Hvad er det for en metafor, du tænker på, når du hører ordet ”work life balance”? Et ”outdatet” koncept, en umulighed, en nytteløs søgen? Eller en livsnødvendighed for dig selv – en mulighed for bedre bundlinje på arbejdspladsen?
Jeg får i mit arbejde mange forskellige reaktioner, når vi taler om work life balance. Work
life balance – ”nej, det tror jeg ikke på”, ”Balance er helt umulig”, ”mon ikke hellere vi skal tale om den rette mængder af ubalancer”, ”Det har vi ikke her”. ”Jeg vil ikke have ligevægt”
Jeg mener, at det er ikke så meget terminologien ”balance”, som er problemet. Men mere hvordan den enkelte definerer det, samt hvordan vi italesætter livsbalance/ work life balance i offentligheden. Hvis vi bliver i industriens tankegang om, at regnskaberne skal være i balance – en nulsums – tankegang, ja så er vi på den forkerte vej. Det vil nok aldrig være realistisk – og heller ikke ønskeligt for mange af os.
Jeg vil gerne foreslå et andet tankesæt. Balance er bevægelse – se på naturen, eller tænk på, hvor meget du bevæger dig for at kunne holde balancen på din cykel – også opad bakke. Work life balance handler ikke om, hvor meget tid du bruger på arbejde, til dig selv og din familie. Men mere om hvordan du bruger din tid – når du arbejder, slapper af, er sammen med venner og familie, Ja, i det hele taget hvordan du får og giver energi fra den
ene aktivitet til den anden. Det handler på det personlige plan om, hvordan du
finder ind til din inderste kerne. På det personlige plan dit eget livs balance. ”Balance” er vel også en anstrengelse – en anstrengelse for at læse sig selv at kende, finde ind til sig selv, sine værdier – og tør stå ved sine valg og den læring vi får gennem livet.
Hvis du for eksempel får organiseret din arbejdsdag godt, er fokuseret, går fra dit arbejde med en følelse af at have fået udrettet noget, der var væsentligt, kan du gå hjem med energi til dine andre gøremål. Ligeledes vil en god tid med afslapning, udfordringer og samvær i dit personlige liv give energi til arbejdet.
Vi kan tale om work life balance, generation 2, hvor både tid, energi, engagement og tilfredshed er en del af balancebilledet samt, den anstrengelsen vi har gennem livet for at finde sig selv.
Den balance er selvklart meget individuel men skal spille sammen i en kollektiv forståelse. En gensidig respekt for individuelle valg, men også en respekt og forståelse for sammenhængen til teamet/ afdelingen eller for den sags skyld familien. For det er når vi møder andre, at balancen ofte bliver udfordret på godt og ondt.
Work life balance er en ledelseskompetence
Det er en væsentlig ledelseskompetence at sikre en balance mellem privat- og arbejdsliv for virksomhedens ansatte. Og denne ledelseskompetence vil blive endnu mere aktuel i de kommende år. I juni, 2011 kom V-Factor med en rapport om diversitet. Her var det flere mænd end kvinder, der pegede på, at ledelse af work life balance er en væsentlig ledelseskompetence. (563 ledere i 39 danske virksomheder har deltaget i
undersøgelsen. 64 % (mænd) og 59 % (kvinder) mener, at det ER en væsentlig ledelseskompetence) Det interessante er, at mænds primært er bundet op på, at de ved det giver bedre økonomiske resultater, medens at kvinders begrundelse handler om trivsel og forhindring af stress.
Og så er vi tilbage til, hvad er det egentlig vi ligger i begrebet ”work life balance” – for enkelte person, men også på den enkelte arbejdsplads. Og det er endnu en vigtig ledelsesopgave for at få den fulde værdi af arbejdsprocesser, måder at arbejde fleksibelt på, succes med selvledelse, måder at konkurrere på og meget mere.