Om Helle

Velkommen til mit univers 

 

 

Ledelsesrådgiver, underviser, forfatter og debattør

Som ledere har vi enorm stor indflydelse på andre mennesker. Vi holder så at sige en “flig” af medarbejderne i hånden og har enorm stort ansvar i forhold til at sikre at medarbejderne bruger deres kompetancer optimalt, så der skabes energi og resultater uden at nogle går ned med stress. Derfor er det også så vigtigt, at vi har dyb kendskab ikke bare til, hvordan vi påvirker vores medarbejdere, men også til os selv. Uden selvindsigt og egen balance som fundament, kan vi ikke flytte medarbejdere og skabe de resultater, vi drømmer om.

Hvorfor gør vi mennesker, som vi gør? Hvad påvirker os? Hvordan påvirker vi hinanden? Hvad skal der til for, at vi trives på en arbejdsplads? Hvad gør os produktive, kreative og samtidig gør det muligt for at finde balancen? Hvilken rolle har vi som ledere?

Gennem mit arbejdsliv er det de spørgsmål, jeg har stillet mig selv igen og igen. Det er de spørgsmål, der har drevet mig til en lang karriere som leder i det private erhvervsliv og senere som innovator, firstmover, stifter af to tænketanke, til ledelsesrådgivning, rådgivning inden for organisationsudvikling, til at skrive bøger og ikke mindst som debattør og politisk kommentator. Jeg er glad for at være en ofte benyttet ekspert inden for især ledelse, balanceret ledelse, effektiviet  og balance mellem arbejdsliv og familieliv.

I min rådgivning vil du udover mit dybe kendskab til ledelsesteorier og min personlige ledelses-erfaring også støde på viden, som den nyeste hjerneforskning kaster af sig. I takt med at vi mere og mere om processerne i hjernen, ved vi også mere og mere om, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør.

Og dermed også, hvad god ledelse vil kræve her et stykke inde i det 21. århundrede.

Jeg har derfor udviklet lederuddannelsen Balanceret Lederskab, der er en hel unik uddannelse og kombinere viden om hjernen, hvordan vi påvirker hinanden som mennesker – også ubevidst.  Det har betydning for dine resultater og for dig, som menneske.

“Jeg har i flere tilfælde brugt Helles store erfaring. I mit netværk af administrerende direktører vi haft stor gavn af den viden og den dialog, som Helle har skabt blandt os – vi er altid gået fra mødet med nye perspektiver og muligheder. Helle åbner vores øjne for det uprøvede og på, hvor mange gode ressourcer vi har omkring os, hvis vi forstår hvad som driver os mennesker.” 

Peter Eriksen Jensen, Adm. Direktør

Priser og anerkendelse

2006: Modtager prisen Årets alumne fra Handelshøjskolen i Aarhus. Steen Hildebrandt og Anders Drejer udtalte i den forbindelse:  ”En sand ildsjæl! En meget engageret iværksætter med blik for både de store linjer og de små detaljer, en stor netværker og et holistisk tænkende menneske. Hun brænder for ledelse, virksomheder, individet, familien – og for balancen mellem alle disse elementer. Kort sagt – Helle besidder alle de egenskaber, som en moderne kvindelige leder bør besidde i dag”.

CSR og social ansvar

Tænketank: I 2004 etablerede jeg tænketanken Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv (CBAF). CBAFs erklærede mål er at indsamle viden om arbejdsliv, familieliv, mental sundhed og stress, skabe debat og fokus på sund balance mellem arbejdsliv og familieliv i medierne og  påvirke  beslutningstagere.

Balancepriserne: Jeg har i regi af CBAF afholdt den landsdækkende work life balance-dag med overrækkelse af priserne “Mest familievenlige arbejdsplads” og “Mest familievenlige chef”.

National uge for work life balance (2006): I en hel uge deltog virksomheder i hele landet i workshops i København, Aarhus og Aalborg.

Skribent og Forfatter

Jeg er en aktiv skribent og blogger. Jeg blogger her på min side, hvor jeg skriver om ledelse, balance og blander mig i samfundsdebatten. Du kan gå til min blog her.

Jeg har også været fast skribent i andre medier. Jeg har blandt andet skrevet til Leading Capacity og Børsens Håndbøger, samt skrevet artikler til forskellige fagmedier f.eks HR chefen og Ledelse i dag.

Jeg har udgivet et par bøger, herunder ledelsesbogen Work Life Balance 2.o. Du kan se mere om mine skriverier i Bøger, og blandt andet downloade læsestof.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, hvis du har et spændende medie, hvor jeg kan gå i dybden, og give læseren nogle guldkorn.