Spørgsmålet om Familiepolitik har været en mangelvare i og efter valgkampen – og alligevel vil mange af de forslag politikkerne har haft fremme alle påvirke det familiepolitiske område.
Familiepolitik handler om mere end børnehave institutioner. Det handler blandt andet om socialpolitik, beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik, ligestilling-, skatte-, transport- og politik vedr. teknologi. Kort sagt, der er mange forskellige politiske områder, der påvirker familierne.
Og alligevel er det traditionelt et område der er nedprioriteret og spredt udover mange forskellige politiske felter.
Og hvorfor nu det? Er det fordi, at der ikke er en helt klar vision eller mening med familiepolitikken? Og hvorfor tale om Familiepolitik, når vi nu er i krise og skal have fokus på vækst og udvikling af velfærdsstaten?
Svaret er: Netop der for. Det er nu, vi ser de kortsigtede og ikke gennemtænkte løsninger.
Den danske langsigtede velfærd skal baseres på de menneskelige ressourcer. Både dem der er på arbejdsmarkedet og dem, der i fremtiden skal ind på arbejdsmarkedet. Den næste generation skal ikke kun lære en lang række faglige discipliner, den skal socialiseres til, og inddrages i en demokratisering proces, der også gør den klar til at videreføre det danske samfund, forstået som et demokratisk fællesskab. Denne socialisering er et resultat af forældrenes opdragelse og institutionerne og skolernes virke for dannelse. Den langsigtede betydning af at prioritere dette kan ikke overvurderes.
Derfor er en moderne, bæredygtig familiepolitik en hjørnesten i udviklingen af velfærdsstaten.
Det er statens interesse at sikre sig, at landet har den menneskelige kapital til at føre samfundet videre. Befolkningen skal have nogle rammer, der kan give den enkelte den styrke og robusthed, der skal til for at håndtere de mange roller og opgaver livet bringer. Dette skal blandt andet ske gennem at skabe rammer for en god opvækst.
Derfor skal staten have en moderne, bæredygtig politik, som forener familiens relationer og berettigelse med de økonomiske, sociale og demografiske behov Danmark har.
Familiepolitikkens mål og midler skal være hensigtsmæssige både set i relation til familien i bred forstand, men også for staten. Familiepolitikkerne har familien som mål. Alle tiltag skulle gerne have en positiv effekt på familiens struktur og ressourcer. Udover dette er delmålet også, at Familieministeriet er en naturlig interessepartner i andre politiske områder, som ligestilling, socialpolitik, beskæftigelsespolitik, skattepolitik med mere.
For at gøre det mere konkret. Under den tidligere Regering fik vi en multimedieskat. Vi lever i en tid, hvor distancearbejde, hjemmearbejde – eller hvor omsorgspersonale, som hjemmeplejer m.v. benytter de nye teknologiske redskaber. Dels fremmer det effektiviteten i arbejdslivet, og giver virksomheder og institutioner bedre konkurrencevilkår, dels fremmer det familiernes balance mellem arbejde og familieliv. Alligevel ser vi et område: Skattepolitikken, der vinder over både familiepolitik, beskæftigelsespolitik og eksempelvis de intentioner om at fremme brugen af ny teknologi som Videnskabsministeriet står for. Og med den nye regering er resultatet af smartphone beskatningen egentlig det samme – en løsning baseret på en forældet tankegang, der hæmmer udviklingen mod smartere arbejdsgange og processer.
Vi så i den forgangne valgkamp, at arbejdstiden ”12 minutter” mere om dagen skulle løse problemet med den manglende vækst. Dette er igen et område, der har familiepolitisk interesse i den større sammenhæng. Blandt andet fordi vi er i et land, hvor der er høj beskæftigelsesprocent for mænd og kvinder. Tiden siger intet om, hvor effektivt og produktivt vi arbejder. Det handler om, hvad vi bruger tiden til, hvordan vi bruger tiden, hvordan arbejdspladsen er organiseret.
Giv mig en sammenhængende Familiepolitik og et stærkt Familieministerium
Det er tid til at sadle om og få et stærkt Familieministerium. Et ministerium der både indeholder områder fra social-, beskæftigelses-, og ligestillingspolitikken. Et Familieministerium der blive inddraget som ”partner”, når politiske områder der har en effekt på Familierne skal forhandles: skat, transport, Videnskab med videre.
Drop ligestillingsministeriet – og læg alle aktiviteter målrettet familier over i familieministeriet, tiltag målrettet eksempelvis kvinder i erhverv over i Beskæftigelsesministeriet, tiltag målrettet vold mod kvinder over i Socialministeriet. Ligestillingsministeriet er en meget blandet landhandel.
Det er tankevækkende at Seniorpolitik, som har været et stort fokusområde har været i Beskæftigelsesministeriet, og Kvinder i ledelse ligger under ligestilling, og ikke som beskæftigelse. Det er to forskellige signalværdier.
