Oplever du, at din gennemslagskraft og din autoritet forandre sig over dagen afhængig af situationen?
Så er du ikke alene. Det er en meget almindelig oplevelse. Uafhængig af hvor du er placeret i din organisation, kan din oplevelse at din autoritet og din gennemslagskraft kan ændre sig på kort tid og ligeledes afhænger af situationen. Der kan være stor forskel i oplevelsen af den magt, du har. F.eks. din oplevelse af din strukturelle placering, din personlige autoritet og din gennemslagskraft.
“Hvad laver du/hvad arbejder du med” – måske er du blevet stillet det spørgsmål! Det har de fleste af os, når vi møder nye mennesker. Ofte er svaret en stillingsbetegnelse – Jeg er revisor, jeg er lære, jeg er direktør…. Alt sammen svar, der fortæller noget om, hvor du er placeret i et organisatorisk hiraki. Med andre ord den strukturelle magt og indflydelse, man tænker hører til stillingen. Men det siger intet om din personlige gennemslagskraft og magt. Det siger heller intet om, hvordan du selv oplever situationen.
Lad os tage et eksempel og se hvad Ida og Michael svarer på samme spørgsmål. Hvor er de i organisationen?
Ida svarer:
”Jeg er den, der styrer deadlines i projekterne for hvert enkelt projekt team. Jeg sikrer kommunikationen af de enkelte leverancer, og jeg er den, der godkender udgifter i forhold til budgettet. Der er mange, som kommer til mig for at få råd og sparring, så projekterne kommer i mål. Jeg har et stort ansvar, og jeg oplever, at jeg har meget autoritet, indflydelse og magt.”
Michael svarer:
”Jeg skal samle det hele. Jeg får sendt en masse mails og får givet mange beskeder og instrukser. Jeg kan have en oplevelse af, at intet af det rigtigt påvirker andre. Hvis jeg ikke er på kontoret, er jeg på landevejen. Jeg er ude og skabe nye kontakter og indgange til mere salg i mange forskellige byer. Jeg har brugt meget tid på at invitere mennesker, der så ikke dukker op. Nogle gange føler jeg mig drænet for energi”.
Måske tænker du, at Ida er højt placeret i organisationen, måske direktør eller afdelingschef? Men Ida er assistent til projektlederen i en større organisation. Hun står for at følge op på tingene. Hun tjekker de udgifter, der er godkendt på forhånd, så der ikke smutter en ikke godkendt udgift igennem. Gennem hendes væremåde og autoritet har hun fået en magt og indflydelse, der ikke umiddelbart ligger i hendes stillingsbetegnelse.
Michael er salgsdirektør i en B2B virksomhed. Coronatiden har været en svær tid i hans branche, som har betydet en helt del uforudsigelighed. Nye kunder er essentielle. Det har været en hård tid. En tid, der har drænet kroppen for energi. Og det kan være med til, at den personlige oplevelse af ens egen autoritet og gennemslagskraft kan ændre sig afhængig af, hvilken situation man står i, og hvem man lige taler med.
Hvad handler den personlige autoritet om?
Den personlige autoritet og gennemslagskraft handler nemlig om din egen evne og færdighed til at påvirke andre mennesker og begivenheder, uafhængigt om du har formel autoritet eller ej.
Du kan i løbet af en dag møde mennesker og opleve situationer, hvor din autoritet bliver udfordret. Det kan være små ting, som gør, at du oplever, at din autoritet er udfordret. F.eks. mødedeltagere der tjekker deres mobil, medens du taler. Det kan være måden andre taler til dig på. Det kan også være en kollega eller medarbejder, der afleverer tingene for sent, så din opgaveløsning påvirkes.… igen. Mange små og store ting kan gøre, at du oplever din autoritet bliver udfordret. Det er her din evne til at tage autoriteten tilbage kommer i spil – din gennemslagskraft.
Der er mange ting, der giver en god personlig gennemslagskraft: fremtoning, sprog, kropsprog, evnen til empati, til at se og høre andre, være sig selv. Alt sammen noget, hvor det betyder noget, at du har et godt fundament.
Derfor er dit personlige fundament vigtigt
Når vi går gennem livet er det naturligt, at der kommer udfordringer. Når din autoritet bliver udfordret, skal du være opmærksom på, at det kan påvirke dit fundament. Du kommer ud af balance og, hvis dit fundament bliver udfordret over længere tid, kan det påvirke din mentale sundhed og f.eks. give dig stress.
Det er derfor vigtigt, at du hele tiden arbejder med dit personlige fundament, og ser det som en livslang rejse.
Menneske og leder hænger sammen. Dit personlige fundament er derfor essentiel for dit lederskab. Du skal derfor altid arbejde med dit fundament for at vide, hvordan du påvirker andre og kan påvirkes.
Vil du gerne styrke dit fundament som leder, så du er klar til fremtidens ledelse?
Vil du øge dine kompetencer til at balancere mellem dit privatliv og karriere?
Leder du efter værktøjer og metoder til at fremme dit teams resultater?
Så er On-Line uddannelsen “Balanceret Lederskab” noget for dig. Se mere her hos cbaf.dk
3 gode råd når din autoritet og oplevelse af gennemslagskraft svinger
1. Bliv bevidst om, hvad eller hvornår din oplevelse af udsving i magt og autoritet sker.
Tag din kalender frem. Gå en uge tilbage og se, hvad du har haft af møder, hvilke opgaver du har haft og, hvem du har mødt med henblik på at finde situationer, hvor du har oplevet at din autoritet og magt er blevet udfordret.
- Hvad var det, der gjorde, at du havde en negativ oplevelse?
- Er der nogle mennesker og situationer, du skal være særlig opmærksom på?
Prøv at samle tingene i løbet af dagen, så du undgår for mange udsving. Du vil så kunne have kontrol med, hvornår på dagen du har de negative udsving. Dermed kan du også lære, at håndtere det.
2. Fokuser på at få en identitet, der er knyttet op til din rolle – ikke stillingsbetegnelsen.
Når din autoritet og gennemslagskraft er udfordret har det betydning for din kognitive dissonans, d.v.s. relationen mellem adfærd og holdninger. Du kan opleve et psykisk ubehag, når der er uoverensstemmelse mellem det du mener (eksempelvis din holdning til, hvordan du skal behandles), og det du oplever. (handling)
Hvis vi går tilbage til Ida, så har Ida valgt at fokusere på hendes roller, det hun hjælper med, og det hun gør. Hun fokuserer ikke på, at hun er medarbejder og assistent. Hun har fokus på meningen med det, hun laver og bidrager med.
Michael har fokuseret på sin stillingsbetegnelse. Han er jo chef – og ikke en hvem som helst. Alligevel aflyser folk. Og nogle kommer slet ikke til møderne. Michael skal ind og omdefinere sig selv og fokusere mere på sin rolle og sine opgaver. Michael skal måske se sig selv mere som en person der “opbygger relationer”, som bliver til langvarige salg, eller her i covid-tid – som en problemløser – både for sin egen virksomhed og den potentielle kunde.
3. Styrk dit fundament og din balance
Det er vigtigt, at du hele tiden styrker dit fundament og balance. Det gør du ved, at tillade dig selv, at blive klogere på netop dig selv. Det er ikke noget quick-fix. Det er en livslang uddannelse.
Vi ved nu at viden om, hvordan vores hjerne fungere i forhold til, hvordan vi reagerer og finder vores balance er essentiel for vores velbefindende og udvikling af relationer.
Lederuddannelsen: Balanceret lederskab inddrager netop aspekter, som er afgørende for fremtidens ledere. Uddannelsen kombinerer både viden, teori og praktisk erfaring fra hjerneforskning med, hvordan det påvirker os og vores medarbejder socialt og i teams. Denne unikke forståelse af dig selv og dine medarbejder, giver dig et kvantespring i din selvforståelse og ikke mindst dit lederskab, så du kan stå mål med fredtidens lederskab. Du kan se mere om mit unikke individuelle forløb her