Matrixorganisationen er for mange virksomheder, private som offentlige, en af de mest realistiske måder at organisere sig på, når man vil høste frugterne stordriftsfordele fra forskellige afdelinger og kompetencer i organisationen.

Matrixorganisationen er ikke ny. Næ, vi kan gå helt tilbage til Henry Ford og samlebåndsprincippet.  Men ikke desto mindre er det grundlaget for en videreudvikling af ideen om, at vi eksempelvis skal kunne trække på de bedste medarbejdere til at løse en opgave fra mange forskellige funktionsområder, og måske geografiske områder.

Ifølge flere undersøgelser, så lykkes det ikke for mange virksomheder at få den effektivitet og økonomiske stordriftsfordel, der ligger i matrixorganisationen.

”Konkurrence er sundt. Lad den bedste mand vinde”, siger vi. Men glemmer som ledere i matrixorganisationen, at det er konkurrenterne, vi skal vinde over. Vi skal ikke konkurrere med vores kollegaer, om de medarbejdere vi ”afgiver” til organisationen. ”Det er ”mine” medarbejdere – jeg har magten”. Så jeg varetager interessen for min egen lille silo. Og der er mange siloer: Silo for marketing. Silo for salg… Silo for service… silo for økonomi… Ja, måske kender du selv nogle af de siloer, der er på din arbejdsplads.

Det går bare ikke med silo-tænkningen. Lige nu kan det føles dejligt trygt at være i sin silo. Men dem der er kommet ud af siloen og forstår at samarbejde, rykker bare mere end silo-folket. De får mere succes og bedre resultater.

”Viden er magt”, siger man. Derfor må jeg hellere lade være med at dele den.  Men i dagens Danmark/verden er vi nødt til at dele vores viden, for netop at kunne løse de mere og mere komplekse opgaver og oveskue, hvad det er, som sker på vores markeder, med vores kommende medarbejdere, og vores kunder er essentielt for succes og overlevelse.

Vi skal trække på vores netværk, internt og eksternt i vores organisationer. Vi skal have de bedste ressourcer i spil til opgaverne.

Med de unge generationer har vi også fået deres sociale netværkstankegang ind på arbejdspladserne.  Vi har fået IT værktøjer, der benytter den sociale teknologi som interne samarbejdsværktøjer. Vi har en generation, der gerne vil byde ind på opgaver selv. Giver det mening er de med. Kan du tænde gnisten, og er du en, de respekterer, er de med dig.  Det er en fantastisk mulighed for at få synlighed og gavn af de mange kompetente mennesker der er i organisationen – og som kan løse opgaven. Og nogle af de mest kompetente havde du måske slet ikke opdaget, hvis du skulle spørge din ”chef” kollega om ”lov” til at låne medarbejdere til projektet.

Bryd siloerne ned – Del din viden

De uholdbare siloer skal rives ned i organisationerne. Også de mentale siloer.  I alt fald, hvis du også vil være ”in business” i morgen.

Viden er ikke magt. Del den. Det er, hvordan du, med dine kompetencer, dit netværk, dine erfaringer får sat din viden i spil på nye måder, til at løse nye og gamle kendte opgaver. Det er din evne til at lede, der er vigtig.  Nu og i fremtiden.

Det er din evne og kompetence til at se, hvor udviklingen er på vej hen, og at handle på det, som er vigtig for din succes med fremtidens organisationsstruktur.

3 gode råd så du får succes med matrixorganisationen

Balanceret ledelse:

Sæt fokus på, hvordan du får skabt en robust organisation gennem balanceret ledelse af forandring og stabilitet, forskellige interesser og ledelsesredskaber for at nå målet.

Redefiner succeskriterierne for lederne:

Du skal arbejde med ledernes mindset. Lederne skal se opgaverne/situationen fra virksomhedens side -som mini CEOs. Hvad er bedst for virksomheden,? Hvordan bidrager vi – og mine medarbejdere til hele virksomhedens succes? Det skal være en del af lederens succeskriterie.

Sæt fokus på adfærd og kompetencer.

Der skal være fokus på adfærd og kompetencer, der sikre et godt samarbejde, som netop løser det fælles mål for virksomheden. Det kan handle om, at man kan fremme kommunikation og forståelse mellem medlemmer af en hvilken som helst organisation, kan øge netværket både internt i virksomheden og eksternt, evnen til at lede ledere, som nogle gange er på et niveau over en selv.

Sådan får du fremdrift – tjek uddannelsen Balanceret lederskab her

 

E-bog, til dig, der vil vide, der vil skabe psykologisk tryghed så dit hold performer og samarbejder

 

 Kend de vigtigste psykologiske udfordringer

Få viden om hvad medarbejderne har brug for nu

Og hvordan du gennem ledelse kan styrke din egen og medarbejdernes arbejdsglæde, mentale sundhed og resultater.

 

 

 

Du har nu skrevet dig på - HUSK at bekræfte at du ikke vil gå glip viden i din velkomstmail.