Døtre høster karrieremæssige fordele, når mor går på arbejde.

Døtre høster karrieremæssige fordele, når mor går på arbejde.

Kvinder, hvis mødre har haft betalt arbejde uden for hjemmet, har større sandsynlighed for selv at have et arbejde, at have et lederjob, eller et job med en ledende rolle, samt tjener mere end kvinder af mødre, der gik hjemme. I alt fald ifølge en analyse foretaget af Kathleen McGinn m.fl. fra HBS.

Interessant, tænkte jeg. Jeg har i gennem årtier arbejdet med diversitet og kvinder og karriere. Og jeg har selv været en af de – hvis ikke den første kvinde- i mange af de positioner, jeg har haft igennem karrieren.

En anden grund til at jeg finder undersøgelsen interessant er, at netop spørgsmålet om , hvordan den enkelte balancere karrieren og familien altid er til debat. Der er mange holdninger og fordomme i spil. Det ser jeg både i mine virksomhedsanalyser, og når jeg holder workshop om Karriere og Familie. Men lad mig komme tilbage til holdningerne senere.

Hvad er det, som ligger bag forskernes konklusion om karriere og mødre på arbejde?

Forskernes udgangspunkt var følgende research-spørgsmål:

”Har din mor haft betalt arbejde efter du blev født og indtil du var 14 år”? Forskernes fokus og interesser var, om børnene havde en rollemodel i deres mor, som både arbejdede uden for hjemmet og deltog i de gøremål, der er i en husholdning. For forskerne havde det ikke betydning om mødrene arbejde 60 timer pr. uge gennem hele barndommen eller nogle få måneder i et år over samme periode.

Undersøgelsen inkluderede 13.326 kvinder og 18.152 mænd fra 24 forskellige veludviklede lande. De lande man undersøgte var inddelt i ”Liberalistisk egalitære lande”, så som Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Tyskland og Slovenien. ”Stagnerende moderate lande”, som Israel, USA, UK, Spanien, Australien, Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Schweiz, Østrig, Japan og Taiwan samt ”Stagnerende konservative lande” som Chile, Letland, Mexico, Filippinerne og Rusland)

Når jeg kikker på undersøgelsesspørgsmålet: ”Har din mor haft betalt arbejde efter du blev født og indtil du var 14 år”? er dette research spørgsmål utroligt bredt, og det bliver endnu mere flydende, når mødres arbejdstid kan variere fra et par måneder på 14 år til 60 timer om ugen i hele perioden fra 0-14 år – blot de har arbejdet uden for hjemmet.

Der er primært kikket på den økonomiske effekt af, at ens mor havde betalt arbejde samt effekten på karrierestien. Jeg ”køber ikke” den direkte kausalitet mellem mor arbejder ude ergo tjener datter mere og har en bedre position.

Det får mig til at tænke på Erasmus Montanus: ”En sten kan ikke flyve – Morlille kan ikke flyde – ergo er morlille en sten”. Det kalder man en logisk fejlslutning.

Værdier, opdragelse, forældre, der kan samarbejde, et godt kærligt netværk gennem barnelivet er nogle af de forhold, jeg vil bringe i spil. Faktorer der styrker barnets selvværd, trivsel og gå på mod.

Forældre, der selv har et godt og meningsfyldt arbejdsliv, er en værdifuld at medtage som variabel. Hvordan er dit arbejdsliv? Hvordan smitter det af på familien? Stress smitter, dårligt arbejdsmiljø tærer. Arbejdsglæde og meningsfyldthed giver energi og resultater. Hvordan påvirker det du fortæller og oplever i dit arbejdsliv børnene og deres valg af levevej? Og hvordan påvirker forældres balancering mellem karriere og familieliv de unges valg eller fravalg af familie og børn?

Det er måske lidt stærkt at sige, at denne analyse er en logisk fejlslutning. Men der mangler en hel del væsentlige andre parametre end betalt arbejde uden for hjemmet.

 

Interessante pointer

Alligevel er der nogle interessante pointer i analysen. Her er nogle af dem og et par kommentarer.

  • Døtre har brug for en rollemodel. Det har vi vel alle. Vi henter inspiration fra forskellige personer, vi mener har nogle værdier vi gerne vil efterleve. Børn som ser deres forældre samarbejde både om hjemmet og om begges karriere, vil få nogle gode rollemodeller. Det sammen gælder både for døtre som for søn.
  • Mænd, hvis mødre både havde betalt arbejde og arbejde i huset, deltager mere i husarbejde end mænd, hvis mødre ikke arbejde uden for hjemmet.
  • Det påvirker kvinders karriere, at mor har arbejdet uden for hjemmet. Det har ingen indflydelse på mænds karriere. Det er også et mønster, hvad vi har set igennem mange år.
  • Kvinder, der voksede op med en mor, der arbejde uden for hjemmet, bruger mere tid sammen med deres børn end deres mødre gjorde. Dette er tankevækkende i forhold til Professor Kathleen McGinn analyse. Her mangler jeg igen en mere kritisk analyse af arbejdstid (fra 60 timer/ugen i 14 år til et par sammenhængende måneder i en 14 års periode) samt variabler om omsorg, forældreroller, værdier, nærhed. Det er ting, der er sværere at få håndgribelig gjorte. Men det kan jo lade sig gøre.

 

Tilbage til holdninger

Lad mig vende tilbage til holdninger om familie- og karriere. Netop hvordan den enkelte vælger at få karriere og familie til at gå op i en god helhed for sig selv og sin familie er noget af det, som altid er i spil hos andre. Arbejder man for meget – eller for lidt. Vil man tidligt hjem og hente sit barn eller har man hjælp til det. Køber man boller hos bageren eller bage man selv?

For mig handler det om, at man skal acceptere, hvad andre vælger og stå ved sine egne valg.

Og i den forbindelse hjælper denne undersøgelse om mødre og døtres karriere og arbejdstid ikke, fordi den er så flydende i forhold til arbejdstid og ikke har parametre nok til at komme mere i dybden til at vi kan bruge den til konkrete løsningsforslag på arbejdspladserne.

Karriere og familie

Karriere og familie er noget, vi kommer til at arbejde med hele livet. Ikke blot som børnefamilie, men vi har alle familierelationer på kryds og tværs, brødre, søstre, forældre, tanter og meget mere. Mennesker vi ønsker tid til og nærvær med samtidig med, at vi også jagter et godt liv på mange andre områder. Valg tages. Fravalg tages. Derfor er det vigtigt at være bevidst om de valg og fravalg, der direkte eller indirekte tages for at få den sammenhæng mellem karriere og familie, man ønsker.

Det er min erfaring, at det er en livslang og lærerig rejse.

Du kan eventuelt blive inspireret af mit blogindlæg: Sådan får dobbeltkarrierefamilier karriere og familieliv til at fungere her

Jeg hører rigtig gerne dine kommentarer og oplevelser.

Foredrag og workshop: Karriere og familie – se mere her

God vind i din karriere og dit familieliv.

3 tips til at leve lykkeligt – Latin amerikanerne kåret som de lykkeligste

Latin Amerikanerne er verdens lykkeligst mennesker. Det er de ifølge en rapport fra Gallup, hvor man har set på lykke ud fra følelser.

Men hov, var vi ikke verdens lykkeligste her i Danmark? Det har vi jo læst i World Happiness Report.

Ja og nej, det er vi – og så alligevel ikke.

Lykke er mange ting. Og Lykke vurderes ud fra forskellige kriterier i de to undersøgelser.

Hvis du mener, at lykke har noget at gøre med, hvordan du lever dit liv gennem latter og din evne til at nyde dit liv – ja, så vinder Latin Amerikanerne – suverænt over os.

World Happiness Report tager udgangspunkt i, hvordan vi ser og vurderer livet – altså rater det på en skala fra 0 til 10 (nul er den værst tænkelige situation og 10 den bedste). Og så er det, at Danmark eller Schweiz vinder.

Lykkens paradokser

 Har du tænkt over, hvordan du ser og vurderer dit liv? Og hvordan du lever dit liv? Det er ikke det samme

”Money, Money, Money” sang Abba engang. Og her har de ret. Penge er den største drivkraft i forhold til at rate ens liv i World Happiness Report. Jo flere penge du tjener, desto højere rater du dit liv – indtil en vis grænse. Så bliver drivkræfterne nogle andre, som for eksempel social netværk og frihed. Men når man måler på penge, vil det altid være de rige lande, der vinder.

I Gallups undersøgelse arbejder man med følelser og glæde i livet. Gallup spørger blandt andet indtil:

  • Følte du dig udhvilet i går?
  • Blev du behandlet med respekt hele dagen i går?
  • Var dagen fyldt med smil og latter?
  • Lærte du noget interessant i går?
  • Havde du følelsen af glæde og lykke i går?

Gallup spørger også ind til nogle negative følelser som blandt andet:

  • Havde du oplevelsen af følgende følelser i hovedparten af din dag i går:
    • Stress
    • Bekymringer
    • Tristhed
    • Psykisk smerter

Danskerne og Danmark ikke engang med på top 10 listen over de lykkeligste mennesker i de lykkeligste lande, når vi ser på følelser og om vi bliver behandlet respektfuldt.

Det er netop indbyggerne i Latin Amerika. I lande som Paraguay, Guatemala og Honduras. Måske der ligger flere paradokser her?

Og når Gallup har spurgt ind til følelser og glæde, er der en glædelig nyhed: over 70 % af verdens befolkning smilede og lo meget dagen før.

Den indre lykke

For mig giver det også god mening at kikke på lykke gennem følelser og oplevelser af indre lykke.

Netop fordi at vi i Danmark skulle være det lykkeligste land, hvor statistiker om stress, skilsmisse, druk blandt de unge, dårligt psykiske arbejdsmiljø og meget mere slår nogle helt andre meget negative rekorder, som i høj grad bør få os op på mærkerne, og se hvor vi skal handle anderledes.

 

3 tips til det lykkelige liv – den personlige vinkel

Nærhed til familie og gode venner

Lykke er forbundet med stærke sociale relationer. Jo flere gode og stærke relationer du har, desto bedre er det for dig. Forskning viser også, at mennesker der har et godt, tæt ægteskab er mere lykkelige, end dem der ikke har dette.

Er du ikke gift/samboende, så er det væsentligt at have et godt forhold til nogle nære personer, der giver energi og samhørighed.

Lad være med at prøve på at blive ”lykkelig”

Lykke kommer ikke af at anstrenge sig. Lykke kommer inde fra og helt ubevidst. Det er en af de mange gode sidegevinster fra at leve et balanceret liv – et liv, hvor du giver dig tid til at gøre noget for dig selv, for andre, hjemme, på arbejde, i naturen. Hvor du både er aktiv og reflekterende og har mulighed for at lade op. (The Psychology of Engagement with Everyday life, Basic Books, 1997)

Fokusere på oplevelser i stedet for materielle ting

Det er oplevelserne, vi trækker frem og mindes, taler om, husker. Det nære, det sære, der hvor vi grinede, der hvor vi lærte noget.

Lykkens vej går gennem oplevelser, der er med til at danne os som menneske. Så hvad brænder du for? Hvilke dejlige oplevelser, vil du gerne have i dit liv?

 

Tip til lykke og mening, der rykker på arbejdspladsen

Følelser hører ikke til på arbejdspladsen. Sådan har mange sagt i gennem mange år. Men følelser er overalt – og i særdeleshed på din arbejdsplads. De er i bestyrelsen, i ledelsen, mellem ledere og medarbejder. Følelserne sidder i ”væggen” – de ligger i kulturen – og ikke mindst – de påvirker samarbejde og bundlinjen. Rent faktisk kan du tabe 25 % på bundlinjen ved ikke at kunne lede organisationens følelser.

Lær om ledelse af den indre work life balance og styrk samarbejde, motivationen og bundlinjen. Jeg kalder det ”Ledelse efter fremdriftsprincippet” og holder foredrag og workshops om dette. Tjek her

Hvis du er nysgerrig kan du tilmelde dig min linked in gruppe Balance i ledelse her

Hvad er lykke for dig?

Mange hilsner Helle