Balancekompetence er den enkeltes evne, vilje og handlen til at træffe beslutninger i det hele liv. På jobbet og privat. Balancekompetence har udgangspunkt i den enkelte, som mennesker. Ikke i den enkelte i forhold til at lede sig selv i arbejdssituationen, og derud fra tage vare på sig selv.
Vi ved fra diverse sundhedskampagner, at vi skal have frugt og grønt – tag eksemplet om ”6 om dagen”. Men for at lave en ændring i vores spisevaner skal vi også have viljen til at føre det ud i livet. Få købt frugten og grøntsagerne, finde inspiration til at servere maden. Men det hjælper ikke at købe det, hvis vi ikke også spiser. Altså handler.
Der er mange andre ting, vi ved, som mange har svært ved at føre ud i livet. Vi ved, at vi skal være nærværende og finde de små energikilder i hverdagen, der lader vores batterier op. For nogle er det små korte pauser i dagen, meditation, få grint, få taget den tid, der skal til for at passe på sig selv.
Det kan være at holde møderne på nye måder. Nogle står op til kortere møder, andre går i skoven. Ja, nogle leder jeg taler med har holdt personalesamtaler i zoo.
Det kan være at slå mobilen fra, når man har fri. Og tillade sig selv at være off-line. Det er nødvendigt både at have evne til at vide, hvorfor det er nødvendigt at være off, og viljen til at gøre det, og handlen til føre det ud i livet.
Balancekompetence handler også om, at livet er noget vi lærer at mestre på vores vej. Det handler om vores selvværd, det handler om det der er værdifulgt for os, så værdifuldt at vi ”tør” at vælge ud fra det – og tage konsekvenserne. ”Livet selv” er værdifuldt.
Jeg har lige haft møde med nogle ledere og en headhunter. Vi talte blandt andet om, hvorfor det er svært for nogle ledere og topledere at sige fra på den personlige bane, når det drejer sig om eksempelvis helbredet. Flere anerkendte stressforskere og læger har fortalt om mødet med topledere, der hellere ville gå linjen ud, end at sige fra over for stress. ”Det kan jo koste jobbet og aktiekursen”. Ja, men det kan også koste livet.
Og netop det med at miste jobbet og være i live men arbejdsløs bliver modtaget forskelligt i omverden. Jeg talte med en anden direktør, som netop mærkede stressen. Han vågnede svedigt op om natten. Hjertet hamrede. Og da han havde sagt farvel til 2 tidligere kollegaer, der døde af stress, besluttede han at sige sit job op som koncerndirektør. Til et middagsselskab blev han af sin borddame spurgt om, hvad han lavede. ”Jeg er arbejdsløs” svarede han, hvor efter samtalen gik i stå. ”Det var pokkers”, tænkte han. Næste gang han var ude for samme spørgsmål, svarede han ”Jeg lever af mine penge”. Det gav en hel anden reaktion.
Det er derfor det er vigtigt at vide, hvad man står på mål for, hvad der er ens værdier, hvordan man holder fast og opbygger sit selvværd, og kan navigere ud fra at tage vare på sig selv – Balancekompetence.
Og det at tage vare på sig selv spiller sammen med sine omgivelser og sin arbejdssituation. Arbejdspladsen har brug for medarbejdere der ikke går ned med stress, som er i stand til at navigere i en omskiftelig dagligdag, og som kender sine egne grænser. I længden er sygemeldinger for dyrt for den enkelte arbejdsgiver. Medarbejdere der evner balancekompetence er efterspurgte.
