Nu har vi fået Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og en længere rapport om alt det, man som leder skal være opmærksom på. Man skal som leder kende sig selv og være klar over at ledelse kræver både robusthed, vision og balance. Derudover skal man konstant være opmærksom på, hvordan medarbejdere tolker og mistolker ens udtryk og handlinger.

Af Inger Høedt-Rasmussen

Der er ikke talt så meget om kropslighed, men lederens evne til at kombinere sit indre og ydre er en forudsætning for at være en karismatisk, autentisk, empatisk leder og få gennemslagskraft. Balance er også kropslig balance og gennemslagskraft som leder er også kropslig gennemslagskraft. Kroppen er en ressource, der skal klinge med, når lederen kommunikerer. Den er ikke kun et nødvendigt stativ til at bære et klogt hoved. Mange ledere kan forbedre deres professionelle performance ved i højere grad at betone relationen mellem krop og hoved og ved at gøre sig klart, hvordan de to hænger sammen, og hvordan man mere systematisk kan påvirke den ene gennem den anden.

Alle ledere og medarbejdere har oplevet, hvordan en presset situation forplanter sig til kroppen.

Sommerfugle eller andre større dyr i maven. Ukontrollabel drivende sved. Rystestemme, tørhed i munden, tissetrang og tankemylder er blot nogle få af de kropslige reaktioner, der berettes om, når ledere og medarbejdere mødes.

Uanset om man er typen, der frygter mødet med medarbejderne og blot ønsker det er overstået eller typen, der nyder at mødes for at få medarbejdernes opmærksomhed og anerkendelse, så er der en tæt sammenhæng mellem krop og tanke. Skal man præstere godt og virke både autentisk og med ledelseskarisma, er det derfor afgørende, at man er opmærksom på de tanker, man tænker, mens man performer. Positive tanker vil manifestere sig i kroppen som en positiv følelse, der igen giver et positivt udtryk.  Ganske ligesom negative tanker straks forplanter sig som en negativ følelse, der kan ses kropsligt. Kunsten er derfor aktivt at styre de tanker, der skal indramme det kropslige udtryk: Er det vrede man vil udstråle, må man tænke vrede tanker. Er det begejstring, man vil udstråle, må man tænke begejstrede tanker og er det velvillighed man vil udstråle, må man tænke velvillige tanker. Denne fremgangsmåde bygger på antagelsen af, at det kropslige udtryk kan styres mentalt – og en ide om, at det ofte er lettere at påvirke sin krop mentalt, end det er at tænke i bestemt fagter og styrede bevægelser. Kroppen følger normalt med af sig selv når den får signal fra hjernen.

Relationen går også den anden vej. Man bliver deprimeret ved at se deprimeret ud, ligesom man bliver glad ved at agere som om, man er glad. Ved at sætte kroppen i en fysisk anden position end den gængse, f.eks. energisk eller afslappet, ændres ikke kun kroppen, men også den mentale tilstand. Dette sker populært sagt ved, at kroppens forskellige dele sender besked til hjernen om, at her står en energisk person eller her står afslappet person, der henholdsvis stresser over situationen eller har styr på situationen, og hjernen begynder at reagere herefter.

Leder – træn relationen mellem krop og sind – genvind balancen og få derved gennemslagskraft!

Dette lille indlæg bygger på bogen ”Juridisk Gennemslagskraft” af Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen. Du kan se mere om bogen og købe den her

Du kan se mere om Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og rapporten Fremtidens bedste ledelsespraksis her

Inger Høedt-Rasmussen er Erhvervsforsker hos “Advokatfirma Winsløw. Igennem sin karriere har Inger skrevet forskellige bøger både om jura, mindfuldness med videre. Inger har deltaget i Tænketanken Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og fremtidens bedste ledelsespraksis ud fra et ønske om at Winsløw, der er et advokatfirma kan præge branchen og få manifesteret at det gode, glade og givende arbejdsliv bygger på både balance og fleksibilitet. Personligt drives jeg at en arbejdsvision der lyder: At du i dit arbejdsliv- bli’r lykkelig og effektiv.

E-bog, til dig, der vil vide, der vil skabe psykologisk tryghed så dit hold performer og samarbejder

 

 Kend de vigtigste psykologiske udfordringer

Få viden om hvad medarbejderne har brug for nu

Og hvordan du gennem ledelse kan styrke din egen og medarbejdernes arbejdsglæde, mentale sundhed og resultater.

 

 

 

Du har nu skrevet dig på - HUSK at bekræfte at du ikke vil gå glip viden i din velkomstmail.