Identitet – retorik og kropslighed i ledelse

Nu har vi fået Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og en længere rapport om alt det, man som leder skal være opmærksom på. Man skal som leder kende sig selv og være klar over at ledelse kræver både robusthed, vision og balance. Derudover skal man konstant være opmærksom på, hvordan medarbejdere tolker og mistolker ens udtryk og handlinger.

Af Inger Høedt-Rasmussen

Der er ikke talt så meget om kropslighed, men lederens evne til at kombinere sit indre og ydre er en forudsætning for at være en karismatisk, autentisk, empatisk leder og få gennemslagskraft. Balance er også kropslig balance og gennemslagskraft som leder er også kropslig gennemslagskraft. Kroppen er en ressource, der skal klinge med, når lederen kommunikerer. Den er ikke kun et nødvendigt stativ til at bære et klogt hoved. Mange ledere kan forbedre deres professionelle performance ved i højere grad at betone relationen mellem krop og hoved og ved at gøre sig klart, hvordan de to hænger sammen, og hvordan man mere systematisk kan påvirke den ene gennem den anden.

Alle ledere og medarbejdere har oplevet, hvordan en presset situation forplanter sig til kroppen.

Sommerfugle eller andre større dyr i maven. Ukontrollabel drivende sved. Rystestemme, tørhed i munden, tissetrang og tankemylder er blot nogle få af de kropslige reaktioner, der berettes om, når ledere og medarbejdere mødes.

Uanset om man er typen, der frygter mødet med medarbejderne og blot ønsker det er overstået eller typen, der nyder at mødes for at få medarbejdernes opmærksomhed og anerkendelse, så er der en tæt sammenhæng mellem krop og tanke. Skal man præstere godt og virke både autentisk og med ledelseskarisma, er det derfor afgørende, at man er opmærksom på de tanker, man tænker, mens man performer. Positive tanker vil manifestere sig i kroppen som en positiv følelse, der igen giver et positivt udtryk.  Ganske ligesom negative tanker straks forplanter sig som en negativ følelse, der kan ses kropsligt. Kunsten er derfor aktivt at styre de tanker, der skal indramme det kropslige udtryk: Er det vrede man vil udstråle, må man tænke vrede tanker. Er det begejstring, man vil udstråle, må man tænke begejstrede tanker og er det velvillighed man vil udstråle, må man tænke velvillige tanker. Denne fremgangsmåde bygger på antagelsen af, at det kropslige udtryk kan styres mentalt – og en ide om, at det ofte er lettere at påvirke sin krop mentalt, end det er at tænke i bestemt fagter og styrede bevægelser. Kroppen følger normalt med af sig selv når den får signal fra hjernen.

Relationen går også den anden vej. Man bliver deprimeret ved at se deprimeret ud, ligesom man bliver glad ved at agere som om, man er glad. Ved at sætte kroppen i en fysisk anden position end den gængse, f.eks. energisk eller afslappet, ændres ikke kun kroppen, men også den mentale tilstand. Dette sker populært sagt ved, at kroppens forskellige dele sender besked til hjernen om, at her står en energisk person eller her står afslappet person, der henholdsvis stresser over situationen eller har styr på situationen, og hjernen begynder at reagere herefter.

Leder – træn relationen mellem krop og sind – genvind balancen og få derved gennemslagskraft!

Dette lille indlæg bygger på bogen ”Juridisk Gennemslagskraft” af Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen. Du kan se mere om bogen og købe den her

Du kan se mere om Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og rapporten Fremtidens bedste ledelsespraksis her

Inger Høedt-Rasmussen er Erhvervsforsker hos “Advokatfirma Winsløw. Igennem sin karriere har Inger skrevet forskellige bøger både om jura, mindfuldness med videre. Inger har deltaget i Tænketanken Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og fremtidens bedste ledelsespraksis ud fra et ønske om at Winsløw, der er et advokatfirma kan præge branchen og få manifesteret at det gode, glade og givende arbejdsliv bygger på både balance og fleksibilitet. Personligt drives jeg at en arbejdsvision der lyder: At du i dit arbejdsliv- bli’r lykkelig og effektiv.

Reklamer

Without passion, you don’t have energy; without energy, you have nothing

Der er blevet talt og skrevet meget om krise, katastrofer, fugleinfluenza, lukning af arbejdspladser,  afskaffelse af efterlønnen, osv. Når vi åbner morgenavisen kan vi læse at finanskrisen, der startede i 2 halvår af 2008 har overgået alt, hvad angår nedturens størrelse og hurtighed. Det er som om vi alle er med til at puste en negativ boble op, der bare bliver større og større. Den optimisme og og det  håb for fremtiden, der kendetegnede tiden før 2008, er forsvundet, som dug for solen. Måske kan vi også tale om en ledelseskrise. Hvad gør vi, som ledere, når vi er bange og truede? Vi får måske dybe fuger i panden, vi begynder at suboptimere, at skære forretningen ind til benet, at stoppe alle forandringsprojekter, reducere investeringer, at hyre rationaliseringskonsulenter, osv. Eller vi bliver ganske enkelt paniske – vi tænker automatisk eksekvering, eksekvering, eksekvering, men uden at vi helt ved, hvor vi vil hen. Det er næsten, som ”jernhenrik”, der siger ”Jeg ved ikke, hvor jeg er på vej hen, men jeg skyder en vældig fart”. Otto Scharmer sætter hovedet på sømmet i hans teori U. Ifølge Scharmer, så er de fleste lederes problem at de faktisk ikke aner, hvordan de skal forholde os til et marked, der pludselig falder med 50 %, fordi de forsøger at løse fremtidens problemer ved at downloade fortidens problemløsningsstrategier.[ii]

Hvad ville du gøre hvis din virksomhed var et håndboldhold og du var træneren?

Hvis spillet ikke flyder optimalt og modstanderne begynder at trække fra, ville du så spørge økonomichefen eller spillerne om, hvad der skal til for at komme ud af krisen? Hvem husker ikke OL finalen i Atlanta, 1996, hvor Danmark vandt over Sydkorea. Efter første halvleg var danskerne bagud 17 – 13, men de vandt kampen til sidst, fordi alle fastholdt optimismen og troen på at de kunne vinde. Ingen gik i panik. Marianne Florman fortæller >>Vi havde jo talt meget om at hvis vi kom bagud på point, så var det vigtigt at vi bare havde troen på at vi kunne komme op igen, og så gå ud og spille vores eget spil[iii]<<. På samme måde har også Alfred Josefsen, gennem optimisme og troen på den enkelte spillers formåen, rejst Irma fra et underskud på 29 M.kr. i 1998 til et stigende overskud allerede i 2000 Og, endnu mere interessant er det lykkedes at fastholde den positive udvikling frem til i dag, hvor virksomheden kan fremvise sit bedste resultat i virksomhedens 124 årige historie? En samlet omsætning på 2,285 milliarder kr. og et overskud før skat på 78,5 millioner kr. Han siger >> Der er sindssygt mange organisationer, der er trætte allerede mandag formiddag. Medarbejderne siger ”Hold da kæft det er en lang uge dette her, det er tungt, vi er uvenner, der er dårlig kommunikation, gid det snart var fyraften og weekend”. Men, så findes der også andre organisationer der hele tiden er oppe på tåspidserne hele ugen indtil det er fredag, hvor der er fredagshygge og hvor de slutter af med en øl og har det sjovt. De er i gang hele ugen, de har kæmpet, de har løbet, men de har et positivt mind set. I de virksomheder siger de ”hold kæft, hvor har vi nået meget”. Bag de to forskellige typer af virksomheder hører der også to vidt forskellige ledelsesparadigmer. Den ene er faldet i søvn og er død. Det er blot et spørgsmål om, hvornår det teknisk finder sted. Den anden er dynamo<<[iv]

Hvad ville du gøre hvis din virksomhed var en depressiv patient og du var psykologen?

Ville du sige ”nu må du tage dig sammen” eller ”bare gør et eller andet”. Jeg tror jeg ville spørge ind til, ”hvad giver dig energi”, ”hvad drømmer du om”, ”hvordan kan jeg hjælpe dig til at nå dine mål”. Hvorfor skulle det være anderledes med dine medarbejdere. De har også brug for at tænke mere positivt, at komme ud af sortsynet, at formulere et håb for fremtiden, osv. Når mennesker opgiver krisetænkning, og i stedet begynder at tænke positivt og holistisk, så får de pludselig mulighed for at brænder for noget, at hengive sig til deres passion, at tænke den skæve tanke, at få øje på nye muligheder for bevægelse og vækst. Når vi, som ledere, spreder den positive energi og skaber ord og rum til passion, så kan vi begynde at skabe noget – at fremdrifte i stedet for at drifte. Christian Stadil siger f.eks. >> Noget af det vigtigste at erkende er at det altid er lederen, der sætter den følelsesmæssige tone i virksomheden. Der er så mange ledere der kommer ind om morgenen på arbejde, så hænger de med hovedet og går nedtrykt gennem lokalet, men de forventer stadig at deres medarbejdere skal være high performing. Vi kan selvfølgelig alle ”tisse forbi potten” engang imellem eller have en dårlig dag – det kan jeg også. Ingen er perfekt og hvis man møder et menneske, der hele tiden er total positiv, så bliver man skeptisk. Det er ren buddisme, hvis du har dine ”highs”, så har du også dine ”lows”. Sådan fungerer vores følelser, men erkendelsen af at man sætter den følelsesmæssige tone er utrolig vigtig for mig. Når vi erkender det, og det gælder på alle ledelsesniveauer, så kan vi bruge det aktivt, altså hvis det ikke er kunstigt, til at få folk med os og til at sprede denne her positive energi i organisationen[v]<<

Måske skulle vi opgive tanken om at kriseledelse handler om mikrostyring og risikominimering? Måske skulle vi hellere begynde at se energi, som en væsentlig ledelsesopgave? Det tror jeg på og det er derfor at jeg er villig til at kæmpe for at vi får mere passion og karisma ind i lederskabet. Hvad tror du på?

 Tak til Jesper

Jesper starter ledelsesstafetten. Jesper er med i Linkedingruppen Charter for Balance og Fremtidens ledelsespraksis. Tak til Jesper, mange hilsner Helle

Om Jesper Koch

Jesper er uddannet cand.psych. Han har arbejdet med ledelse i en årrække, dels som foredragsholder, ledelseskonsulent, inspirator, mv. Dels via sit virke, som topleder i medicinalbranchen, hvor han har formået at koble sin teoretiske viden med praktiske ledelsesudordringer. Jesper fungerer desuden som mentaltræner hos Carismano – Institut for karismatisk lederskab, hvor han udvikler topledere og mellemledere, samt er ansvarlig for forskning i karismatisk lederskab. Du kan se mere om Jesper her


[i]     Citat. Donald Trump

[ii]    O. Scharmer. Teori U. Ankerhus, 2008.

[iv]   Personligt interview. Carismano, 2011

[v]    Personligt interview. Carismano, 2011