3 ting der ikke giver mening, når vi vil skabe bedre resultater

Der er nogle ting, der ikke giver mening.

Ja, faktisk syntes jeg, at der er flere og flere ting, der ikke giver mening. Jeg taler ikke om meningen med livet. Men jeg taler om ting, debatter og modsætninger, der hvor jeg færdes mest. I virksomheder, hos ledere og medarbejdere, der gerne vil have balance og selvfølgelig et godt arbejdsliv med resultater og arbejdsglæde.

helle rosdahl lund, cbaf,worklifebalance, front

Lad mig tage et par eksempler

• Balance mellem arbejde og privatliv er en god ting. Men nu har vi krise, så at tale om balance er ren forkælelse.

MEN

Det giver ingen mening, at man I opgangstider ser positivt på balance og i krisetider ser balance, som noget man bare kan tage væk. Netop i krisetider kommer den enkeltes indre work-life balance i spil. Vi ved, at når vi som mennesker ikke er i balance, er utrygge eller forvirrede over signalerne på arbejde, så påvirker det både samarbejdet og de resultater, den enkelte skal levere. Vi ved også, at netop i krisetider er balance og sammenhæng mellem det man siger og gør på arbejdspladsen kritisk. Balance i år 2013 er mere end fleksibilitet i arbejdslivet og livsfasepolitik. Det handler også om, hvordan vi hver i sær oplever og fortolker det der sker på arbejdspladsen. Men det handler også om, hvordan vi får både vores arbejde og privatliv til at hænge sammen. Som leder, som HR chef, som kollegaer er vi skal vi lede balancen, have arbejdet med balance forankret i forretningen og i lederudviklingen.

• Nu har vi krise, så al snak om hjemmearbejde/ distancearbejde falde til jorden. ”Beskæftigelsessituationen gør, at det er arbejdsgiverne der bestemmer nu”, sagde en arbejdsmarkedsforsker blandt andet. Sagt med andre ord, den eneste grund til, at vi har haft hjemmearbejde er for medarbejdernes skyld.

MEN

Intet kan være mere forkert. For hver enkelt arbejdsplads handler det om, hvordan man bedst muligt både kan tiltrække og fastholde sin arbejdsstyrke samt nå sine kunder. Vi kæmper om færre talenter. Dem skal hver enkelt arbejdsplads have fat i ligegyldigt, hvor de er bosat geografisk. Der er også brug for ”kernen” i arbejdsstyrken. Dem skal man også kunne tiltrække og fastholde. Og når vi nu skal konkurrere og gøre tingene bedre – ligegyldigt om vi er på en privat eller offentlig virksomhed, ja så skal vi have en moderne tilgang til, hvordan vi kan bruge teknologien til at blive mere effektive, arbejde på nye måder, og gribe den mulighed der er for balance. Vi skal have ledere, der kan kombinere moderne måder at arbejde teknologisk på med andre arbejdsformer. Og medarbejdere der kan acceptere og samarbejde med andre – uafhængig af deres måder at arbejde på.

Hjemmearbejde/ distancearbejde øger produktiviteten, når den er forankret i forretningen, og den er ledet rigtigt. Men det er ikke alle medarbejdere og alle situationer, at hjemme- og distancearbejde er løsningen.

• De unge er forkælede, når de forventer at komme på facebook og de sociale medier i arbejdstiden. De må lære at møde op på arbejdspladsen, holde sig fra facebook og andre sociale medier i arbejdstiden.

MEN

Det giver ikke nødvendigvis mening. Den unge generation ser adgangen til de sociale medier som et livsvilkår, en selvfølge. Når de er på de sociale medier kan det lige så godt være fordi, at de er i gang med at løse en opgave, som DU eller en kollega lige har givet dem. Det er måske hurtigere at spørge vennerne om et fif eller et nyt program til at løse opgaven med. Det er måske også hurtigere end at gå den normale ”kommandovej” og vente på svar. Eller også synes de måske, at jeres systemer er ”oldnordiske” i forhold til opgaven, de skal løse. Debatten om facebook og sociale medier er et sammenstød mellem to generationer. Der er en mulighed her for, at I kan få nye kunder, hurtigere adgang til informationer, tiltrække nye medarbejdere og meget mere – At tænke sig, de er i gang med at skabe værdi for jer, lige der på de sociale medier. Tag udfordringen op.

Derfor er der meget, der ikke giver mening, fordi det er gentagelser af fortællinger om, hvordan det var en gang. Vi har brug for nye fortællinger, der kan give bedre resultater.

Det er NU du skal sadle om, hvis du både vil have en god arbejdsplads, der er her i morgen, samtidig med balance med arbejds -og livsglæde. Men det er også nu, hvor alle der gerne vil sætte en ny agenda skal gå sammen og få fortalt de mange nye gode historier.

Netop fremtidens bedste ledelsespraksis og det at vi bliver en kritisk masse af ledere og virksomheder, der vil gå foran og forbedre både deres egne konkurrencesituation, komme med de nye fortællinger med fokus på bæredygtighed har jeg og flere andre erhvervsfolk i fokus. DU kan også komme med – både som leder – og som virksomhed. Jeg inviterer dig til at se mere om, hvad det betyder for dig. Du kan se mere om Fremtidens bedste ledelsespraksis her. Og mere om Charter for Balance her.

Reklamer

Identitet – retorik og kropslighed i ledelse

Nu har vi fået Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og en længere rapport om alt det, man som leder skal være opmærksom på. Man skal som leder kende sig selv og være klar over at ledelse kræver både robusthed, vision og balance. Derudover skal man konstant være opmærksom på, hvordan medarbejdere tolker og mistolker ens udtryk og handlinger.

Af Inger Høedt-Rasmussen

Der er ikke talt så meget om kropslighed, men lederens evne til at kombinere sit indre og ydre er en forudsætning for at være en karismatisk, autentisk, empatisk leder og få gennemslagskraft. Balance er også kropslig balance og gennemslagskraft som leder er også kropslig gennemslagskraft. Kroppen er en ressource, der skal klinge med, når lederen kommunikerer. Den er ikke kun et nødvendigt stativ til at bære et klogt hoved. Mange ledere kan forbedre deres professionelle performance ved i højere grad at betone relationen mellem krop og hoved og ved at gøre sig klart, hvordan de to hænger sammen, og hvordan man mere systematisk kan påvirke den ene gennem den anden.

Alle ledere og medarbejdere har oplevet, hvordan en presset situation forplanter sig til kroppen.

Sommerfugle eller andre større dyr i maven. Ukontrollabel drivende sved. Rystestemme, tørhed i munden, tissetrang og tankemylder er blot nogle få af de kropslige reaktioner, der berettes om, når ledere og medarbejdere mødes.

Uanset om man er typen, der frygter mødet med medarbejderne og blot ønsker det er overstået eller typen, der nyder at mødes for at få medarbejdernes opmærksomhed og anerkendelse, så er der en tæt sammenhæng mellem krop og tanke. Skal man præstere godt og virke både autentisk og med ledelseskarisma, er det derfor afgørende, at man er opmærksom på de tanker, man tænker, mens man performer. Positive tanker vil manifestere sig i kroppen som en positiv følelse, der igen giver et positivt udtryk.  Ganske ligesom negative tanker straks forplanter sig som en negativ følelse, der kan ses kropsligt. Kunsten er derfor aktivt at styre de tanker, der skal indramme det kropslige udtryk: Er det vrede man vil udstråle, må man tænke vrede tanker. Er det begejstring, man vil udstråle, må man tænke begejstrede tanker og er det velvillighed man vil udstråle, må man tænke velvillige tanker. Denne fremgangsmåde bygger på antagelsen af, at det kropslige udtryk kan styres mentalt – og en ide om, at det ofte er lettere at påvirke sin krop mentalt, end det er at tænke i bestemt fagter og styrede bevægelser. Kroppen følger normalt med af sig selv når den får signal fra hjernen.

Relationen går også den anden vej. Man bliver deprimeret ved at se deprimeret ud, ligesom man bliver glad ved at agere som om, man er glad. Ved at sætte kroppen i en fysisk anden position end den gængse, f.eks. energisk eller afslappet, ændres ikke kun kroppen, men også den mentale tilstand. Dette sker populært sagt ved, at kroppens forskellige dele sender besked til hjernen om, at her står en energisk person eller her står afslappet person, der henholdsvis stresser over situationen eller har styr på situationen, og hjernen begynder at reagere herefter.

Leder – træn relationen mellem krop og sind – genvind balancen og få derved gennemslagskraft!

Dette lille indlæg bygger på bogen ”Juridisk Gennemslagskraft” af Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen. Du kan se mere om bogen og købe den her

Du kan se mere om Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og rapporten Fremtidens bedste ledelsespraksis her

Inger Høedt-Rasmussen er Erhvervsforsker hos “Advokatfirma Winsløw. Igennem sin karriere har Inger skrevet forskellige bøger både om jura, mindfuldness med videre. Inger har deltaget i Tænketanken Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og fremtidens bedste ledelsespraksis ud fra et ønske om at Winsløw, der er et advokatfirma kan præge branchen og få manifesteret at det gode, glade og givende arbejdsliv bygger på både balance og fleksibilitet. Personligt drives jeg at en arbejdsvision der lyder: At du i dit arbejdsliv- bli’r lykkelig og effektiv.