Som leder er du altid i spil. Derfor vil jeg her give dig 3 tips til at styrke dit lederskab.
1. Stop aldrig med at lære nyt.
Den bedste vej til at styrke sit lederskab er ved at lære. Det er både din selvindsigt og selvledelse og din ledelse af andre, du altid kan blive klogere på. Samtidig ved vi jo, at det holder hjernen skarp, når vi lærer noget nyt. En ren vind-vind situation.
2. Lær også at følge andre.
Som leder er det væsentligt, at du ikke er bange for at give kontrollen til andre. Du skal ikke føle dig truet af, at der er nogle, der måske ikke er enige med dig. Medarbejdere eller ledere som stiller spørgsmålstegn ved din måde at tænke på, eller håndtere nogle typer af situationer på.
Det handler om, at du skal udfordre dig selv: Hvorfor reagerer jeg, som jeg gør? Hvad er det, der måske er i min handlemåde, der får andre til at reagere som de gør? Er der noget, jeg skal blive klogere på? Og hvordan?
Med andre ord kommer dine kompetencer inden for forståelsen af din egen påvirkning af dine medarbejdere og samspillet mellem dem og dig i fokus. De psykologiske og sociale dynamikker udspiller sig for dig i ovennævnte situationer.
3. Bliv god til at løse konflikter.
Konflikter har der altid været på arbejdspladser. Men vi har i det seneste år oplevet mange flere konflikter, og nu ser vi også udskamning af visse grupper. Dette koblet sammen med, at mange mennesker har oplevet forskellige grader af angst og usikkerhed gør, at du må kunne forvente, at der kommer flere konflikter på arbejdspladsen. Ikke i nogen ond mening. Men som en del af en social-psykologisk proces alle mennesker bevidst eller ubevidst gennemgår.
Tjek min lederuddanndelse Balanceret Lederskab her
Den unikke anvendelse af e-learning med tilhørende sparring giver et forløb som adskiller sig positivt fra sædvanlige kursusforforløb.
Servicechef , El:Con