

Det kræver blandt andet indsigt i, hvordan brugen af de sociale medier og sociale teknologien påvirker den enkelte leder, medarbejder og udfordre organisationens traditionelle handlinger.
Og kampen mellem E-mail / traditionel tilgang til vidensdeling eller vidensdeling og samarbejde inspireret af brugen af Facebook og sociale teknologier er i fuld gang.
Er du blevet nysgerrig kan du tjekke, mine ledergrupper med fokus på fremtidens ledelse her

Topvirksomheder satser på bæredygtighed

Verdens top 1000 virksomheder har støre økonomisk magt end nationer. Denne magt har de opnået gennem de øgede globalisering. Det er Harward professorerne Robert G. Eccles og George Serafeim, der har sat fokus på den nye magtfordeling mellem topvirksomhederne og samfundet. Virksomhederne og hele deres leveringskæde har en kæmpe indflydelse på samfundet på godt og ondt.

Det betyder også, at afhængig af hvordan de agerer, kan de både bruge og misbruge ressourcerne – om det er miljø eller den måde mennesker ledes og behandles på, siger professorerne. Og det er der vel god logik i. Det betyder også, at afhængig af hvordan de agerer, kan de både bruge og misbruge ressourcerne – om det er miljø eller den måde mennesker ledes og behandles på, siger professorerne. Og det er der vel god logik i. Det mere interessante i deres budskab er, at mange virksomheder anerkender deres rolle og ansvar.

Professorerne peger på, at markedet – her udtrykt ved verdens top 1000 virksomheder er i gang med at sætte fokus på næste genereration af bæredygtighedstanken og sammenhængen mellem de tre bundlinjer: mennesker, profit og miljø på nye måder. Og de nye måder giver muligheder for at tjene flere penge, for det sker gennem nytænkning i forretningsmodellerne, i arbejdsprocesserne, i deres produkter og mindset for ledelse og for bæredygtighed som koncept. Når verdens top 1000 virksomheder begynder at handle anderledes og gennem forretningsmodeller stiller krav til nytænkning af bæredygtighed – i gennem hele deres organisation og ud til samarbejdspartnere, så smitter det af på alle. Også på danske virksomheder som mødes med krav om forandring for at være med i spillet om ordre og samarbejde. Der er igen tvivl om forretningsmiljøet og forskellige regeringer og EU er blevet mindre overbærende med social uansvarlighed, og efter den seneste depression som kostede alle: hr og fru Danmark, mange danske virksomheder og vort land.

”Every step you take”

Der er også sket anden væsentlig ændring, som i første øjekast kan være svær at se, fordi vi ikke helt kender den fulde konsekvens for ledere og virksomheder. Men vi kan se, at den er i gang. Det er kravet til hver enkelt af os om at handle og agere ansvarligt. Med de sociale mediere har alle fået en mikrofon. Og den bliver brugt. Du kan ikke fortælle en historie i virksomheden, hvis der er en anden på nettet. Din virksomhed har måske lige lanceret en ny beskrivelse af jer som familievenlig arbejdsplads, der sætter fokus på det gode arbejdsliv. Og så kan ”Karl” fortælle en helt anden historie på Facebook. Måske på grund af en handling fra en enkelt leder eller medarbejdere. Eller H&M der sætter fokus på social ansvarlighed – og så falder de om på fabrikkerne i Sydamerika. Allerede nu kan vi tale om universiel bæredygtighed. Hver enkelt leder skal være bæredygtig i sin adfærd og handling.

Vi tænker og handler

Det er altid interessant, når jeg er ude at diskutere fremtidens ledelse, og vi taler om bæredygtighed. Indstillingerne til bæredygtighed og de tre bundlinjer: mennesker, miljø og profit spænder bredt. Vi kommer fra ”Er det nu forbudt at tjene penge” indstillingen til bæredygtighed til ledere og virksomheder, der arbejder med og udfordrer hinanden på måder at tænke bæredygtighed på, som netop påvirker de tre bundlinjer: people, planet og profit positivt.
Og det er der, vi skal hen. Jeg er overbevist om – ikke blot ud fra en ”tro” – men fra de mange analyse jeg har været igennem, de mange virksomhedsledere jeg har talt med og de erfaringer fra projektet ”fremtidens bedste ledelsespraksis” at vi skal tænke og arbejde anderledes med bæredygtighed for at være konkurrencedygtig – ikke bare i morgen – men allerede nu.

Vi skal – som Harward professoren også påpeger i deres analyse- sætte fokus på forretningsmodellerne og mindsettet for ledelse for at være konkurrencedygtige og for at få den succes vi gerne vil have.

Se mere her: Charter for balance, der netop kombinerer fremtidens ledelse udfordringer med helt nye måder at arbejde med mennesker, miljø og indtjening på her

Se også Eccles, Robert G., and George Serafeim “Top 1,000 Companies Wield Power Reserved for Nations.”Bloomberg.com (September 11, 2012) her