Hvad menes der med Balancen? Balance er at have en balanceret tilgang til vores arbejdsliv og familieliv. Indre balance handler om, de følelser og reaktioner vi har, når vi oplever. Det påvirker os – men det påvirker i særdeleshed også den effektivitet og de resultater, den enkelte og det enkelte team ligger for dagen.


Verden fuld af muligheder. Både i vores arbejdsliv og i vores private liv. Mange af os har mulighed for at arbejde, hvor som helst og når som helst – herunder at have kontakt med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere ud over de traditionelle ”arbejdstimer”, bl.a. fordi arbejdslivet har ændret sig med de nye digitale muligheder. Det medfører så samtidig, at vores arbejdsliv og familieliv flyder mere og mere sammen. Og derfor må vi hver i sær arbejde med at få en balanceret tilgang til vores arbejdsliv og familieliv. Og det gør vi kun, hvis vi forholder os til balance som en del af vores daglige planlægning – både i vores privatliv og vores arbejdsliv. I vores bog ”Work-life balance 2.0” fremhæves forskellige gode eksempler på, hvad der sker, når et team eller en organisation kommer ud af balance.

Bliv bevidst om din arbejdsstil og livsvalg

Et eksempel som vi næsten alle har mødt er konflikter med baggrund i medarbejdernes forskellige arbejdsstile eller livsvalg. F.eks. arbejder Anne godt på distance. Hun deltager både aktivt i teamet, er til stede på kontoret nogle dage og arbejder på distance andre dage. Peter arbejder bedst på kontoret, og kan slet ikke forholde sig til at skulle arbejde på distance. Hvis begge kender rammerne og målene man arbejder med, og kan acceptere hinandens valg i forhold til arbejdsstil og bidrag, vil der ikke være konflikt. Men hvis der er uoverensstemmelser på grund af de forskellige arbejdsstile, kan det påvirke den enkeltes indre balance og dermed samarbejdet og balancen. Livsvalg herunder valg i forbindelse med familie, børn og arbejde er også et område, der er i spil.
Vi er flere generationer på arbejdspladserne med meget forskellige livsværdier og arbejdsstile og ikke mindst forventninger til kollegaer og ledere. Og netop vores arbejdsstile og livsvalg vil i de kommende år blive udfordret, og derfor skal vi have styr på dem.

Hvad kan du gøre som medarbejder?

• Arbejd med din Balancekompetence, med andre ord din evne, vilje og handlen til at træffe beslutninger i det hele liv, så du kan tage vare på sig selv
• Få en klar forventningsafstemning med dine kollegaer og chef om, hvad det er du skal lave, især hvis du vil arbejde på andre måder end den traditionelle
• Vær åben overfor andres arbejdsstile og måder at håndtere deres balance på

Hvad kan du gøre som leder?

• Vær opmærksom på medarbejderens reaktioner og følelser – indre work life balance. Lær at lede på den indre work life balance på lige fod med dine øvrige opgaver. Du når hurtigere målet
• Sæt fokus på balanceret ledelse. Vær opmærksom på hvad det er, du vejer op mod hinanden og hvorfor, når du leder
• Vær nysgerrig og klar til at lede forskellige generationer og arbejdsstile på nye måder

Bragt som indlæg i Alt for damernes klumme hos klummeskribent: Alice Meulengracht den 15.april, 2013 i anledningen af bogen: Work-life balance 2.0 – Resultater, arbejdsglæde, motivation og engagement, Forlag: Gyldendal Business, Marts 2013. Af Helle Rosdahl Lund og Kim Reich.

Du kan downloade et kapitel af bogen: Udfordringer ingen leder må over se hos CBAF.dk her

E-bog, til dig, der vil vide, der vil skabe psykologisk tryghed så dit hold performer og samarbejder

 

 Kend de vigtigste psykologiske udfordringer

Få viden om hvad medarbejderne har brug for nu

Og hvordan du gennem ledelse kan styrke din egen og medarbejdernes arbejdsglæde, mentale sundhed og resultater.

 

 

 

Du har nu skrevet dig på - HUSK at bekræfte at du ikke vil gå glip viden i din velkomstmail.