6 trin til at få en ”Det skal jeg IKKE lave liste”, der virker”

Kender du den – den evige ”To-do” liste?

Vi har det med at være overoptimistiske, når vi laver vores ”to-do” lister. Også selvom mange af os ved, at der altid kommer uforudsete ting i løbet af en dag.

Men hvad med at vende det lidt på hoved og være kritisk med, hvad det er, vi skal lave. Der er måske en del ting og opgaver, der slet ikke skal laves af dig.

Tænk over det.

Tænk over al den tid, du kan frigive til det, der er virkelig væsentligt.

Prøv at starter med at lave din ”Det skal jeg ikke lave liste”. Den skal handle om alle de ting, du skal STOPPE med at gøre, så du bliver mere produktiv.

Du bruger kun din tid fornuftigt, hvis du også ved, hvad du ikke skal lave, hvad der er en andens bord, eller hvad du laver som er rent tidsspilde. ”Tidsrøverne”. Prioriter.

 

6 trin til at få en ”Det skal jeg IKKE lave liste”, der virker”

 

  • Skab overblik over, hvad du bruger din tid på.
  • Kik på din kalender fra de tidligere måneder, og på dine nuværende To-do-lister
  • Stil skarpt på de opgaver der ikke passer til din nuværende rolle og job
  • Identificer de opgaver og aktiviteter der ikke skal lande hos dig, men hos en anden
  • Vær klar til at implementerer din ”Det skal jeg IKKE lave liste”. Det kan indebære, at du skal tale med de personer, som det berører. Du skal fortælle dem, hvordan det bidrager til deres job at lave deres egne opgaver. Eller du skal tænke over, at det i længden “ikke er hurtigere at gøre det selv” – en sætning jeg ofte hører
  • Endelig sørg for at få alle opgaver ud, der er ren og skær oversprings-handlinger. Du bliver meget mere effektiv ved at holde en mindre pause , bevæge dig lidt eller være lidt mindfull, end at have overspringshandlinger fordi, du måske trænger til en pause. Hjerne har brug for pauser.

Din  ”Det skal jeg IKKE lave liste” er første skridt på vejen til at skabe fokus, bedre produktivitet og fremme din balance.

Og husk at være ærlig over for dig selv. Det er din tid.

God fornøjelse.

Helle

 

 

Det er ikke så enkelt, Morten Albæk!

Erhvervsmand og meningsdanner Morten Albæk har udgivet en ny bog: Ét liv, Én tid, Ét menneske, hedder den.

Det er en ambitiøs titel, og Albæk er mand for at lave et stort plask i mediehavet. I et interview i Berlingske slår han fast, at det er løgn, når det moderne arbejdende menneske bilder sig ind, at det kan dele sig selv i et arbejdsmenneske, et fritidsmenneske og et familiemenneske.

Kodeordet hos Albæk er mening. Det er værnet mod stress. Og for at skabe mening på jobbet er vi nødt til at investere os selv fuldstændig – som det hele menneske, vi er. Vi skal tale om mening, om intimitet på arbejdet, om nærvær og kærlighed.

”Vi bliver syge af at tale om balance mellem arbejde og familieliv,” siger Albæk.

Den er helt, helt galt. Det er netop hvis vi går all-in, at vi let kan gå i stykker som menneske. Ligegyldigt hvordan vi vender og drejer det, er der et magtforhold mellem en arbejdsgiver og en ansat. Der er aldrig et 100% interessesammenfald med mindre man ejer sin egen virksomhed (hvilket Albæk jo så heldigvis er). Enhver arbejdsgiver har retten til at fyre dig. Punktum.

Det er en grundvilkår. Og hvis du investerer hele dit følelsesliv på arbejdspladsen, bliver du langt mere sårbar. En leder eller kollega, der overtræder dine grænser, kan hurtigere køre dig ned og gøre dig syg. Forskning viser netop, at stress, udbrændthed og mental ubalance ofte opstår, når vi lader arbejde flyde sammen med vores fritids- og familieliv og aldrig får tid til at ”koble” af fra presset på jobbet.

Hos dygtige ledere og gode arbejdspladser er der ikke krav om, at man investerer hele sit følelsesmæssige liv og skæbne på kontoret. Tværtimod. Der er menneskelig indsigt nok til, at der bliver sat nogle sunde grænser mellem arbejde og familie/privatliv.

I samme interview står der også, at Albæk ønsker work-life balance hen, hvor peberet gror.

Jeg er overbevist om, at han taler om work-life balance, som begrebet var defineret  i 1980erne. At balance kun handler om tid og praktiske foranstaltninger. Og den definition kan for min skyld godt komme hen, hvor peberet gror.

Men det moderne work-life balance-begreb er langt mere komplekst og holistisk. Det handler om at skabe balance mellem ressourcer og opgaver, mellem selvledelse og ledelse. Det handler om søvn, om energi, om mentale tilstande og livsomstændigheder , forventninger og usikkerhed på arbejdet.

Målet er kort og godt at have et liv, hvor man har mulighed for at varetage ens forpligtigelser og interesser i og uden for arbejde.

Derfor er det også nødvendigt at være mere bevidst om de forskellige ”roller” vi spiller, og de forventninger vi og andre har. Kun derved kan vi få sat bæredygtige grænser mellem arbejde og familieliv, for der er masser af ting fra arbejdet, der kan påvirke vores balance positivt og negativt.

Hvis vi bare giver los og investerer hele vores sjæl i arbejdet, så bliver vi for alvor sårbare og øger risikoen for at miste balancen og dermed os selv som menneske.

Så Morten, det er en ”ommer”.

Helle Rosdahl Lund

3 tips til at leve lykkeligt – Latin amerikanerne kåret som de lykkeligste

Latin Amerikanerne er verdens lykkeligst mennesker. Det er de ifølge en rapport fra Gallup, hvor man har set på lykke ud fra følelser.

Men hov, var vi ikke verdens lykkeligste her i Danmark? Det har vi jo læst i World Happiness Report.

Ja og nej, det er vi – og så alligevel ikke.

Lykke er mange ting. Og Lykke vurderes ud fra forskellige kriterier i de to undersøgelser.

Hvis du mener, at lykke har noget at gøre med, hvordan du lever dit liv gennem latter og din evne til at nyde dit liv – ja, så vinder Latin Amerikanerne – suverænt over os.

World Happiness Report tager udgangspunkt i, hvordan vi ser og vurderer livet – altså rater det på en skala fra 0 til 10 (nul er den værst tænkelige situation og 10 den bedste). Og så er det, at Danmark eller Schweiz vinder.

Lykkens paradokser

 Har du tænkt over, hvordan du ser og vurderer dit liv? Og hvordan du lever dit liv? Det er ikke det samme

”Money, Money, Money” sang Abba engang. Og her har de ret. Penge er den største drivkraft i forhold til at rate ens liv i World Happiness Report. Jo flere penge du tjener, desto højere rater du dit liv – indtil en vis grænse. Så bliver drivkræfterne nogle andre, som for eksempel social netværk og frihed. Men når man måler på penge, vil det altid være de rige lande, der vinder.

I Gallups undersøgelse arbejder man med følelser og glæde i livet. Gallup spørger blandt andet indtil:

  • Følte du dig udhvilet i går?
  • Blev du behandlet med respekt hele dagen i går?
  • Var dagen fyldt med smil og latter?
  • Lærte du noget interessant i går?
  • Havde du følelsen af glæde og lykke i går?

Gallup spørger også ind til nogle negative følelser som blandt andet:

  • Havde du oplevelsen af følgende følelser i hovedparten af din dag i går:
    • Stress
    • Bekymringer
    • Tristhed
    • Psykisk smerter

Danskerne og Danmark ikke engang med på top 10 listen over de lykkeligste mennesker i de lykkeligste lande, når vi ser på følelser og om vi bliver behandlet respektfuldt.

Det er netop indbyggerne i Latin Amerika. I lande som Paraguay, Guatemala og Honduras. Måske der ligger flere paradokser her?

Og når Gallup har spurgt ind til følelser og glæde, er der en glædelig nyhed: over 70 % af verdens befolkning smilede og lo meget dagen før.

Den indre lykke

For mig giver det også god mening at kikke på lykke gennem følelser og oplevelser af indre lykke.

Netop fordi at vi i Danmark skulle være det lykkeligste land, hvor statistiker om stress, skilsmisse, druk blandt de unge, dårligt psykiske arbejdsmiljø og meget mere slår nogle helt andre meget negative rekorder, som i høj grad bør få os op på mærkerne, og se hvor vi skal handle anderledes.

 

3 tips til det lykkelige liv – den personlige vinkel

Nærhed til familie og gode venner

Lykke er forbundet med stærke sociale relationer. Jo flere gode og stærke relationer du har, desto bedre er det for dig. Forskning viser også, at mennesker der har et godt, tæt ægteskab er mere lykkelige, end dem der ikke har dette.

Er du ikke gift/samboende, så er det væsentligt at have et godt forhold til nogle nære personer, der giver energi og samhørighed.

Lad være med at prøve på at blive ”lykkelig”

Lykke kommer ikke af at anstrenge sig. Lykke kommer inde fra og helt ubevidst. Det er en af de mange gode sidegevinster fra at leve et balanceret liv – et liv, hvor du giver dig tid til at gøre noget for dig selv, for andre, hjemme, på arbejde, i naturen. Hvor du både er aktiv og reflekterende og har mulighed for at lade op. (The Psychology of Engagement with Everyday life, Basic Books, 1997)

Fokusere på oplevelser i stedet for materielle ting

Det er oplevelserne, vi trækker frem og mindes, taler om, husker. Det nære, det sære, der hvor vi grinede, der hvor vi lærte noget.

Lykkens vej går gennem oplevelser, der er med til at danne os som menneske. Så hvad brænder du for? Hvilke dejlige oplevelser, vil du gerne have i dit liv?

 

Tip til lykke og mening, der rykker på arbejdspladsen

Følelser hører ikke til på arbejdspladsen. Sådan har mange sagt i gennem mange år. Men følelser er overalt – og i særdeleshed på din arbejdsplads. De er i bestyrelsen, i ledelsen, mellem ledere og medarbejder. Følelserne sidder i ”væggen” – de ligger i kulturen – og ikke mindst – de påvirker samarbejde og bundlinjen. Rent faktisk kan du tabe 25 % på bundlinjen ved ikke at kunne lede organisationens følelser.

Lær om ledelse af den indre work life balance og styrk samarbejde, motivationen og bundlinjen. Jeg kalder det ”Ledelse efter fremdriftsprincippet” og holder foredrag og workshops om dette. Tjek her

Hvis du er nysgerrig kan du tilmelde dig min linked in gruppe Balance i ledelse her

Hvad er lykke for dig?

Mange hilsner Helle

Sådan tager de mest succesfulde mennesker smarte beslutninger dagligt.

Har du tænkt over, hvor mange beslutninger du lige skal tage hver dag? Så hvordan du tage de rigtige beslutninger?

Af Helle Rosdahl Lund, Ledelsesrådgiver

Der er små beslutninger, store beslutninger, lette beslutninger og svære beslutninger både privat og arbejdsmæssigt. I gennemsnit tager vi 70 beslutninger i løbet af en hel almindelig dag ifølge Columbia Universitet.

Det er mange beslutninger, og det kræve hjerneaktivitet. Barry Schwartz, professor i psykologi og forfatter til bogen ”Why less is more” pointerer, at hvis vi hele tiden skal beslutte om A er bedre end B, bliver man træt og tager dårligere beslutninger.

Så hvordan tager succesfulde mennesker så deres beslutninger?

 

  1. Mindre beslutninger – få valg.

Det første råd er, at de mindre og mere rutine prægede beslutninger skal gøres nemme. Det bliver de, hvis der kun er få valgmuligheder.

Lad os tage et eksempel: Ryd op i dit klædeskab. Sørg for kun at have tøj, der hænger sammen. Det skal være let og hurtigt at finde dagens ”dress”. Nogle har kun bestemte farver jakkesæt, andre har få kombinationsmuligheder, der altid gør en ”fit for figth” hurtigt. Obama f.eks. har kun jakkesæt i grå eller blå farver for at minimere dagens tøjbeslutning. Så er det jo let at gå til.

Der er andre lette og mere trivielle beslutninger, du godt kan gøre lettere for dig selv.

Fordelen ved at have nogle beslutninger, der er lette er, at det giver plads til mere kreativitet i hjerne ifølge forskere fra New York University.

  1. De største beslutninger tages om morgenen

De største og betydningsfulde beslutninger tages ofte om morgenen, hvor man er mest frisk. Når man er frist, kan man overskue flere parametre og dermed gøre sin beslutning mere kvalificeret.

Ikke alene gør det os træt, når der skal tages mange beslutninger. Det påvirker også humør og sind.

Det syntes jeg er tankevækkende. Lad mig give et eksempel: Et studie fra Columbia Universitet peger på, at dommere var mere tilbøjelige til at give fanger en mildere dom i begyndelsen af dagen end i slutningen af dagen.

  1. De balancerer deres beslutninger

De succesfulde mennesker balancerer deres beslutninger. De afvejer de forskelige muligheder og konsekvenser i forhold til nogle objektive kriterier. De ser eksempelvis på, hvilken indflydelse deres beslutning har på medarbejdere, deres mulighed for performance og organisationen. De er opmærksomme på, om de virkelig kan stå på mål for beslutningen.

  1. De leder ud fra deres etiske kompas

De succesfulde ledere arbejder kontinuerligt med deres lederskab, værdisæt og kompas for deres lederskab. Når du også arbejder med dit etiske og moralske kompas har du en rettesnor, hvis noget eller nogle vil trække dig i en anden retning.

”Ja” og ”Nej” er begge aktive ord og handlinger.

  1. De er opmærksomme på deres følelser og egen balance

Succesfulde mennesker er opmærksom på deres egen balance og følelser. De arbejder med deres egen balance og evne til at forstå egne følelser og reaktioner. De ved, at både dårligt og godt ”humør” har indflydelse på deres beslutninger, og derfor kan have store konsekvenser for beslutningens rigtighed.

Succesfulde mennesker arbejder med at håndtere såvel egne indre følelser og følelserne i relationerne med andre for at opnå mere selvindsigt, selvregulering, motivation og skabe bedre resultater. De bliver bedre til at fokusere og tage beslutninger.

Balanceret lederskab

Vi kommer ikke uden om at arbejde med os selv – vores egen balance, værdigrundlag og indsigt som ledere, og blive skarp på balanceret lederskab. Det er dette, der vil gøre dig i stand til at holde det rette, og nødvendige fokus og navigere i en mere og mere kompleks og uforudsigelig virkelighed. Det er denne robusthed, der giver dig en indsigt til at lede efter principperne i balanceret ledelse, så du når de resultater, du gerne vil til gavn for din succes og virksomheden.

Du kan se mere om, hvordan du kan arbejde med dit lederskab – når og hvor du vil i mit on-line kursus: Balanceret lederskab her

 

Sådan knækker du koden til en succesfuld (matrix-)organisation

Matrixorganisationen er for mange virksomheder, private som offentlige, en af de mest realistiske måder at organisere sig på, når man vil høste frugterne stordriftsfordele fra forskellige afdelinger og kompetencer i organisationen.

Matrixorganisationen er ikke ny. Næ, vi kan gå helt tilbage til Henry Ford og samlebåndsprincippet.  Men ikke desto mindre er det grundlaget for en videreudvikling af ideen om, at vi eksempelvis skal kunne trække på de bedste medarbejdere til at løse en opgave fra mange forskellige funktionsområder, og måske geografiske områder.

Ifølge flere undersøgelser, så lykkes det ikke for mange virksomheder at få den effektivitet og økonomiske stordriftsfordel, der ligger i matrixorganisationen.

”Konkurrence er sundt. Lad den bedste mand vinde”, siger vi. Men glemmer som ledere i matrixorganisationen, at det er konkurrenterne, vi skal vinde over. Vi skal ikke konkurrere med vores kollegaer, om de medarbejdere vi ”afgiver” til organisationen. ”Det er ”mine” medarbejdere – jeg har magten”. Så jeg varetager interessen for min egen lille silo. Og der er mange siloer: Silo for marketing. Silo for salg… Silo for service… silo for økonomi… Ja, måske kender du selv nogle af de siloer, der er på din arbejdsplads.

Det går bare ikke med silo-tænkningen. Lige nu kan det føles dejligt trygt at være i sin silo. Men dem der er kommet ud af siloen og forstår at samarbejde, rykker bare mere end silo-folket. De får mere succes og bedre resultater.

”Viden er magt”, siger man. Derfor må jeg hellere lade være med at dele den.  Men i dagens Danmark/verden er vi nødt til at dele vores viden, for netop at kunne løse de mere og mere komplekse opgaver og oveskue, hvad det er, som sker på vores markeder, med vores kommende medarbejdere, og vores kunder er essentielt for succes og overlevelse.

Vi skal trække på vores netværk, internt og eksternt i vores organisationer. Vi skal have de bedste ressourcer i spil til opgaverne.

Med de unge generationer har vi også fået deres sociale netværkstankegang ind på arbejdspladserne.  Vi har fået IT værktøjer, der benytter den sociale teknologi som interne samarbejdsværktøjer. Vi har en generation, der gerne vil byde ind på opgaver selv. Giver det mening er de med. Kan du tænde gnisten, og er du en, de respekterer, er de med dig.  Det er en fantastisk mulighed for at få synlighed og gavn af de mange kompetente mennesker der er i organisationen – og som kan løse opgaven. Og nogle af de mest kompetente havde du måske slet ikke opdaget, hvis du skulle spørge din ”chef” kollega om ”lov” til at låne medarbejdere til projektet.

Bryd siloerne ned – Del din viden

De uholdbare siloer skal rives ned i organisationerne. Også de mentale siloer.  I alt fald, hvis du også vil være ”in business” i morgen.

Viden er ikke magt. Del den. Det er, hvordan du, med dine kompetencer, dit netværk, dine erfaringer får sat din viden i spil på nye måder, til at løse nye og gamle kendte opgaver. Det er din evne til at lede, der er vigtig.  Nu og i fremtiden.

Det er din evne og kompetence til at se, hvor udviklingen er på vej hen, og at handle på det, som er vigtig for din succes med fremtidens organisationsstruktur.

3 gode råd

Balanceret ledelse:

Sæt fokus på, hvordan du får skabt en robust organisation gennem balanceret ledelse af forandring og stabilitet, forskellige interesser og ledelsesredskaber for at nå målet.

Redefiner succeskriterierne for lederne:

Du skal arbejde med ledernes mindset. Lederne skal se opgaverne/situationen fra virksomhedens side -som mini CEOs. Hvad er bedst for virksomheden,? Hvordan bidrager vi – og mine medarbejdere til hele virksomhedens succes? Det skal være en del af lederens succeskriterie.

Sæt fokus på adfærd og kompetencer.

Der skal være fokus på adfærd og kompetencer, der sikre et godt samarbejde, som netop løser det fælles mål for virksomheden. Det kan handle om, at man kan fremme kommunikation og forståelse mellem medlemmer af en hvilken som helst organisation, kan øge netværket både internt i virksomheden og eksternt, evnen til at lede ledere, som nogle gange er på et niveau over en selv.

Vil du vide mere om Balanceret Ledelse, kan du se min bog: Work-Life Balance 2.0, fra Gyldendal Business her

Nysgerrig på ledelse? kom med i mit netværk: Fremtidens Bedste Ledelsespraksis. Vi er i Århus og København. Du kan se mere her

 

 

3 overraskende hemmeligheder om medarbejderengagement

Gik du glad og fornøjet på arbejde i dag?

Lederne har stor betydning for om medarbejderne trives, er engageret og samarbejder. Derfor er det rystende, at kun hver femte af os stoler på, at virksomhedsledere fortæller sandheden, når de står i et dilemma. Det var de hårde facts fra en undersøgelse på World Economic Forum i Davos i foråret 2013.

Helle Rosdahl Lund,ekspert,ledelsesrådgiver.cbaf.dk

Og i Danmark står det også skridt til. Hver 10. har ikke tillid til deres chef, og 41 % har kun i nogen grad tillid til deres chef. Det viste en undersøgelsen udført af AB Analyse for FranklinCovey. Med andre ord, har over halvdelen af medarbejderne ikke eller i ringe grad tillid til deres chef.

Det påvirker selvfølgelig engagement og trivsel. Men det påvirker også bundlinjen negativt, giver højere sygefravær, nedsætter vidensdeling og giver dårligere samarbejde.

Men hvad er den hemmelige opskrift, de ledere der skaber trivsel og medarbejder engagement og når super gode resultater bruger? Jeg giver dig de 3 overraskende hemmeligheder her:

1. Linjeleder/nærmeste leder er ansvarlig for engagement og trivsel – ikke HR
Det er vigtigt for lederen at have fokus på at skabe et højt engagement hos teamet. Det er en opgave, der skal have høj prioritet i den daglige ledelse – ikke kun på et kursus. Det er ikke en opgave for HR. Selv ikke den bedste HR ansvarlige kan i det daglige påvirke den adfærd og de handlinger, det kræver for at skabe tillid, engagement og trivsel for såvel individer som teams.

2. Lederne skal lære at have en åben og ærlig dialog med deres teams/afdelinger
Det er ikke alle ledere, der er et naturtalent, når det gælder om at lede medarbejdere, engagere dem og tage en åben dialog. Det skal man bare erkende. Det er her HR kommer ind. Lederne skal uddannes, de skal trænes til at tage den åbne dialog. De skal vide noget om mennesker, og den måde vi som mennesker påvirker hinanden på.

3. Ledelse af den indre work-life balance.
Den indre Work-life balance er en overset motivationsfaktor. Hver enkelt medarbejder tager sin hjerne og hjerte med på arbejde. Den indre Work-life balance handler om alle de følelser, opfattelser og fortolkninger, hver enkelt medarbejder har på dagens oplevelser. Det, der bliver sagt og det, der ikke bliver sagt. Det man gør, og det man ikke gør. Relationer mellem mennesker har stor betydning for engagement og trivslen.

Det er 3 vigtige faktorer for succes. Som leder skal du have holdet med dig. Du har sikkert også mange udfordringer, samtidig med du har den daglige drift. Og det handler om, at du fremtidssikrer dit lederskab – udvikler dig og din ledelse.

Hvad er dine erfaringer? Jeg hører gerne fra dig her på bloggen.

Vil du også fremtidssikre din værdi som leder? Tjek dette mit netværk: Fremtidens leder lige her

Udviklingsnetværk for erfarne ledere, der tager udgangspunkt i fremtidens krav og forventninger til en professionelt ledet organisation. Du bliver rustet fagligt og personligt til fremtidens udfordringer. Du bliver introduceret til ledelsesmodeller og værktøjer og viden, om de tendenser der vil udfordre dit lederskab i de kommende år.”

Spekulerer du indimellem på, om kvinder er godt for forretningen?

Nu er starten gået. De første er kommet godt over startlinjen, men et stort felt er ved at gøre sig klar til kapløbet.

Kapløbet om at få flere kvinder i ledelse. Kapløbet om at blive klar til lovens krav om måltal, handleplaner og afrapportering til det offentlige og andre interessenter om, hvor godt – det forhåbentlig – går.

Helle Rosdahl Lund,ekspert,ledelsesrådgiver.cbaf.dk

Af Helle Rosdahl Lund

Det er et stort arbejde mange skal i gang med – eller skal fortsætte. Det ved jeg. Jeg har selv været der. Jeg har også hjulpet mange i deres arbejde med at få flere kvinder i ledelse. Gjort rigtigt virker det. På alle måder – bedre bundlinje, lettere at tiltrække og fastholde talenter af begge køn, bedre innovation, og bedst af alt, I mister ikke momentum, når I handler nu og er på forkant.

For nogle år siden var jeg sammen med Gunilla. Gunilla har gennem mange år arbejdet med diversitet. Hun har blandt andet været CEO for et større svensk selskab. En dag kom hun gående ind til en bilforhandler. Kikkede lidt rundt. Bilforhandleren gik hen til Gunilla. ”Flot farve, syntes du ikke,” var hans indledning. Der kom en mand ind efter hende. Han kikkede også lidt rundt. Bilforhandleren nikkede til Gunilla og gik over til manden. Viste ham bilen – funktioner, og hvad der nu skulle til for at sælge bilen. Sendte ham på en prøvetur. Opmærksomhed. Her var en kunde.

Gunilla iagttog sceneriet. Og efter et stykke tid gik hun hen til ham. Gav ham sit visitkort med beskeden: ”Du har lige mistet en flåde på 35 biler.”
Vi ved ikke, hvem der er vores store eller små kunder på forhånd. Men vi skal kunne tale med dem alle sammen. Vi skal nå dem. Kende dem. Arbejde med dem. Om man er bilsælger, advokat, revisor, økonomichef, HR direktør – hver har sit netværk, måder at nye kunder på. Måder at gøre tingene på.
Diversitet gør netop, at man kan nå bredere ud, kan nå nye markeder, kan blive udfordret på ”plejer” og måder at samarbejde på. Det giver innovation. Det skaber resultater til jeres forretning. Det giver jer nye måder at kunne hjælpe borgerne på.

Der er ingen tvivl. Kvinder er godt for forretningen.

Og diversitet er godt – i bred forstand.

Så start med at handle. Stop med at gå til de evige konferencer om, hvorvidt kvinder er godt for forretningen.

Handle – handle – handle – det er dagens nøgleord.

Og hvis du vil vide, hvordan du kan få succes med (køns-)diversitet, vil jeg gerne slå et stort slag for vores E-Arbejdsbog: SÅDAN kommer du i gang med kønsdiversitet – din hovedindgang til arbejdet med kønsdiversitet.

Nå i mål hurtigere, bedre og billigere – NU.

Eksklusivt for dig: Du får dit eget forum på nettet, så al materiale E- arbejdsbog, Bonusanalyser, hvad loven kræver af dig og øvelser til refleksion er lige ved hånden. Tjek det ud her

Når det er sagt: Husk det nu – med eller uden E-Arbejdsbogen:

Handle – handle – handle – det er dagens nøgleord.

God fornøjelse Helle