6 trin til at få en ”Det skal jeg IKKE lave liste”, der virker”

Kender du den – den evige ”To-do” liste?

Vi har det med at være overoptimistiske, når vi laver vores ”to-do” lister. Også selvom mange af os ved, at der altid kommer uforudsete ting i løbet af en dag.

Men hvad med at vende det lidt på hoved og være kritisk med, hvad det er, vi skal lave. Der er måske en del ting og opgaver, der slet ikke skal laves af dig.

Tænk over det.

Tænk over al den tid, du kan frigive til det, der er virkelig væsentligt.

Prøv at starter med at lave din ”Det skal jeg ikke lave liste”. Den skal handle om alle de ting, du skal STOPPE med at gøre, så du bliver mere produktiv.

Du bruger kun din tid fornuftigt, hvis du også ved, hvad du ikke skal lave, hvad der er en andens bord, eller hvad du laver som er rent tidsspilde. ”Tidsrøverne”. Prioriter.

 

6 trin til at få en ”Det skal jeg IKKE lave liste”, der virker”

 

  • Skab overblik over, hvad du bruger din tid på.
  • Kik på din kalender fra de tidligere måneder, og på dine nuværende To-do-lister
  • Stil skarpt på de opgaver der ikke passer til din nuværende rolle og job
  • Identificer de opgaver og aktiviteter der ikke skal lande hos dig, men hos en anden
  • Vær klar til at implementerer din ”Det skal jeg IKKE lave liste”. Det kan indebære, at du skal tale med de personer, som det berører. Du skal fortælle dem, hvordan det bidrager til deres job at lave deres egne opgaver. Eller du skal tænke over, at det i længden “ikke er hurtigere at gøre det selv” – en sætning jeg ofte hører
  • Endelig sørg for at få alle opgaver ud, der er ren og skær oversprings-handlinger. Du bliver meget mere effektiv ved at holde en mindre pause , bevæge dig lidt eller være lidt mindfull, end at have overspringshandlinger fordi, du måske trænger til en pause. Hjerne har brug for pauser.

Din  ”Det skal jeg IKKE lave liste” er første skridt på vejen til at skabe fokus, bedre produktivitet og fremme din balance.

Og husk at være ærlig over for dig selv. Det er din tid.

God fornøjelse.

Helle

 

 

Døtre høster karrieremæssige fordele, når mor går på arbejde.

Døtre høster karrieremæssige fordele, når mor går på arbejde.

Kvinder, hvis mødre har haft betalt arbejde uden for hjemmet, har større sandsynlighed for selv at have et arbejde, at have et lederjob, eller et job med en ledende rolle, samt tjener mere end kvinder af mødre, der gik hjemme. I alt fald ifølge en analyse foretaget af Kathleen McGinn m.fl. fra HBS.

Interessant, tænkte jeg. Jeg har i gennem årtier arbejdet med diversitet og kvinder og karriere. Og jeg har selv været en af de – hvis ikke den første kvinde- i mange af de positioner, jeg har haft igennem karrieren.

En anden grund til at jeg finder undersøgelsen interessant er, at netop spørgsmålet om , hvordan den enkelte balancere karrieren og familien altid er til debat. Der er mange holdninger og fordomme i spil. Det ser jeg både i mine virksomhedsanalyser, og når jeg holder workshop om Karriere og Familie. Men lad mig komme tilbage til holdningerne senere.

Hvad er det, som ligger bag forskernes konklusion om karriere og mødre på arbejde?

Forskernes udgangspunkt var følgende research-spørgsmål:

”Har din mor haft betalt arbejde efter du blev født og indtil du var 14 år”? Forskernes fokus og interesser var, om børnene havde en rollemodel i deres mor, som både arbejdede uden for hjemmet og deltog i de gøremål, der er i en husholdning. For forskerne havde det ikke betydning om mødrene arbejde 60 timer pr. uge gennem hele barndommen eller nogle få måneder i et år over samme periode.

Undersøgelsen inkluderede 13.326 kvinder og 18.152 mænd fra 24 forskellige veludviklede lande. De lande man undersøgte var inddelt i ”Liberalistisk egalitære lande”, så som Danmark, Norge, Sverige, Finland, Frankrig, Tyskland og Slovenien. ”Stagnerende moderate lande”, som Israel, USA, UK, Spanien, Australien, Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Schweiz, Østrig, Japan og Taiwan samt ”Stagnerende konservative lande” som Chile, Letland, Mexico, Filippinerne og Rusland)

Når jeg kikker på undersøgelsesspørgsmålet: ”Har din mor haft betalt arbejde efter du blev født og indtil du var 14 år”? er dette research spørgsmål utroligt bredt, og det bliver endnu mere flydende, når mødres arbejdstid kan variere fra et par måneder på 14 år til 60 timer om ugen i hele perioden fra 0-14 år – blot de har arbejdet uden for hjemmet.

Der er primært kikket på den økonomiske effekt af, at ens mor havde betalt arbejde samt effekten på karrierestien. Jeg ”køber ikke” den direkte kausalitet mellem mor arbejder ude ergo tjener datter mere og har en bedre position.

Det får mig til at tænke på Erasmus Montanus: ”En sten kan ikke flyve – Morlille kan ikke flyde – ergo er morlille en sten”. Det kalder man en logisk fejlslutning.

Værdier, opdragelse, forældre, der kan samarbejde, et godt kærligt netværk gennem barnelivet er nogle af de forhold, jeg vil bringe i spil. Faktorer der styrker barnets selvværd, trivsel og gå på mod.

Forældre, der selv har et godt og meningsfyldt arbejdsliv, er en værdifuld at medtage som variabel. Hvordan er dit arbejdsliv? Hvordan smitter det af på familien? Stress smitter, dårligt arbejdsmiljø tærer. Arbejdsglæde og meningsfyldthed giver energi og resultater. Hvordan påvirker det du fortæller og oplever i dit arbejdsliv børnene og deres valg af levevej? Og hvordan påvirker forældres balancering mellem karriere og familieliv de unges valg eller fravalg af familie og børn?

Det er måske lidt stærkt at sige, at denne analyse er en logisk fejlslutning. Men der mangler en hel del væsentlige andre parametre end betalt arbejde uden for hjemmet.

 

Interessante pointer

Alligevel er der nogle interessante pointer i analysen. Her er nogle af dem og et par kommentarer.

  • Døtre har brug for en rollemodel. Det har vi vel alle. Vi henter inspiration fra forskellige personer, vi mener har nogle værdier vi gerne vil efterleve. Børn som ser deres forældre samarbejde både om hjemmet og om begges karriere, vil få nogle gode rollemodeller. Det sammen gælder både for døtre som for søn.
  • Mænd, hvis mødre både havde betalt arbejde og arbejde i huset, deltager mere i husarbejde end mænd, hvis mødre ikke arbejde uden for hjemmet.
  • Det påvirker kvinders karriere, at mor har arbejdet uden for hjemmet. Det har ingen indflydelse på mænds karriere. Det er også et mønster, hvad vi har set igennem mange år.
  • Kvinder, der voksede op med en mor, der arbejde uden for hjemmet, bruger mere tid sammen med deres børn end deres mødre gjorde. Dette er tankevækkende i forhold til Professor Kathleen McGinn analyse. Her mangler jeg igen en mere kritisk analyse af arbejdstid (fra 60 timer/ugen i 14 år til et par sammenhængende måneder i en 14 års periode) samt variabler om omsorg, forældreroller, værdier, nærhed. Det er ting, der er sværere at få håndgribelig gjorte. Men det kan jo lade sig gøre.

 

Tilbage til holdninger

Lad mig vende tilbage til holdninger om familie- og karriere. Netop hvordan den enkelte vælger at få karriere og familie til at gå op i en god helhed for sig selv og sin familie er noget af det, som altid er i spil hos andre. Arbejder man for meget – eller for lidt. Vil man tidligt hjem og hente sit barn eller har man hjælp til det. Køber man boller hos bageren eller bage man selv?

For mig handler det om, at man skal acceptere, hvad andre vælger og stå ved sine egne valg.

Og i den forbindelse hjælper denne undersøgelse om mødre og døtres karriere og arbejdstid ikke, fordi den er så flydende i forhold til arbejdstid og ikke har parametre nok til at komme mere i dybden til at vi kan bruge den til konkrete løsningsforslag på arbejdspladserne.

Karriere og familie

Karriere og familie er noget, vi kommer til at arbejde med hele livet. Ikke blot som børnefamilie, men vi har alle familierelationer på kryds og tværs, brødre, søstre, forældre, tanter og meget mere. Mennesker vi ønsker tid til og nærvær med samtidig med, at vi også jagter et godt liv på mange andre områder. Valg tages. Fravalg tages. Derfor er det vigtigt at være bevidst om de valg og fravalg, der direkte eller indirekte tages for at få den sammenhæng mellem karriere og familie, man ønsker.

Det er min erfaring, at det er en livslang og lærerig rejse.

Du kan eventuelt blive inspireret af mit blogindlæg: Sådan får dobbeltkarrierefamilier karriere og familieliv til at fungere her

Jeg hører rigtig gerne dine kommentarer og oplevelser.

Foredrag og workshop: Karriere og familie – se mere her

God vind i din karriere og dit familieliv.