Det er en ambitiøs titel, og Albæk er mand for at lave et stort plask i mediehavet. I et interview i Berlingske slår han fast, at det er løgn, når det moderne arbejdende menneske bilder sig ind, at det kan dele sig selv i et arbejdsmenneske, et fritidsmenneske og et familiemenneske.
Kodeordet hos Albæk er mening. Det er værnet mod stress. Og for at skabe mening på jobbet er vi nødt til at investere os selv fuldstændig – som det hele menneske, vi er. Vi skal tale om mening, om intimitet på arbejdet, om nærvær og kærlighed.
”Vi bliver syge af at tale om balance mellem arbejde og familieliv,” siger Albæk.
Den er helt, helt galt. Det er netop hvis vi går all-in, at vi let kan gå i stykker som menneske. Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er der et magtforhold mellem en arbejdsgiver og en ansat. Der er aldrig et 100% interessesammenfald med mindre man ejer sin egen virksomhed (hvilket Albæk jo så heldigvis er). Enhver arbejdsgiver har retten til at fyre dig. Punktum.
Det er en grundvilkår. Og hvis du investerer hele dit følelsesliv på arbejdspladsen, bliver du langt mere sårbar. En leder eller kollega, der overtræder dine grænser, kan hurtigere køre dig ned og gøre dig syg. Forskning viser netop, at stress, udbrændthed og mental ubalance ofte opstår, når vi lader arbejde flyde sammen med vores fritids- og familieliv og aldrig får tid til at ”koble” af fra presset på jobbet.
Hos dygtige ledere og gode arbejdspladser er der ikke krav om, at man investerer hele sit følelsesmæssige liv og skæbne på kontoret. Tværtimod. Der er menneskelig indsigt nok til, at der bliver sat nogle sunde grænser mellem arbejde og familie/privatliv.
I samme interview står der også, at Albæk ønsker work-life balance hen, hvor peberet gror.
Jeg er overbevist om, at han taler om work-life balance, som begrebet var defineret i 1980erne. At balance kun handler om tid og praktiske foranstaltninger. Og den definition kan for min skyld godt komme hen, hvor peberet gror.
Men det moderne work-life balance-begreb er langt mere komplekst og holistisk. Det handler om at skabe balance mellem ressourcer og opgaver, mellem selvledelse og ledelse. Det handler om søvn, om energi, om mentale tilstande og livsomstændigheder , forventninger og usikkerhed på arbejdet.
Målet er kort og godt at have et liv, hvor man har mulighed for at varetage ens forpligtigelser og interesser i og uden for arbejde.
Derfor er det også nødvendigt at være mere bevidst om de forskellige ”roller” vi spiller, og de forventninger vi og andre har. Kun derved kan vi få sat bæredygtige grænser mellem arbejde og familieliv, for der er masser af ting fra arbejdet, der kan påvirke vores balance positivt og negativt.
Hvis vi bare giver los og investerer hele vores sjæl i arbejdet, så bliver vi for alvor sårbare og øger risikoen for at miste balancen og dermed os selv som menneske.
Så Morten, det er en ”ommer”.
Helle Rosdahl Lund
