• Hvad betyder corona-krisen for mig?
  • Hvordan skal jeg arbejde hjemme?
  • Hvor lang tid falder aktierne – og har jeg stadig min pension?
  • Hvordan klarer jeg hjemmeskolingen og arbejde?
  • Hvor mange døde er der nu?
  • Går jeg konkurs?
  • Hvad må jeg gøre – og kommer der nye ændringer, hvornår?

Med den store usikkerhed vi oplever nu, er det kun naturligt, at vi prøver at få en eller anden form for vished over situation gennem vores forbrug af nyheder. For er der noget vi mennesker ikke kan håndtere, så er det netop det ukendte. Og det ukendte kan gøre os bange. Det er der en god grund til. Nemlig at sådan hjernens maskinrun nu engang sat sammen. Vi skal være klar til at handle for at overleve fare. Derfor har vi den lille mandelformet del af hjernen, der kaldes amygdala. Den håndterer blandt andet vores frygt og forsvarsmekanismer.

Flere eksperter har påpeget, at vi ikke bare har en pandepedimi på grund af corona-virus. Vi har også en pandepidimi på grund af den kollektive angst for det ukendte.

Og vi må erkende, at når det kommer til corona-virus er usikkerhed et nøgleord. Vi ved endnu ikke helt, hvad det er for en virus, hvor mange flere forskellige former, virus kan tage, hvornår vaccinen kommer og de menneskelige og økonomiske konsekvenser for os og især næste generation.

Medierne er et tveægget svær.

Nyhederne om corona-virus er der hele tiden. 24/7 – ja, nærmest hver time er der en nyhed, en informationer, skrækhistorier og fortællinger om myndighedernes håndtering eller manglende håndtering af situationen. Når du hele tiden tjekker nyheden aktiverer du spillegenet i hjernen og frygten. Og det ved medierne godt.

Du kan både få information, der giver dig en viden, du gerne vil have. Men et overforbrug – hele tiden at tjekke nyhederne – kan ifølge forskere gøre dig syg. Derfor bliver dit medieforbrug et tveægget svær.

Det ved Roxane Silver, professor i psykologi og folkesundhed på UC Irvine en hel del om.

Professor Silver har forsker i konsekvensen af store livsbegivenheder for den enkeltes sundhed. Hun har blandt andet forsket i konsekvenserne fra 11.september, 2001 for den enkelte og folkesundheden set i relation til medieforbruget.

Når vi oplever usikkerhed i vores dagligdag, og når der ikke er et konkret svar, der kan mindske utrygheden, så stiger medieforbruget. Vi søger et svar – noget, ja bare et eller andet, der kan mindske den frygt som tvetydighed og usikkerhed fører med sig. Medierne kan være med til at give information og give en form for vished.

MEN – og der er et væsentligt MEN.

Roxane Silvers forskning gennem nu 2 årti viser, at når vi har et kollektivt trauma – corona, 9/11, terrorisme – kan overforbruget af medier være med til, at vi mennesker oplever en større fare og katestrofe end, der rent faktisk er. Dette kan så igen føre til psykologisk stress og depression. Hertil har vi tillige i Danmark set mere vold i hjemmet.

Du behøves faktisk ikke at have stået i orkanens øje, for at opleve frygten og blive syg.

Jeg syntes, at endnu et interessant resultat fra Silvers forskning er, at de mennesker der havde et stort forbrug af medier efter 9/11 oplevede post-traumatisk stress og hjerte-kar-sygdomme, selv om de ikke havde været tilstede eller kendte nogle, der var tilstede under 9/11.

Det understreger vigtigheden af, at man kan lære at styre sit medieforbrug især i krisetider. Det understreger også, hvor vigtigt det er, at du lærer at lade være med at fodre amygdala med dårlige nyheder hele tiden, der kan fremme din angst, urolighed og utryghed.

Derfor skal du tage kontrol over dit eget medieforbrug.

Vi trænger til at have en oplevelse af, at der er noget her vi har kontrol over. Du kan få kontrol over dit eget medieforbrug.

Sådan gør du:

  • Begræns dit medieforbrug.
  • Brug måske 15 minutter om dagen
  • Vælg et par medier, du har tillid til.
    • Medier, der ikke hele tiden kører på angst, gule felter, der også spiller på din underbevidsthed
    • Find nogle medier der også har en konstruktiv journalistisk vinkel, da der er mange gode vinkler, som ikke er nød, død og elendighed
  • Se aldrig corona-nyheder lige før du skal i seng.
  • Har du teenager og børn, tal med dem om, hvad der sker. Det er din opgave, at de ikke bliver angste, men lærer at begå sig efter de anvisninger, der nu er givet os alle fra myndighedernes side. Det er derfor vigtigt, at du ikke helt ubevist kommer til at overføre dine eventuelle bekymringer på dem.

Jeg hører rigtig gerne om dine erfaringer.

Er du direktør eller leder? Så skal du vide, at amygdala også er på spil hos dine medarbejdere i denne tid og i ”fredstid”. Vil du vide mere om, hvad det betyder for din virksomheds bundlinje, kan du melde dig til mit nyhedsbrev.

 

Vil du styrke dit lederskab og få mere fremdrift?

Balanceret lederskab er din værktøjskasse til at lede succcesfyldt vores turbulente tider.

Vil du vide mere - få viden og tip.

Bliv inspireret - få: Udfordringer ingen leder må overse. pdf

Så er den på vej - udfordringer, ingen leder må overse