Derfor svækker mainstream medierne demokratiet og forværre sundhedskrisen

Kan mainstream medierne administrere, den magt og rolle, de har i samfundet?

Svaret er et rungende “nej”.

Og konsekvenserne er til at føle på.

Medierne spiller en væsentlig rolle hvis man vil bevare et åbent og demokratisk samfund.Medierne som dem, der gennem god, undersøgende, kritisk og konstruktiv journalistik tjekker statsmagten og står for at sikre demokratiets og ytringsfrihedens vilkår.

Men hvad når medierne ikke magter den rolle? Når medierne i deres journalistik er aktiv medspiller i at skabe en sundhedskrise, nedbryde mennesker og fjerne det demokrati, som de egentlig burde være med til at bevare og udbygge?

Corona fik sit “gennembrud” her til lands den 11 marts, 2020. Fortællingen om corona, som den store sundhedskrise begyndte sin sejrsgang. Uden nogen form for afvejet tilgang til fortællingen. Medierne har aktiv valgt at fortsætte fortællingen om “Den Store Sundhedskrise” uden at stille nævneværdig spørgsmål ved fortællingens rigtighed.

Med store konsekvenser for landets befolkning.

Folkesundhed og sundhedskrise 

Meget hurtigt og uden at tænke sig om gik samtlige mainstream medier med på præmissen om,  at folkesundhed kun handler om corona. Smittetal, indlagte og dødstal blev dagens forside. “Dagens tal ” blev behandlet som resultaterne af en landskamp, men uden refleksion eller perspektivering.

Gang på gang ser vi de samme virologer fremtræde i pressen.Virologer, der kunne skabe angst blev Mediedarlings, medens virologer, der kunne skabe tryghed og perspektivere situationen, blev censureret eller udskammet.

Det er enhver leders opgave, og burde også være den ansvarshavende redaktørs opgave, at få frembragt en afbalanceret tilgang til situationen. Magter denne ikke det, skaber han/hun mere skade end gavn. Der er altid en konsekvens af ens beslutninger.

Virologer kan aldrig stå alene i en sundhedsdebat. Medierne burde have udfordret dette narrativ fra Regeringen og ikke blot blindt understøttet og udbygget det. Den afbalanceret tilgang ville inddrage psykologer, biologer, hjerneforsker, læger, speciallæge, børnelæger m.fl. fra starten for at vurdere de menneskelige konsekvenser af den ensidige fokusering og de mange forskellige tiltag fra regeringens side og udvide sundhedsnarativet.

At medierne valgte at blive ved med fortællingen om “Den Store Sundhedskrise” har enorme konsekvenser for folkesundheden, demokratiet, retssikkerheden og økonomien.

Medierne som aktiv medvirkende til dårligere mental sundhed for danskerne

“Ulven kommer” blev der hurtigt råbt i medierne. Dagens coronatal pustes op for at få det helt store skræk scenarie.

Den ensidige dækning af corona og “sundhedskrisen” gør medierne aktiv skabere af en anden pandemi – nemlig en pandemi af kollektiv angst. Roxane Silver er professor i psykologi og folkesundhed. Hendes forskning  i mediers påvirkning af mennesker gennem deres medieforbrug viser, at det giver fremmer post-traumatisk stress og hjertekarsygdomme. Det er angsten, der hele tiden holdes til ilden i pressen, som påvirker hjerne og psyke.

Den ubalanceret tilgang til vacciner er et andet eksempel. Vi  hører at vaccination – måske det største menneskelige eksperiment i nyere tid – er guds gave til menneskeligheden. Dagens vaccinerede kommer nu på toppen af nyhederne sideløbende med smittetal og indlagte, og de få døde. Men alle de danskere, der dør af f.eks cancer, er ikke værdige døde. De børn, der mister deres barndom, bliver mentalt syge, bliver tortureret – fordi isolation er tortur, tæller ikke. De kan jo hverken stemme eller læse aviser, se Deadline eller TV2 news.Frygten styrkes. Folk tvinges i yderligere isolation. Landet splittes. Det er naturen i udøvelse af psykisk vold.

 

Når menneskerettigheder er ligegyldige og tvang er løsningen.

Danmark var i 1929 det første europæiske land til at indfører en eugenisk steriliserings lov og socialpolitik, for at skabe ‘et bedre menneskeligt materiale’. Det var under S- Statsminister Thorvald Stauning. Danmark var før Hitler i sin racerenheds teori.

Når narrativet om Den Store Sundhedskrise ikke bliver modsagt, giver det frit spil til at omgås menneskerettigheder, overtræde internationale konventioner og gør skade på mennesker. Nu er tvang og vaccination løsningen på den såkaldte sundhedskrise. Er vi tilbage til Staunings eugenisk socialpolitik?

Vil vi være et land, hvor tvang, overtrædelse af menneskerettigheder og konventioner, der beskytter individet mod overgreb er daglig kost? Hvem vil vi være? Det er et af de store spørgsmål, medier der magter deres opgave og position burde stille.

Mediernes aktive medvirken til at nedbryde demokratiet

“Demokratiet kommer. Det kommer gennem hver en sprække i væggen, fra huller i luften” synger Leonard Cohen.

Men i Danmark vakler demokratiet. Det vakler fra sprækken i ytringsfriheden, fra mediernes manglende årvågenhed og selvkritiske indsigt i egen ageren,, fra danskernes angst og den psykiske vold danskerne møder i Regerings tiltag (ja, isolation, ikke at må få besøg, trusler på livet i epidemiliov, tvang, ikke at vide, hvornår man kan åbne sin forretning, om ens børn må modtage undervisning hvis man ikke tillade overgreb i form af test) er psykisk vold.

Vi er i et land, hvor knap 60.000 borgere har stillet et forslag om Rigsretssag mod landets Statsminister. Hvor borgere har anmeldt flere minister til  politiet. Om det er landets Rigspolitichef  og hærchef er denne blevet anmeldt af borgere for at overtræde loven.

Hvordan er vi kommet så langt ud i Danmark, at borger anmelder landets styre og ordensmagten til politiet?  Medierne er tavse som graven, Hvor er interessen for at være demokratiets og den ytringsfrihedens vogtere?

Hvorfor tør medierne ikke skrive om det? Er det besøg fra Statsministeriet, medierne frygter.

Retsikkerheden for skud 

Dance me to your beauty with a burning violin. Dance me through the panic till I’m gathered safely in, synger Leonard Cohen i “Dance me to the end of love”

Leonard Cohen var jøde. I koncentrationslejrene fik vagterne de jøder, der kunne spille, til spille violin, medens andre blev gasset. Hvordan kan noget sådant ske, vil de fleste nok spørge sig selv. Den tyske presse var for længst pacificeret og skrev kun om Førerens fortræffeligheder. Demokrati og retssikkerhed var totalt sat ud af spil. Er meiderne der nu i Danmark?

Regeringen har forhøjet bødestraffe, varsler 6 måneders fængsel for manglede karantæne, og vil tillade tvang. Ejendomsretten tilsidesættes. Domstole blev nedlukket. Retssikkerheden blev væk.

Jeg finder mig selv i et land, hvor borgere har valgt at politianmelde Statsministeren, flere minister, rigspolitichefen (Journal nr 0100-70741-00089-20, 21 januar 2021, Københavns Politi) og hærchefen. Hvordan nåede vi hertil?

• Hvordan nåede vi til, at landets befolkning er splittet?
• Hvordan nåede vi til, at Danmarks Regering satte militæret ind over for befolkningen?
• Hvordan nåede vi til, at psykisk vold og overgreb mod 1-årige, børn, unge og resten af os blev accepteret?
• Hvordan nåede vi til, at medierne er så passive og lette at manipulere?

Kan medierne virkelig have et medansvar for alle disse konsekvenser? Ja, det kan de på baggrund af deres ensidige kildevalg, deres censur, spørgeteknik, der også udskammer mennesker med viden, der kan modsige den normale fortælling. Og ikke mindst, den traditionelle blinde vinkel for kilder, der ofte hersker i medieverden.