Hvad siger kritikken af Stine Bosse i virkeligheden om samfundet?

Det er forkert, når virksomheder med store overskud kaster sig ud i omfattende afskedigelser. Det sagde Stine Bosse, tidl. koncernchef i forsikringsselskabet Tryg, forleden i et interview med Berlingske. Hun tilføjede, at det at lede en virksomhed ikke kun handler om skabe afkast til ejerne og overskud. Det handler også om at prioritere social- og samfundsansvaret.

Naturligvis fik Stine Bosse, der netop er tiltrådt som adjungeret professor ved CBS, verbale stryg for sine udtalelser. Tilbagemeldingen var, at det er en leders fornemmeste opgave at varetage aktionærernes interesser – altså at sikre det bedst mulige afkast af virksomheden. Og hvis det kræver, at der også i gode tider fyres medarbejdere, er det i orden. Dermed tager lederen ansvar og er med til at sikre, at der også kan drives forretning ikke bare i mor- gen, men i overmorgen.

Vi skal ikke på dette sted anfægte de overskudsgivende virksomheders ret til at fyre medarbejdere, for der kan være gode grunde til at gøre det, men det er bekymrende, at Stine Bosse kommer i stormvejr på nogle udtalelser, der faktisk afspejler den tid vi NU lever i. Det er nemlig en global udviklingstendens, at flere og flere virksomheder – drevet ikke mindst af kunderne og dele af investorkredsen – faktisk satser på at skabe resultater på den tredobbelte bundlinje, som ligestiller mennesker, miljø og profit. Og det er der en god forklaring på: Du kan nemlig ikke skabe profit uden mennesker eller på bekostning af miljøet.

Jeg vil imidlertid fremhæve en helt anden problemstilling: Hvad med de mennesker (medarbejdere), der bliver tilbage efter en fyrings- runde midt i succes’en? Hvordan tolker de ledelsens adfærd? I hvor høj grad påvirker ‘tilpasningen’ af en økonomisk set åbenbart velfungerende organisation deres motivation og engagement? Har man taget organisationens følelser i ed? Sælger man ud af gode ressourcer, der ikke kan vindes tilbage? Hvordan påvirker det bundlinjen i morgen? Hvordan påvirker det samfundets interesse i at slå til som redningsplanke i krisetider?

Den modvind, der har ramt Stine Bosse, er måske i virkeligheden et udtryk for, at der faktisk er behov for et paradigmeskift i den måde, vi leder vores virksomheder på. I hvert fald er der behov for en fornyelse af tankesættet og dermed reaktionsmønstret, når nogen vover at udfordre det bestående.

Min Leder til Nyhedsmagasinet Balance nr.1. 2013: Bæredygtighed skaber fremtidens vindere – tænk som de bedste og handl mere klogt. Du kan læse mere i Nyhedsmagasinet Balance her

Reklamer

Arbejd 12 minutter mindre om dagen og forøg produktiviteten

Der var engang – sådan
begynder mange eventyr, og sådan gælder det også forestillingen om, at 12
minutter mere om dagen vil give bedre produktivitet og langsigtet vækst. For
hvor eventyret og fortællingen kan leve gennem generationer, gælder det ikke
for den måde vi arbejder og leder på.

Produktivitet og tid er ikke to ensbetydende størrelser. Når vi taler om eksempelvis maskiner vil produktionen stige. Men det er igen ikke det samme som en stigning i produktiviteten. Der sker en ændring i produktiviteten, hvis måden maskinerne fungerer på og processen foregår på forbedres.  Og når vi taler om mennesker er det ikke engang sikkert at produktionen vil stige ved at arbejde 12 minutter mere. Det handler om, hvad vi bruger tiden til, hvordan vi bruger tiden, hvordan arbejdspladsen er organiseret (organisationens design i bred forstand), dens arbejdspladskultur, samt hvordan vi omgås hinanden og samarbejder. En lang mere kompliceret indgang til produktivitet, vækst og
resultater end tid.

Produktivitet er nødvendig med et svært begreb at arbejde med

Vi ”lever” af mennesker, hele mennesker – deres evne til at samarbejde, bruge deres kompetencer, forny sig, af deres evne og lyst til at netværke/ skabe relationer, engagere sig i arbejde, samfund og familie.
Vi lever ikke blot af hænder. Hvert menneske har deres måde at forstå verden og
sammenhænge på, som kan have en positiv eller negativ indflydelse på
produktivitet og effektivitet.

Produktivitet er et vanskeligere begreb at forstå, og ikke mindre at finde de rigtige måder at måle det på. Det er der mange grunde til. En af dem er, at der mange forskellige opfattelser af, hvad man forstår ved produktivitet.  Jeg har både i analyser
og ved afholdelse af kurser bedt folk fortælle mig, hvad de forstår ved
produktivitet. Lad os tage et par eksempler:

  • En god dag på kontoret
  • At motivere og sikre at den enkelte medarbejders
    kompetencer kommer bedst i spil, således at vi samlet løfter vores opgaver
    bedst muligt
  • Når vi skaber noget, der kan gøre en forskel for
    andre
  • Det der tilfører kunden værdi
  • Just do it

At være produktiv handler om at skabe værdi. Men det skal være værdi for andre end
en selv. Lad os tage udsagnet ”produktivitet = det der tilføjer kunden værdi”.
Her er der en række delspørgsmål, man skal stille sig selv før det bliver
operationelt, hvad der skal til for at give kunden værdi. Men omvendt skal man
også forholde sig til, hvordan det giver virksomheden værdi (overskud,
produktion, produktivitet, bæredygtighed) Med andre ord, det at tilføje kunden
værdi er ikke altid ensbetydende med at det tilføjer virksomheden værdi på kort
eller lang sigt.

Det er den øvelse, der ligger bag ved at få diskuteret og konkretiseret, hvad der
er produktivitet – eller skaber værdi i forhold til blandt andet kerneopgaven.

Bæredygtig produktivitet og bæredygtig vækst

Produktivitet er den vigtigste langsigtede konkurrence- og værdiskabelsesfaktor. Det kræver et kontinuerligt fokus på:

  • Hvad er produktivitet i forhold til de kerneopgaver
    og processer vi har? Herunder også: ledelse, vidensdeling, innovation mv.
  • Hvordan skal vores organisation være designet for
    at kunne konkurrere i det 21.århundrede, hvilke nye organisationsformer, er der
    brug for hos os, hvilke ledelsesformer understøtter og udvikler dette, således
    vi bedre kan navigere i komplekse konkurrence og markedsforhold?
  • Hvordan sikre vi sammenhæng mellem den organisations- og ledelsesform vi gerne vil have og den motivations- og aflønningsstruktur vi har?
  • Hvordan får vi en arbejdspladskultur, der får alle medarbejdere – fra top til tå – til at arbejde med os og ikke mod os (holdninger, fordomme) og får organisationen fra det 20. århundredes logikker til det 21. århundredes logikker?

Opgør med oldnordisk politisk tænkning

Når politikkere går ud og taler om, at 12 minutter om dagen giver bedre produktivitet og vækst, er de med til at fastholde en kollektiv forståelse for en løsning og et paradigme, der allerede er out-dateret.  Hermed er de med til at fastlåse Danmark i det 20.århundredes logikker, og dermed indirekte påvirke produktiviteten negativt – til skade for konkurrenceevnen.

Vi skal videre – være konkurrencedygtige og produktive på en bæredygtig måde. Derfor er vi kollektivt nødt til at gøre op med nogle af de italesættelser og forståelser der sinker udviklingen. Dette er eksempelvis måder at anskue produktion, produktivitet og vækst på, og i stedet sætte fokus på måden vi leve og arbejder på i det 21.århundrede.

I den enkelte virksomhed er der store produktivitetsforbedringer at hente, ved at sætte fokus på, hvad der er produktivitet og skaber værdi inden for egne rækker i sammenhæng med en bæredygtig udvikling. Og få denne forståelse ud til hver enkelt interessent.
Det skaber på sigt en bæredygtighed, der både relaterer sig til samfund,
arbejdspladser og individet.