Latin Amerikanerne er verdens lykkeligst mennesker. Det er de ifølge en rapport fra Gallup, hvor man har set på lykke ud fra følelser.
Men hov, var vi ikke verdens lykkeligste her i Danmark? Det har vi jo læst i World Happiness Report.
Ja og nej, det er vi – og så alligevel ikke.
Lykke er mange ting. Og Lykke vurderes ud fra forskellige kriterier i de to undersøgelser.
Hvis du mener, at lykke har noget at gøre med, hvordan du lever dit liv gennem latter og din evne til at nyde dit liv – ja, så vinder Latin Amerikanerne – suverænt over os.
World Happiness Report tager udgangspunkt i, hvordan vi ser og vurderer livet – altså rater det på en skala fra 0 til 10 (nul er den værst tænkelige situation og 10 den bedste). Og så er det, at Danmark eller Schweiz vinder.
Lykkens paradokser
Har du tænkt over, hvordan du ser og vurderer dit liv? Og hvordan du lever dit liv? Det er ikke det samme
”Money, Money, Money” sang Abba engang. Og her har de ret. Penge er den største drivkraft i forhold til at rate ens liv i World Happiness Report. Jo flere penge du tjener, desto højere rater du dit liv – indtil en vis grænse. Så bliver drivkræfterne nogle andre, som for eksempel social netværk og frihed. Men når man måler på penge, vil det altid være de rige lande, der vinder.
I Gallups undersøgelse arbejder man med følelser og glæde i livet. Gallup spørger blandt andet indtil:
- Følte du dig udhvilet i går?
- Blev du behandlet med respekt hele dagen i går?
- Var dagen fyldt med smil og latter?
- Lærte du noget interessant i går?
- Havde du følelsen af glæde og lykke i går?
Gallup spørger også ind til nogle negative følelser som blandt andet:
- Havde du oplevelsen af følgende følelser i hovedparten af din dag i går:
- Stress
- Bekymringer
- Tristhed
- Psykisk smerter
Danskerne og Danmark ikke engang med på top 10 listen over de lykkeligste mennesker i de lykkeligste lande, når vi ser på følelser og om vi bliver behandlet respektfuldt.
Det er netop indbyggerne i Latin Amerika. I lande som Paraguay, Guatemala og Honduras. Måske der ligger flere paradokser her?
Og når Gallup har spurgt ind til følelser og glæde, er der en glædelig nyhed: over 70 % af verdens befolkning smilede og lo meget dagen før.
Den indre lykke
For mig giver det også god mening at kikke på lykke gennem følelser og oplevelser af indre lykke.
Netop fordi at vi i Danmark skulle være det lykkeligste land, hvor statistiker om stress, skilsmisse, druk blandt de unge, dårligt psykiske arbejdsmiljø og meget mere slår nogle helt andre meget negative rekorder, som i høj grad bør få os op på mærkerne, og se hvor vi skal handle anderledes.
3 tips til det lykkelige liv – den personlige vinkel
Nærhed til familie og gode venner
Lykke er forbundet med stærke sociale relationer. Jo flere gode og stærke relationer du har, desto bedre er det for dig. Forskning viser også, at mennesker der har et godt, tæt ægteskab er mere lykkelige, end dem der ikke har dette.
Er du ikke gift/samboende, så er det væsentligt at have et godt forhold til nogle nære personer, der giver energi og samhørighed.
Lad være med at prøve på at blive ”lykkelig”
Lykke kommer ikke af at anstrenge sig. Lykke kommer inde fra og helt ubevidst. Det er en af de mange gode sidegevinster fra at leve et balanceret liv – et liv, hvor du giver dig tid til at gøre noget for dig selv, for andre, hjemme, på arbejde, i naturen. Hvor du både er aktiv og reflekterende og har mulighed for at lade op. (The Psychology of Engagement with Everyday life, Basic Books, 1997)
Fokusere på oplevelser i stedet for materielle ting
Det er oplevelserne, vi trækker frem og mindes, taler om, husker. Det nære, det sære, der hvor vi grinede, der hvor vi lærte noget.
Lykkens vej går gennem oplevelser, der er med til at danne os som menneske. Så hvad brænder du for? Hvilke dejlige oplevelser, vil du gerne have i dit liv?
Tip til lykke og mening, der rykker på arbejdspladsen
Følelser hører ikke til på arbejdspladsen. Sådan har mange sagt i gennem mange år. Men følelser er overalt – og i særdeleshed på din arbejdsplads. De er i bestyrelsen, i ledelsen, mellem ledere og medarbejder. Følelserne sidder i ”væggen” – de ligger i kulturen – og ikke mindst – de påvirker samarbejde og bundlinjen. Rent faktisk kan du tabe 25 % på bundlinjen ved ikke at kunne lede organisationens følelser.
Hvis du er nysgerrig kan du tilmelde dig min linked in gruppe Balance i ledelse her
Hvad er lykke for dig?
Mange hilsner Helle