Sådan påvirker mindfulness din hjerne – styrk det og skab resultater

Da jeg i begyndelsen af 2000 mødte Jørn, som var direktør og ivrig dyrker af mindfulness og meditation, var han en af ”frontløberne” inden for brugen af mindfulness . Han ønskede dels at udvikle sit lederskab og brugte mindfulness til at nå de mål på arbejde, som han havde sat sig..

Og netop dette, hvad vi kan gøre for både at udvikle vores lederskab og have den ro, selvindsigt og robusthed, der skal til for at håndtere, de udfordringer vi møder på livets vej og nå vores resultater interesserer mig, og er et af de gennemgående tema i mit arbejde balanceret ledelse og balanceret lederskab.

Mindfulness er helt sikkert en af vejene til at styrke dit lederskab. Det er ikke bare et moderne buzz-ord. Der er forskningsmæssig evidens for, at det at praktisere en eller anden form for mindfulness påvirker din hjerne positivt, og det vil hjælpe dig med at nå dine mål.

Mindfulness handler om evnen til at kunne være i nuet (non-judgmental, present- moment awareness). Det kan være forskellige ting som meditation, åndedrætsøvelser eller at træne dine sanser og være opmærksom på, hvad det er du gør.

Jeg vil gerne dele en af de artikler, jeg finder interessant med dig, som netop tager fokus i hjerneforskning og mindfulness. Det er artiklen Mindfulness Can Literally Change Your Brain, fra Harward Business Review, January 2015.

Forfatterne har forsket i mindfulness og i artiklen fremhæver de forskningsmæssig evidens for at praktisering af mindfulness påvirker hjerne positivt samt ændre din hjerne.

Og skal jeg så være glad for, at min hjerne ændre sig, når jeg praktisere mindfulness, tænker du måske?

Ja, det skal du. Hjerneforskning har vist, at mindfulness påvirker de områder i hjernen som er relateret til beslutningstagen, social samvær, empati, din evne til at mærke dig selv og det modvirker det stress, for blot at komme med et par eksempler.

Men hvilke dele af hjernen bliver påvirket, når vi dyrker mindfulness- for eksempel ved at meditere? Dette satte et hold forskere fra University of British Columbia samt fra Chemnitz University of Technology sig for at finde ud af.

De gennemgik data fra mere end 20 forskellige forskningsprojekter, og de fandt 8 forskellige områder af hjernen, som blev påvirket. I artiklen gennemgår forfatterne 2 områder, som de har fundet særlig interessant i relation til arbejdslivet.

Det ene væsentlige område af hjernen er Anterior cingulate cortex – ACC. Det er latin. På danske er det den forreste del af den cingulate hjernebark. Det interessante er kort fortalt, at ACC har en enorm betydning for dig, da den forbinder pandelappen med det limbiske system. (der hvor følelserne er) ACC skaber med andre ord balance mellem tankerne og følelserne. Og netop denne balance er vigtig for den sociale adfærd, evnen til at medfølelse, den påvirker evnen til beslutningstagen, evnen til at håndtere forandringer og usikkerhed og de kognitive processer.

Mennesker der har skadet deres ACC farer lettere op og er mere impulsiv i deres aggressivitet. De performer dårligere i test, der omhandler mental fleksibilitet. Dette kommer til udtryk ved, at de holder fast i ukonstruktive problemløsnings metoder i stedet for at finde nye metoder til at løse et problem på.

ACC er også forbundet med evnen til at lære fra tidligere erfaringer for at kunne tage bedre beslutninger fremover.

Mennesker der dyrker mindfulness – eksempelvis ved meditation – har mere aktivitet i ACC end mennesker der ikke dyrker meditation. Mennesker der dyrker meditation, svarer bedre i test om mental kontrol end mennesker, der ikke dyrker meditation.

Forskere påpeger også, at ACC er vigtig i situationer med usikkerhed og hurtige ændringer i omgivelserne. Jo bedre ACC fungerer desto bedre kan den enkelte håndtere usikkerhed og forandringer. Og netop forandringer og usikkerhed er et ”livsvilkår” i det moderne arbejdsliv.

Det andet væsentlige område af din hjerne, der påvirkes positiv af mindfulness er Hippocampus. Kort fortalt er hippocampus den del af hjernen, der er ansvarlig for indlæring og hukommelse. Det limbiske system med de strukturer, der har med følelse og hukommelse at gøre er igen i spil.

Netop mindfulness og eksempelvis meditation har en positiv påvirkning på hippocampus, hvor i mod at hippocampus bliver mindre, når man har stress. Med andre ord bliver eksempelvis hukommelse påvirket negativt.

Med den indsigt og evidens for, at mindfulness er virkningsfuldt, er mindfulness i en eller anden form et væsentligt værktøj i udviklingen af sit lederskab og selvindsigt. Jeg vil sige, at jo mere travlt man egentlig har desto mere nødvendigt er det at være i stand til at kunne være tilstede i nuet og skærpe sine sanser både ud af til og indadtil.

 

Et enkelt lille tip til en god start på dagen

Når du vågner, er du ude for en stressreaktion. Forskere påpeger, at netop når du vågner er der mange stresshormoner i spil. Det er fordi, at mange tænker over, hvad de skal nå, og det kalder på vores urgamle kæmp- eller flygt instinkt, hvorved vi sætter gang i stresshormonet kortisol.

Øvelse:

Når du vågner skal du bruge 2 minutter på at ligge og lytte til dit åndedræt. Når dine tanker om dagens gøremål dukker op, luk dem ned og lyt til dit åndedræt.

Når du har gjort det i 2 minutter, er du klar til at starte din dag. I løbet af dagen kan du med fordel lave små øvelser og styrke din koncentration og energi.

Jeg hører rigtig gerne fra dig om dine tanker og erfaringer.

 

Kom videre med mindfulness: Vil du vide mere om, hvordan du kan få nogle håndgribelige værktøjer , du kan bruge i din arbejdsdag og privat kan jeg anbefale min samarbejdspartner Mikas kursus: fra stress til mindfulness her

Du kan følge mig her:

Linkedin:Helle Rosdahl Lund

Link-in gruppe: Balance i ledelse 

Twitter: @HelleRLund

Reklamer

Sådan får dobbelt karrierefamilier familieliv og karriere til at balancere

Når jeg holder foredrag om at få flere kvinder i ledelse eller hos ledergrupper eller bestyrelsesgrupper falder dialogen ofte på, hvordan man får det hele til at gå op i en højere enhed.

Og ja, det kan være svært – og Nej, det er ikke umuligt. Jeg har rigtigt mange gode eksempler på, hvordan dobbeltkarrierefamilier får en karriere og et aktivt familieliv til at fungere i dagligdagen.

Og set i forhold til det seneste store fokus på udfordringerne for kvinder i forhold til karriere og balancen generelt, vil jeg gerne dele 6 ting, der er fælles for de ledere jeg møder – kvinder og mænd, der får karrierelivet og familielivet til at balancere og give energi til hinanden.

  1. Definer jeres roller

Det er vigtigt, at I finder ud af, hvad det er I vil med jeres familie. Hvad det er, der er vigtigst for jer i familiesammenhæng, og hvad der er, som er jeres roller. Når man har dialogen om, hvad der er vigtigt for jer som ”familie” kommer man også ind på, hvad det er, som er vigtigt for hver af jer.

Allerede her er grundlaget for at I bakker hinanden op i karriere og familielivet.

Jeg vil gerne dele et eksempel med jer. En australsk mandlig direktør havde været i Danmark i nogle år sammen med sin hustru. Nu var de på vej tilbage til Australien fordi, at de havde aftalt, at det drømmejob han havde skulle han gå efter i en given periode. Nu var de på vej hjem, da det nu var hustuens tur til at have en CEO stilling.

Det passede med de værdier og mål, de havde sat som familie. Men også med deres individuelle behov og ønsker til en karriere.

Jeg har mange andre eksempler, hvor mand/kvinde har været i topposter og i en periode med mindre børn har skiftes til at geare ned. Det absolut ikke nødvendigvis betydet halvdagsjob eller lign. Men en anden type job i forhold til deres familievalg.

En anden ting jeg har noteret mig i dialog med karrierefamilier, det er, at de tager en dialog om, hvem der kan være der, når børnene er syge. Der er ikke kampen, om at blive fri for at være hjemme og signalere, at mit job er vigtigst. Dialogen er der, og den hænger sammen med, at man har haft en dialog om, hvad man vil som familie, og hvordan man kan bakke hinanden op.

 

  1. Sæt jeres forhold forrest – og lav ritualer

”Vi skal altid tale sammen – jeg nyder vores 2 timer, hvor vi bare taler sammen”.

Det er et arbejde at holde et ægteskab sammen. Og nogle gange er det netop sammenhængskraften, som bliver udfordret af, at man lige skal tage den telefon, den mail, ikke kan afse tid til at pleje forholdet – høre, hvad den anden har oplevet – tale sammen, se hinanden.

Det er en stor fare. Men det er det, som succesfulde dobbeltkarrierefamilier gør – taler sammen, sørger for nærvær, fælles oplevelser og sikre de indre linjer, så der er ro til at tage udfordringerne på jobbet.

Nogle par har ritualer. Et af de eksempler jeg ofte hører om, det er ”walk and talk” som er kalenderlagt. Fast dag om ugen. Fast tidspunkt. Så må man bare klæde sig på til det.

 

  1. Sæt grænser og prioriter

Det er vigtigt at sætte grænser både på arbejde og i privatlivet.

Hvis du har et karrierejob er det ikke 8-16 job. Der er ting, der skal håndteres på andre tidspunkter. Men det er også vigtigt, at du kan sætte grænser og prioritere, samt afklare forventningerne i forhold til arbejde og familien.

Omvendt kan der også være ting, som du bare må prioritere fra i det private i en given periode. Jeg møder mange mennesker, som netop fortæller, at det er en ben hård prioritering, der i nogle tilfælde udelukker nogle former for sport, eller aktiviteter, der vil lægge for meget beslag på tiden og energien. For andre er det netop den sport, der giver mening og noget andet, man vælger fra. Men det er prioritering og grænsesætningen, der gør at det lykkes.

  1. Husk at vasketøjet kan vente

Man kan ikke nå alt på den halve tid. Og der er nogle ting, der kan vente. Nogle opgaver der kan uddelegeres. Det handler om, at man ikke skal holde hinanden op på, at alt skal være perfekt. Det findes ikke i det virkelige liv – kun på bagsiden af Børsens profiler og i damebladene.

Så uddeleger – eller vent med det, der ikke lige er vigtigt og væsentligt.

 

  1. Balancen og ubalancen

Livet er jo livet. Det kommer ikke på en formel, og det betyder også, at man er i en udvikling i gennem hele livet. Det fortæller karrierefamilierne også. For selvfølgelig kommer der også udfordringer, man er nødt til at omprioritere, tale sammen i gen om forventningerne til hinanden og familielivet. Der kommer muligheder, der skal tages valg, der kan komme sygdom.

Det vigtige er, at den overordnede balance er der – også over tid.

 

  1. Hallo, goodbye, airport

En ting jeg syntes har været tankevækkende i min dialoger er, det som jeg har døbt princippet ”Hallo, goodbye, airport”.

Der er mange par og familier, der rent faktisk er gode til at være fleksible. For at man kan få den karriere og det familieliv man ønsker sig, skal arbejdspladsen kende sin interesser og medvirke til at få det til at virke. Der er mange, der gerne vil have karriere og familieliv til at gå op i en helhed.

Og her kommer ”Hallo, goodbuy, airport” ind i billedet. Karrierefamilierne – talenterne skifter arbejdsplads, nogle jeg har talt med, har fået direktørjob i anden virksomhed under graviditeten.

”Hallo, goodbye, airport” er ikke bare et dansk fænomen. Det foregår også i udlandet.

Vi kan også kalde det, at man tager ansvar for egen familie og karriere.

 

Vågn op – på arbejdpladserne

Jeg mener, at det er virksomhederne, der bliver taberne, hvis man ikke ser forretningsorienteret på karriere og familieliv. Det handler for mange kvinder og i stigende grad mænd om alt andet end at geare ned – snarere, at omprioritere og finde nye karriereveje og måder at arbejde smartere på. For arbejdspladsen er mere end blot et spørgsmål om talentudvikling – det handler om virksomheds og organisationsudvikling.

Af Helle Rosdahl Lund

Har du lyst til at connecte og følge med kan du gøre det :

Book mit foredrag: Karriere og familie – både og. Kontakt mig på +45 40147360

Twitter @HelleRLund

Linked in: https://dk.linkedin.com/in/hellerosdahllund

#kvinder-i-ledelse

#balanceifamilien

 

4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag, mindre stres og bedre produktivitet

Har du også oplevet en hverdag, hvor du løber hurtigt, forsøger at have flere bolde i luften på en gang – eller oplevet at tankerne er gået deres egne veje?

Så er du ikke alene. Mange oplever, at det kan være svært at være nærværende. Det er både der hjemme og på arbejde. Når jeg taler med folk, siger det, at det er en af de største udfordringer i hverdagen – at være nærværende og fokuserende i længere tid af gange.

Men forskning viser, at single-tasking – det at have fokus på en ting af gange – er mere effektivt end multi-tasking. Faktisk laver folk der multi-tasker dobbelt så mange fejl, som hvis du kan fokusere og de er 30 % mindre effektive.

Man har undersøgt, hvad der kendetegner de mest succesfulde mennesker. Selv-kontrol er mere vigtig for din succes end intelligens og social klasse. Det er tankevækkende.

Samtidig viser forskning fra forskellige universitetet (Harward, IMD, Oxford, Stanford, MIT m.fl) at evnen til at fokusere, at være i nuet, det vi også kalder mindfulness:

  • Giver større glæde og trivsel
  • Giver bedre produktivitet
  • Fremmer intelligensen
  • Gør dig mere kreativ
  • Hæmmer aldringsprocessen
  • Det hjælper dig til at forebygge og bekæmpe stress
  • Og mindfulness giver dig en bedre selvindsigt

Mindfulness hjælper også til at håndtere de følelser – positive som negative, der kan opstå i forskellige situationer, så at du ikke blot handler, men reflekterer over de følelser og konsekvensen af den reaktion, du har. Det påvirker samarbejde, samvær og din egen livsglæde positivt.

Vil du lære mere om, hvordan du kan få en hverdag med mindfulness, overskud og arbejdsglæde?

Så er vores dagskursus: Mindfulness-overskud- og arbejdsglæde – ja, tak – kursusdag den 31. Marts, 2016, Hellerup, noget for dig – se mere Mindfulness

Her er dine 4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag med overskud og balance

  1. Du skal beslutte at ville være nærværende og mindful.

Hvis du ikke har prøvet mindfulness og har svært ved at være 100 % tilstede i nuet, skal du i gang med at ændre vaner og tankemønstre. Det betyder, at du skal beslutte dig til at ville en ændring.

Tip: Fortæl andre om din beslutning. Det kan være din familie eller på arbejde. Sæt en post-it på spejlet derhjemme og en på computeren.

Når vi fortæller andre om vores beslutning, er det lettere for os at gennemføre den.

 

  1. Øv dig i at være tilstede

Det kan være vanskeligt at lære at være i ”nuet”. Det handler om at kunne indtage nuet, dets dufte, følelsen, hvad er det der sker.

Det gode er, at det er en kompetence, der kan opøves.

Tip: Start ved morgenbordet og start ved at blive bevidst om, hvad det er du gør. Når du kommer ned, hvad så? Tager du en kop kaffe? Te? Hvordan dufter den? Hvad får du at spise? Hvordan er det? Hvad smager det af? Sidder du på ”din” stol? Hvordan er den at sidde på? Føler du dig godt tilrette?

Når du begynder at tænke over almindelige ting og mærke, hvordan det er, er du godt i gang med øvelsen i nærvær.

  1. Vær bevidst om, hvordan du reagere

Mindfulness handler også om, at du lærer at styre dine reaktioner og handlinger. Der er så meget, vi gør på ”autopilot” – helt uden at tænke yderligere over det. Det kan være vaner, tanke- og handlemønstre, der er sat på auto-pilot. Og hvis de ikke bliver rusket op i og tjekket efter, ja så gror de fast, og auto-piloten gror så fast, at du måske kommer det helt forkerte sted hen.

Tip: Du kan ændre auto-piloten og sætte den ud af drift, der hvor den ikke skal bruges, ved at stoppe op og tænke anderledes. Er der en kollega eller en medarbejder, der er kritisk ”igen.” Så skal du tænke, hvad er det positive ved det personen gerne vil have frem. Det kan jo være, at det vil føre meget godt med sig. Vil ”lille Peter” ikke have sin trøje på igen, kan det være, at det ikke er fordi, han vil drille dig, men han kan måske ikke lide den eller han bare forsøger, at komme i kontakt med ham. Prøv at tale med ham på en anden måde. Der er altid en anden måde.

  1. Hold pauser

Hjernen har brug for pauser i løbet af dagen. Den er slet ikke skruet sammen til at køre i overhalingsbanen hele dagen. Hjernes urgammel opgave er at passe på dig. Kan den mærke, at du ikke passer på dig selv advarer den dig. Det kan være, du ikke kan høre det. Er du i overhalingsbanen for lang til kan du blive udbrændt, få stress eller det der er værre.

Tip: hold små pauser i løbet af dagen. Tag 5 gange 3 minutter. Lav små øvelser i mindfulness. Det er jo godt at vide, at den tid du bruger på pause, gør dig mere effektiv og giver dig en bedre balance.

God fornøjelse

Mange hilsner Helle, Executive Rådgiver, Ekspert balanceret ledelse og forandringsledelse

Sådan tager de mest succesfulde mennesker smarte beslutninger dagligt.

Har du tænkt over, hvor mange beslutninger du lige skal tage hver dag? Så hvordan du tage de rigtige beslutninger?

Af Helle Rosdahl Lund, Ledelsesrådgiver

Der er små beslutninger, store beslutninger, lette beslutninger og svære beslutninger både privat og arbejdsmæssigt. I gennemsnit tager vi 70 beslutninger i løbet af en hel almindelig dag ifølge Columbia Universitet.

Det er mange beslutninger, og det kræve hjerneaktivitet. Barry Schwartz, professor i psykologi og forfatter til bogen ”Why less is more” pointerer, at hvis vi hele tiden skal beslutte om A er bedre end B, bliver man træt og tager dårligere beslutninger.

Så hvordan tager succesfulde mennesker så deres beslutninger?

 

  1. Mindre beslutninger – få valg.

Det første råd er, at de mindre og mere rutine prægede beslutninger skal gøres nemme. Det bliver de, hvis der kun er få valgmuligheder.

Lad os tage et eksempel: Ryd op i dit klædeskab. Sørg for kun at have tøj, der hænger sammen. Det skal være let og hurtigt at finde dagens ”dress”. Nogle har kun bestemte farver jakkesæt, andre har få kombinationsmuligheder, der altid gør en ”fit for figth” hurtigt. Obama f.eks. har kun jakkesæt i grå eller blå farver for at minimere dagens tøjbeslutning. Så er det jo let at gå til.

Der er andre lette og mere trivielle beslutninger, du godt kan gøre lettere for dig selv.

Fordelen ved at have nogle beslutninger, der er lette er, at det giver plads til mere kreativitet i hjerne ifølge forskere fra New York University.

  1. De største beslutninger tages om morgenen

De største og betydningsfulde beslutninger tages ofte om morgenen, hvor man er mest frisk. Når man er frist, kan man overskue flere parametre og dermed gøre sin beslutning mere kvalificeret.

Ikke alene gør det os træt, når der skal tages mange beslutninger. Det påvirker også humør og sind.

Det syntes jeg er tankevækkende. Lad mig give et eksempel: Et studie fra Columbia Universitet peger på, at dommere var mere tilbøjelige til at give fanger en mildere dom i begyndelsen af dagen end i slutningen af dagen.

  1. De balancerer deres beslutninger

De succesfulde mennesker balancerer deres beslutninger. De afvejer de forskelige muligheder og konsekvenser i forhold til nogle objektive kriterier. De ser eksempelvis på, hvilken indflydelse deres beslutning har på medarbejdere, deres mulighed for performance og organisationen. De er opmærksomme på, om de virkelig kan stå på mål for beslutningen.

  1. De leder ud fra deres etiske kompas

De succesfulde ledere arbejder kontinuerligt med deres lederskab, værdisæt og kompas for deres lederskab. Når du også arbejder med dit etiske og moralske kompas har du en rettesnor, hvis noget eller nogle vil trække dig i en anden retning.

”Ja” og ”Nej” er begge aktive ord og handlinger.

  1. De er opmærksomme på deres følelser og egen balance

Succesfulde mennesker er opmærksom på deres egen balance og følelser. De arbejder med deres egen balance og evne til at forstå egne følelser og reaktioner. De ved, at både dårligt og godt ”humør” har indflydelse på deres beslutninger, og derfor kan have store konsekvenser for beslutningens rigtighed.

Succesfulde mennesker arbejder med at håndtere såvel egne indre følelser og følelserne i relationerne med andre for at opnå mere selvindsigt, selvregulering, motivation og skabe bedre resultater. De bliver bedre til at fokusere og tage beslutninger.

Balanceret lederskab

Vi kommer ikke uden om at arbejde med os selv – vores egen balance, værdigrundlag og indsigt som ledere, og blive skarp på balanceret lederskab. Det er dette, der vil gøre dig i stand til at holde det rette, og nødvendige fokus og navigere i en mere og mere kompleks og uforudsigelig virkelighed. Det er denne robusthed, der giver dig en indsigt til at lede efter principperne i balanceret ledelse, så du når de resultater, du gerne vil til gavn for din succes og virksomheden.

Du kan se mere om, hvordan du kan arbejde med dit lederskab – når og hvor du vil i mit on-line kursus: Balanceret lederskab her

 

”Nu er jeg jo snart 60, og så bliver jeg bedt om at sige op”

Sådan sagde postbuddet en dag, han kom med posten. ” Hvad mener du”, sagde jeg. Jo, det var postmesterens politik. Det viste han godt. Man skulle helst sige op, ellers blev man fyret.

Det var jo et tankevækkende indblik i arbejdslivet i Dagens Danmark på en flot solskinsefterårs dag. Og er det kun dette enkelte postbud? Nej, desværre.

Det ikke er første gang, jeg hører om medarbejdere, der ikke lige passer ind i arbejdspladsens ønskedrøm for medarbejdertype. Det kan være alderen, der er for høj – læs 55+, eller det kan være alderen, der gør, at man har småbørn, og derfor kan anses for at være ustabil arbejdskraft – for at nævne et par af de livsfaser, de fleste af os går i gennem.

Ikke blot hos en medarbejder i Post Danmark, men også fra medarbejdere på flere typer af niveauer i nogle af de danske virksomheder, der ellers bryster sig af social ansvarlighed.

Vi skal jo have talenterne… Vi skal være effektive og konkurrencedygtige

Jamen selvfølgelig. Det er ikke mange arbejdspladser, der er baseret på social økonomi. Det er markedsvilkår eller politiske sparrevinde, der sætter rammerne. Og i de seneste par år har flere og flere oplevet, at en af rammerne for din værdi som arbejdskraft er alderen – for ”gammel” – eller ”familie-klar- duer ikke – om igen”.

Og det er ikke godt nok. Ikke fordi at arbejdspladserne skal være ”socialkontor”, som nogle påpeger. Det skal de ikke. Men socialansvarlighed og medansvar for et arbejdsmarked i balance bør være på alle de virksomheders agenda, der bryster sig af social ansvarlighed.

Det er ikke godt nok fordi, at virksomhederne har brug for en mangfoldig arbejdsstyrke for at være konkurrencedygtige og for at kunne tiltrække netop de mennesker, med de kvalifikationer der skal bruges og få overført den viden, tænkning og indsigt, der er på tværs af generationer, køn og etniske grupper. Det viser flere undersøgelser, at man slet ikke er god nok til i Danmark.

Det giver bundlinje

Sammensætningen af medarbejderstyrken er en af disciplinerne i balanceret ledelse. En balance, hvor de valg du træffer og de ting du afvejer får store konsekvenser for din arbejdsplads.

Kan du få alle generationer i spil, vil du kunne øge omstætningen, nå flere kunder, kunne forbedre din kundeservice, medarbejdertilfredshed og få lettere ved tiltrække og fastholde de rette medarbejdere – fra i ledelsen og ud i alle kroge af din virksomhed. Og tro mig, det vil øge dine resultater.

Lad mig give dig et eksempel.

Vi har en omvendt-generationspyramide, hvor vi har flere ældre i arbejdsstyrken og færre yngre. Det har betydning for, hvordan vi kan tiltrække og fastholde alle de typer af medarbejdere, vi skal bruge.

Omvendt generationspyramide-cbaf.dk

 

MEN det har også betydning for, hvordan vores kundegrupper ser ud. Vi har alt andet lige flere købekraftige ældre end yngre mennesker et par år endnu. Og de fleste virksomheder har kunder i begge grupper.

Så hvordan skal du så lige sælge, hvis du har medarbejdere, der ikke forstår den ældre målgruppe? Som måske ikke kommunikere rigtigt til målgruppen?

For et par år siden tog IKEA ældre ind i, som skulle sælge til deres ældre målgruppe. Nogle der talte samme ”sprog”, og skulle kunne give kunden, den service man ønsker.

Det samme gør sig gældende i mange andre brancher og på mange andre niveauer i virksomhederne.

Den omvendte-generationspyramide har ikke kun betydning for salg. Den har betydning for meget mere. Lad mig nævne i flæng – relationer, netværk, organisations-og samarbejdsstruktur, kultur, etik, viden, arbejdsglæde, produktivitet, innovation

For at vende tilbage til udgangspunktet: Postbuddet.

Det kan virke som en ”procedure”, at man gerne vil have folk trækker sig, når de bliver 60 – før de får fyresedlen. Den beslutning man tager som leder og virksomhed, smitter hurtigt af på bundlinjen også negativt.

Postbuddet er Post Danmarks ansigt udadtil. De møder kunderne, når de afleverer pakker – og måske også bare på ruten. Min dialog med postbuddet har også en konsekvens for Post Danmark – det ene er dette indlæg, det andet er, at næste gang vi sender pakker, ser vi os om efter en anden udbyder, som forhåbentlig også har lidt social ansvarlighed. Og så er corporate image og troværdighed jo pludselig kommet i spil.

 

Sådan skaber Lloyd´s of London resultater gennem balanceret ledelse

”Hvorfor skal vi tale om balanceret ledelse – vi har jo travlt med forretningen….”

Tænker du – -sådan? Eller kender nogle der gør? Så vil du måske blive overrasket over, at balancering foregår hver dag – hele tiden. Nogle gange ubevidst. Andre gange bevidst. Og jo mere bevidst du er om, hvad det er der foregår desto bedre bundlinje får du fordi, du bliver mere skrap på at udøve balance i ledelse.

”Pjat” – Nej, det er ikke ”Pjat”. Kender du Lloyd´s of London? Lloyds har mere end 325 års historie, som markedspladsen for forskellige finansielle ”købmænd”, der går sammen og spreder forsikringsrisikoen mellem flere interessenter. De såkaldte ”Underwriters”

De er konkurrenter. De er samarbejdspartner. De skal tage beslutninger i situationer, der bliver mere og mere komplekse, med forskellige krav, som måske også konflikter med deres social krav i forhold til deres mål og handlinger.

Så hvad skal der lige til for at undgå ”enten- eller” trade offs, og balancere professionelt mellem krav som er hinandens modsætninger og skabe en god performance og indtjening på samme tid?

Det satte 3 forskere sig til at undersøge. De var som ”fluer” på væggen gennem et år i Lloyds.

Resultaterne er klare. Det kræver en afbalancering forankret i den enkelte ”underwriters” evne til at prioritere mellem de forskellige krav fra markedet og det Fællesskab Lloyds er, ud fra hver enkelt situation. Man kan vel næsten kalde det ”situationsbestemt” balancering.

Det er altså den enkelte persons evne til at håndtere situationens kompleksitet i deres daglige praktisk, der er vigtig. Det gør de ved at mestre 3 mekanismer: Segmentering, brobygning samt afgrænsning.

De segmenterer deres arbejde efter sted, hvor eksempelvis markedsanalysen foretages på kontoret, og arbejde i Lloyds ”fællesskabet” mellem deres Peers på deres Trading Floor med det mål at reducere konflikter mellem de forskellige stakeholders og deres krav.

Så kommer ”brobygning” i spil. Det sker eksempelvis ved, at de bruger den ”sladder” og information, de har fået i deres analyser eller til at vægte deres markedsanalyse, så de også beskytter de relationer, de har i Lloyds Fælleskabet. Der sker igen en afbalancering i brobygningen – en afbalancering mellem, at de ikke skal være på så god fod med deres Peers, at det påvirker bundlinjen negativt for de virksomheder de repræsenterer, ej heller opretholde en kunstig konflikt mellem stakeholdernes interesser. Det er her deres evner til afgrænsning af interessere og risiko kommer ind i spillet.

Sådan kan du bruge den viden

I Lloyds er det den enkelte medarbejderes evner og kompetencer til udøve balanceret ledelse, der er udslagsgivende for resultatet – firmaets overskud.

Det er det også hos dig. I mange jobs – på flere niveauer, sidder der ledere, HR folk –medarbejdere, der bevidst eller ubevidst afvejer forskellige interessenters interesser: Kunder, medarbejdere, kollegaer, leverandør og relationer til omverden, efter hvad de finder rigtigt:

  • Er det de rigtige ting, der afbalanceres imellem?
  • Får du de resultater, du gerne vil have som leder?
  • Er du bevidst om, hvad du afbalancerer i mellem i de enkelte opgaver og situationer?
  • Hvilke nøglekompetencer skal dine medarbejder have for at kunne foretage den rette afbalancering i forhold til mål og resultater?

Vil du videre:

Balance i ledelse: 2 halvdages seminar om balance i ledelse, der rykker . Tjek detBalance i ledelse – halvdags seminar

 

Et lille ord kan betyde fiasko eller succes

Kan et lille ord virkelig have så store konsekvenser, at du enten får succes eller fejler?

Ja, det kan det. Og nej, det kan det ikke. Det afhænger nemlig af dig selv. Det afhænger af, hvordan du bruger det. For hvis du bruger det, når du skal forklare, hvorfor alt ikke går som planlagt, skal du måske til at handle anderledes.

Jamen, så kom da med det ord. NU.

Det kommer her – det er: MEN.

Du tænker måske ikke over det. Det kommer helt naturligt, som en forklaring:

” Jeg ville gerne … men”

”Jeg havde planlagt, at min karriere…. Men”

Der er rigtig mange ”men´ involveret, når jeg taler med mennesker om karriere, familieliv og mål – også forretningsmål.

”Jeg vil gerne tænke fremad og bruge mere tid på uddannelse….men….”

Tænk over hvornår du bruger ”men”. Om du er på vej til at komme med en undskyldning for en overspringshandling, eller et valg du har taget – eller måske manglet at tage.

”Men” kan også bruges i en forklædning. ”Jeg havde ikke en chance”. ”Kulturen på arbejdspladsen gjorde…” , ”Havde jeg penge nok, ville jeg…” , ”jeg har ikke…”

Dit brug af ”men” har en konsekvens i forhold til, om du når det, du gerne vil. Det har også en konsekvens i forhold til det, du fortæller dig selv, om dig. Jo mere vi fortæller os selv om succes eller fiaskoer, desto lettere er det at få mere af det samme. Det kalder vi ”loven om om tiltrækning”. Det handler om, at du tiltrækker alt, hvad du giver opmærksomhed – positivt eller negativt.

Så kan vi jo lige så godt tiltrække det positive – den udvikling lige netop du gerne vil fremme.  Det er ikke sikkert, at det passer med andres verdensbillede af dig. Men det er jo deres udfordring. Så drop ”men”….

Sæt fokus på hvad du vil og hvordan du får det liv, der lige giver dig den største livsglæde.

Har du lyst til at arbejde videre med dig selv og dine mange muligheder, så er dette lette, og virkningsfulde værktøj lige til at gå til.

For blot 50 kr er der hjælp på vej med min e-bog:

Sådan guider dit eget visionboard dig til succes. 16 sider E-bog.pdf. Du kan få den her

Mange hilsner Helle