Og den dårlige adfærd lurer lige rundt om hjørnet!!
Dorthe er i et virtuelt teammøde. Hun syntes, der er problemer med deltagernes opførsel. En tone og en adfærd som også tidligere har været på de fysiske møder, men som nu er blevet yderligere forstærket på de virtuelle møder. Mobilerne er med – og de bruges flittigt. Man kan se, når kollegaerne lige tjekker noget på mobilen. Så er der en der rejser sig efter kaffe og går. Det er også tydeligere at se, når deltagerne mister koncentrationen i det virtuelle miljø. Det er lettere at se, når Karin igen ruller med øjnene, når Dorthe taler. Det påvirker Dorthe negativt, når hendes kollegaer forlader skærmen eller lige tjekker telefonen, når hun taler, og når de er i gang med at skulle løse opgaver. Dorthe ser også, hvordan Hans igen har en nedgørende tone over for Birte. Det virker som om, at Hans syntes, det er i orden at udskamme Birte.
Dårlig adfærd og dermed dårligt arbejdsklima finder man stadig i virksomheder idag. Uciviliseret opførsel, mangel på respekt, krænkende-, chikanerende- og mobbendeadfærd har der altid været på nogle arbejdspladser. Selvfølgelig er nogle arbejdspladser værre end andre.
Vi kan som ledere forvente, at vi går en tid i møde, hvor den dårlige opførelse vil kunne blive den største lederudfordring. Jeg ved det er en påstand – men lad os se, hvorfor jeg tror det!
Udskamning er kommet – men må ikke blive hverdag
Men hvad er udskamning?
Udskamning er en fordømmelse eller bebrejdelse af andre mennesker for at gøre noget, som andre ikke finder i orden. Det er en psykologisk måde, at få mennesker til, at gøre det man vil have dem til. Det er effektivt, fordi vi som mennesker ønsker at være en del af noget – en gruppe, et team, et arbejdsfællesskab.
I denne corona-periode har vi oplevet, at udskamning af et andet menneske eller en gruppe, er blevet i orden for nogle mennesker. Man kan vel godt sige, at blåstemplingen kom fra Danmarks Statsminister, da denne startede udskamning af mennesker, der havde fravalgt vaccination mod covid. Og de unge fik sig også en tur på udskamningens alter.
Der er arbejdspladser, hvor man har adskilt uvaccinerede og vaccinerede medarbejdere i frokostpausen som f.eks. virksomheden Faerch,Der er virksomheder, hvor der har været forskel på om de ansatte skulle testes eller ej. IKEA i Storbritanien satte lønnen ned for uvaccinerede medarbejdere, der skulle i isolation. Det er en leders opgave at samle sit hold – ikke at splitte sit hold. Det er der nogle, der har glemt.
På internettet er udskamningen fortsat. Og den adfærd tager nogle mennesker med sig med sig på arbejde. Accepterer du den først som leder, skal du vide, at det er en adfærd, der kan tages med til andre områder på arbejdspladsen i andre sammenhænge.
Dårlig adfærd koster
Christine Porath og Christian Pearseon har undersøgt konsekvensen af dårlig opførelse med deltagelse af 800 ledere og ansatte i 17 forskellige sektorer. Og det er tankevækkende så meget dårlig opførsel koster:
- 48 % svarede, at de arbejdede mindre end de kunne.
- 47 % svarede, at de arbejdede færre timer så ofte, de kunne komme til det.
- 38 % slækkede med vilje på kvaliteten.
- 80% tænkte så meget over det hændte, at de mistede koncentrationen.
Kilde: HBR. The price of incivility
Lad os gå tilbage til Dorthe. Når hun oplever ligegyldighed overfor hende som person, så mister hun sin arbejdsglæde, motivation og begynder måske at begå fejl af bare nervøsitet for at blive anerkendt.
Og Hans? Ja, måske har han valgt at blive vaccineret og det har Birte ikke. Hans kan se, at når de er fysisk på arbejdspladsen, er der andre regler for Birte end ham. Så Hans vurderer måske, at det så er i orden ikke, at opføre sig ordentligt over for Birte.
Det er heldigvis de færreste arbejdspladser, der har delt kantinen op for medarbejderne efter vaccinestatus. Men vi kan som mennesker godt blive påvirket alligevel, da påvirkning vi kan få fra medierne har fremmet frygt. (Se min blog om forskning om medieforbrugets påvirkning af din sundhed her
Det er altså ikke omkostningsfrit, at man som leder tolerere eller lukker øjnene for dårlig opførsel. Fakta er, at mennesker mistrives, når de bliver nedgjort og oplever ligegyldighed med deres person. De mister arbejdsglæden, motivationen, og begynder at præstere dårligere på arbejdet.
Snebolden ruller – samarbejdet lider og produktiviteten falder. Og det har i sidste ende betydning for bundlinjen, som du som leder jo er ansvarlig for!
Hvordan kan du som leder stoppe dårlig adfærd og mistrivsel på arbejdspladsen?
Her er 3 måder, du kan stoppe dårlig adfærd og uciviliseret opførsel på:
Bliv klog på dig selv
Styrk din viden om de psykologiske og sociale mekanismer, der kendetegner dårlig opførsel og konsekvenserne af dårlig opførsel. Dine – ubeviste – handlinger påvirker andre. Bliv bevidst om hvordan, så du kan agere.
Modul 1 i vores lederuddannelse Balanceret Ledelse tager udgangspunkt i dit fundament og balance. Du bliver blandt andet bevidst om din egen rolle og påvirkning af andre. Det kan du se mere om hos CBAF her
Italesæt hvad der er god og dårlig opførsel.
Det skal defineres klart og tydeligt. Gør det konkret ved at give eksempler på god og dårlig opførsel. Og husk – som leder skal du selv efterleve det. Mange tænker måske slet ikke over, at deres opførsel – også ubevidst – kan have en negativ effekt på andre. Blot det at glemme at sige goddag, kan sætte en hel reaktion i gang hos medarbejdere. Derfor skal du definere, hvad der er dårlig opførsel.
Lær at lede den indre arbejdslivsbalance.
Den indre arbejdslivsbalance er et udtryk for, hvordan hændelser på arbejdspladsen påvirker os følelsesmæssigt, samt konsekvenserne for samarbejde og resultater.
