Sådan får dobbelt karrierefamilier familieliv og karriere til at balancere

Når jeg holder foredrag om at få flere kvinder i ledelse eller hos ledergrupper eller bestyrelsesgrupper falder dialogen ofte på, hvordan man får det hele til at gå op i en højere enhed.

Og ja, det kan være svært – og Nej, det er ikke umuligt. Jeg har rigtigt mange gode eksempler på, hvordan dobbeltkarrierefamilier får en karriere og et aktivt familieliv til at fungere i dagligdagen.

Og set i forhold til det seneste store fokus på udfordringerne for kvinder i forhold til karriere og balancen generelt, vil jeg gerne dele 6 ting, der er fælles for de ledere jeg møder – kvinder og mænd, der får karrierelivet og familielivet til at balancere og give energi til hinanden.

  1. Definer jeres roller

Det er vigtigt, at I finder ud af, hvad det er I vil med jeres familie. Hvad det er, der er vigtigst for jer i familiesammenhæng, og hvad der er, som er jeres roller. Når man har dialogen om, hvad der er vigtigt for jer som ”familie” kommer man også ind på, hvad det er, som er vigtigt for hver af jer.

Allerede her er grundlaget for at I bakker hinanden op i karriere og familielivet.

Jeg vil gerne dele et eksempel med jer. En australsk mandlig direktør havde været i Danmark i nogle år sammen med sin hustru. Nu var de på vej tilbage til Australien fordi, at de havde aftalt, at det drømmejob han havde skulle han gå efter i en given periode. Nu var de på vej hjem, da det nu var hustuens tur til at have en CEO stilling.

Det passede med de værdier og mål, de havde sat som familie. Men også med deres individuelle behov og ønsker til en karriere.

Jeg har mange andre eksempler, hvor mand/kvinde har været i topposter og i en periode med mindre børn har skiftes til at geare ned. Det absolut ikke nødvendigvis betydet halvdagsjob eller lign. Men en anden type job i forhold til deres familievalg.

En anden ting jeg har noteret mig i dialog med karrierefamilier, det er, at de tager en dialog om, hvem der kan være der, når børnene er syge. Der er ikke kampen, om at blive fri for at være hjemme og signalere, at mit job er vigtigst. Dialogen er der, og den hænger sammen med, at man har haft en dialog om, hvad man vil som familie, og hvordan man kan bakke hinanden op.

 

  1. Sæt jeres forhold forrest – og lav ritualer

”Vi skal altid tale sammen – jeg nyder vores 2 timer, hvor vi bare taler sammen”.

Det er et arbejde at holde et ægteskab sammen. Og nogle gange er det netop sammenhængskraften, som bliver udfordret af, at man lige skal tage den telefon, den mail, ikke kan afse tid til at pleje forholdet – høre, hvad den anden har oplevet – tale sammen, se hinanden.

Det er en stor fare. Men det er det, som succesfulde dobbeltkarrierefamilier gør – taler sammen, sørger for nærvær, fælles oplevelser og sikre de indre linjer, så der er ro til at tage udfordringerne på jobbet.

Nogle par har ritualer. Et af de eksempler jeg ofte hører om, det er ”walk and talk” som er kalenderlagt. Fast dag om ugen. Fast tidspunkt. Så må man bare klæde sig på til det.

 

  1. Sæt grænser og prioriter

Det er vigtigt at sætte grænser både på arbejde og i privatlivet.

Hvis du har et karrierejob er det ikke 8-16 job. Der er ting, der skal håndteres på andre tidspunkter. Men det er også vigtigt, at du kan sætte grænser og prioritere, samt afklare forventningerne i forhold til arbejde og familien.

Omvendt kan der også være ting, som du bare må prioritere fra i det private i en given periode. Jeg møder mange mennesker, som netop fortæller, at det er en ben hård prioritering, der i nogle tilfælde udelukker nogle former for sport, eller aktiviteter, der vil lægge for meget beslag på tiden og energien. For andre er det netop den sport, der giver mening og noget andet, man vælger fra. Men det er prioritering og grænsesætningen, der gør at det lykkes.

  1. Husk at vasketøjet kan vente

Man kan ikke nå alt på den halve tid. Og der er nogle ting, der kan vente. Nogle opgaver der kan uddelegeres. Det handler om, at man ikke skal holde hinanden op på, at alt skal være perfekt. Det findes ikke i det virkelige liv – kun på bagsiden af Børsens profiler og i damebladene.

Så uddeleger – eller vent med det, der ikke lige er vigtigt og væsentligt.

 

  1. Balancen og ubalancen

Livet er jo livet. Det kommer ikke på en formel, og det betyder også, at man er i en udvikling i gennem hele livet. Det fortæller karrierefamilierne også. For selvfølgelig kommer der også udfordringer, man er nødt til at omprioritere, tale sammen i gen om forventningerne til hinanden og familielivet. Der kommer muligheder, der skal tages valg, der kan komme sygdom.

Det vigtige er, at den overordnede balance er der – også over tid.

 

  1. Hallo, goodbye, airport

En ting jeg syntes har været tankevækkende i min dialoger er, det som jeg har døbt princippet ”Hallo, goodbye, airport”.

Der er mange par og familier, der rent faktisk er gode til at være fleksible. For at man kan få den karriere og det familieliv man ønsker sig, skal arbejdspladsen kende sin interesser og medvirke til at få det til at virke. Der er mange, der gerne vil have karriere og familieliv til at gå op i en helhed.

Og her kommer ”Hallo, goodbuy, airport” ind i billedet. Karrierefamilierne – talenterne skifter arbejdsplads, nogle jeg har talt med, har fået direktørjob i anden virksomhed under graviditeten.

”Hallo, goodbye, airport” er ikke bare et dansk fænomen. Det foregår også i udlandet.

Vi kan også kalde det, at man tager ansvar for egen familie og karriere.

 

Vågn op – på arbejdpladserne

Jeg mener, at det er virksomhederne, der bliver taberne, hvis man ikke ser forretningsorienteret på karriere og familieliv. Det handler for mange kvinder og i stigende grad mænd om alt andet end at geare ned – snarere, at omprioritere og finde nye karriereveje og måder at arbejde smartere på. For arbejdspladsen er mere end blot et spørgsmål om talentudvikling – det handler om virksomheds og organisationsudvikling.

Af Helle Rosdahl Lund

Har du lyst til at connecte og følge med kan du gøre det :

Book mit foredrag: Karriere og familie – både og. Kontakt mig på +45 40147360

Twitter @HelleRLund

Linked in: https://dk.linkedin.com/in/hellerosdahllund

#kvinder-i-ledelse

#balanceifamilien

 

4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag, mindre stres og bedre produktivitet

Har du også oplevet en hverdag, hvor du løber hurtigt, forsøger at have flere bolde i luften på en gang – eller oplevet at tankerne er gået deres egne veje?

Så er du ikke alene. Mange oplever, at det kan være svært at være nærværende. Det er både der hjemme og på arbejde. Når jeg taler med folk, siger det, at det er en af de største udfordringer i hverdagen – at være nærværende og fokuserende i længere tid af gange.

Men forskning viser, at single-tasking – det at have fokus på en ting af gange – er mere effektivt end multi-tasking. Faktisk laver folk der multi-tasker dobbelt så mange fejl, som hvis du kan fokusere og de er 30 % mindre effektive.

Man har undersøgt, hvad der kendetegner de mest succesfulde mennesker. Selv-kontrol er mere vigtig for din succes end intelligens og social klasse. Det er tankevækkende.

Samtidig viser forskning fra forskellige universitetet (Harward, IMD, Oxford, Stanford, MIT m.fl) at evnen til at fokusere, at være i nuet, det vi også kalder mindfulness:

  • Giver større glæde og trivsel
  • Giver bedre produktivitet
  • Fremmer intelligensen
  • Gør dig mere kreativ
  • Hæmmer aldringsprocessen
  • Det hjælper dig til at forebygge og bekæmpe stress
  • Og mindfulness giver dig en bedre selvindsigt

Mindfulness hjælper også til at håndtere de følelser – positive som negative, der kan opstå i forskellige situationer, så at du ikke blot handler, men reflekterer over de følelser og konsekvensen af den reaktion, du har. Det påvirker samarbejde, samvær og din egen livsglæde positivt.

Vil du lære mere om, hvordan du kan få en hverdag med mindfulness, overskud og arbejdsglæde?

Så er vores dagskursus: Mindfulness-overskud- og arbejdsglæde – ja, tak – kursusdag den 31. Marts, 2016, Hellerup, noget for dig – se mere Mindfulness

Her er dine 4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag med overskud og balance

  1. Du skal beslutte at ville være nærværende og mindful.

Hvis du ikke har prøvet mindfulness og har svært ved at være 100 % tilstede i nuet, skal du i gang med at ændre vaner og tankemønstre. Det betyder, at du skal beslutte dig til at ville en ændring.

Tip: Fortæl andre om din beslutning. Det kan være din familie eller på arbejde. Sæt en post-it på spejlet derhjemme og en på computeren.

Når vi fortæller andre om vores beslutning, er det lettere for os at gennemføre den.

 

  1. Øv dig i at være tilstede

Det kan være vanskeligt at lære at være i ”nuet”. Det handler om at kunne indtage nuet, dets dufte, følelsen, hvad er det der sker.

Det gode er, at det er en kompetence, der kan opøves.

Tip: Start ved morgenbordet og start ved at blive bevidst om, hvad det er du gør. Når du kommer ned, hvad så? Tager du en kop kaffe? Te? Hvordan dufter den? Hvad får du at spise? Hvordan er det? Hvad smager det af? Sidder du på ”din” stol? Hvordan er den at sidde på? Føler du dig godt tilrette?

Når du begynder at tænke over almindelige ting og mærke, hvordan det er, er du godt i gang med øvelsen i nærvær.

  1. Vær bevidst om, hvordan du reagere

Mindfulness handler også om, at du lærer at styre dine reaktioner og handlinger. Der er så meget, vi gør på ”autopilot” – helt uden at tænke yderligere over det. Det kan være vaner, tanke- og handlemønstre, der er sat på auto-pilot. Og hvis de ikke bliver rusket op i og tjekket efter, ja så gror de fast, og auto-piloten gror så fast, at du måske kommer det helt forkerte sted hen.

Tip: Du kan ændre auto-piloten og sætte den ud af drift, der hvor den ikke skal bruges, ved at stoppe op og tænke anderledes. Er der en kollega eller en medarbejder, der er kritisk ”igen.” Så skal du tænke, hvad er det positive ved det personen gerne vil have frem. Det kan jo være, at det vil føre meget godt med sig. Vil ”lille Peter” ikke have sin trøje på igen, kan det være, at det ikke er fordi, han vil drille dig, men han kan måske ikke lide den eller han bare forsøger, at komme i kontakt med ham. Prøv at tale med ham på en anden måde. Der er altid en anden måde.

  1. Hold pauser

Hjernen har brug for pauser i løbet af dagen. Den er slet ikke skruet sammen til at køre i overhalingsbanen hele dagen. Hjernes urgammel opgave er at passe på dig. Kan den mærke, at du ikke passer på dig selv advarer den dig. Det kan være, du ikke kan høre det. Er du i overhalingsbanen for lang til kan du blive udbrændt, få stress eller det der er værre.

Tip: hold små pauser i løbet af dagen. Tag 5 gange 3 minutter. Lav små øvelser i mindfulness. Det er jo godt at vide, at den tid du bruger på pause, gør dig mere effektiv og giver dig en bedre balance.

God fornøjelse

Mange hilsner Helle, Executive Rådgiver, Ekspert balanceret ledelse og forandringsledelse

Et lille ord kan betyde fiasko eller succes

Kan et lille ord virkelig have så store konsekvenser, at du enten får succes eller fejler?

Ja, det kan det. Og nej, det kan det ikke. Det afhænger nemlig af dig selv. Det afhænger af, hvordan du bruger det. For hvis du bruger det, når du skal forklare, hvorfor alt ikke går som planlagt, skal du måske til at handle anderledes.

Jamen, så kom da med det ord. NU.

Det kommer her – det er: MEN.

Du tænker måske ikke over det. Det kommer helt naturligt, som en forklaring:

” Jeg ville gerne … men”

”Jeg havde planlagt, at min karriere…. Men”

Der er rigtig mange ”men´ involveret, når jeg taler med mennesker om karriere, familieliv og mål – også forretningsmål.

”Jeg vil gerne tænke fremad og bruge mere tid på uddannelse….men….”

Tænk over hvornår du bruger ”men”. Om du er på vej til at komme med en undskyldning for en overspringshandling, eller et valg du har taget – eller måske manglet at tage.

”Men” kan også bruges i en forklædning. ”Jeg havde ikke en chance”. ”Kulturen på arbejdspladsen gjorde…” , ”Havde jeg penge nok, ville jeg…” , ”jeg har ikke…”

Dit brug af ”men” har en konsekvens i forhold til, om du når det, du gerne vil. Det har også en konsekvens i forhold til det, du fortæller dig selv, om dig. Jo mere vi fortæller os selv om succes eller fiaskoer, desto lettere er det at få mere af det samme. Det kalder vi ”loven om om tiltrækning”. Det handler om, at du tiltrækker alt, hvad du giver opmærksomhed – positivt eller negativt.

Så kan vi jo lige så godt tiltrække det positive – den udvikling lige netop du gerne vil fremme.  Det er ikke sikkert, at det passer med andres verdensbillede af dig. Men det er jo deres udfordring. Så drop ”men”….

Sæt fokus på hvad du vil og hvordan du får det liv, der lige giver dig den største livsglæde.

Har du lyst til at arbejde videre med dig selv og dine mange muligheder, så er dette lette, og virkningsfulde værktøj lige til at gå til.

For blot 50 kr er der hjælp på vej med min e-bog:

Sådan guider dit eget visionboard dig til succes. 16 sider E-bog.pdf. Du kan få den her

Mange hilsner Helle

 

Tid til mere – Sådan får du arbejde og familieliv til at hænge sammen

Vi vil gerne have det hele og det perfekte liv. Vi suser hjem fra arbejde og hen i institutionen. Maden skal på bordet og vasketøjet i maskinen. Og så skal vi have plejet parforholdet og samværet med børnene. Men hvis vi skal få det hele til at gå op i en helhed, skal vi have balance i livet. Især imellem to så vigtige områder som vores familie og vores arbejde. For at du kan få balance, må du vide, hvad der er vigtigt for dig.

190,balancesten,glæde,kærlighed,optimisme,worklifebalance,worklife,livsbalance fra CBAF.dk kopi

Her er nogle spørgsmål, du kan stille dig selv:

  1. Hvad er det, jeg gerne vil give mine børn med i livet?

Beskriv, hvad du gerne vil give dine børn med i livet. Det kan være: Hvordan skal de omgås mennesker? Hvordan kan de udvikle deres selvværd? Eller: Hvordan skal du støtte dem?

  1. Hvad er vigtigt i mit eget liv?

Lav en liste over, hvad der har betydning for dig på arbejdet og i din familie. Vær klar over, at det, der er vigtigt for dig i dag, kan ændre sig. Du udvikler dig, får nye impulser og muligheder. Dine børn har mere brug for dig i nogle perioder end andre. Du skal nu prioritere punkterne på en skala fra 1 til 10. Spørg så dig selv om, hvorfor er de enkelte punkter er vigtige.

  1. Hvad er en god arbejdsplads for dig?

Beskriv, hvad en god dag på jobbet er. Hvad vil du gerne lave? Hvordan er omgangstonen og personalepolitikken? Vil du gerne have mulighed for flekstid eller for at arbejde hjemme?

 

  1. Hvordan får jeg arbejde og mit familieliv til at hænge sammen?

Skriv ned, hvordan du mener, dit arbejde kan give plads til at være sammen med din familie. Føler du, at du har tid nok til at være sammen med dine børn, din mand og dine venner. Og mener du, at du har mulighed for at gøre dit arbejde ordentligt?

  1. Find ud af, hvordan du kan få balance i din hverdag.

Prøv at se på, hvor meget tid du bruger på dit arbejde. Er der måder, hvorpå du kan få mere ud af dagen og reducere den tid, du er på arbejde? Er der mulighed for at arbejde hjemme en gang i mellem? Hvor lang tid tager det at komme på arbejde? Har du for meget/for lidt arbejde, der kan give en negativ dominoeffekt på hjemmefronten? Er der noget, du kan gøre anderledes på hjemmefronten? Har du tid til børnene og livet?

  1. Balance er forskellig over tid

Du kan ikke nå det hele på samme tid. Du bliver nødt til at foretage nogle valg. Vores balance mellem arbejdslivet og familielivet ændrer sig over tid. Som enlige, forældre, bedsteforældre. Som nyuddannede, midt i karrieren og i seniorårene. Det vigtige for dig er, at du vil have den rette balance i ”nuet”. Du ved, at der ikke er balance i tingene, når du hele tiden er træt, har en følelse af, at du er på vej ”op ad bakke” i en længere periode, og du ikke helt har kontrol over dit liv.

7.  Tal med din arbejdsplads

Når du nu ved, hvad du gerne vil, kan du tage dine ønsker med, næste gang du skal til medarbejdersamtale.

Det er vigtigt, at du også forbereder, hvordan du vil klare dine opgaver, hvordan du og dit team spiller sammen, og kan nå det i skal og have arbejdsglæde. Der er altid flere i dit team, der også har nogle behov, ønsker og mål for deres arbejde og private liv. I skal finde en vind-vind situation. Og det kan man godt.

Note: 

Jeg skrev denne artikel til Kiwi for mange år siden. Jeg har dog lige sat punkt 7 på – gensidighed for at få det til at fungere for alle.

Lige nu er der en stor debat om familie-arbejdsliv. Der er mange undersøgelser og jeg bliver ofte spurgt af journalister om, hvad man kan gøre.

Nu kan du finde det her. Vil du selv arbejde med din balance, har jeg værktøjet Balancehjulet på CBAF. Det kan du se mere om her.

Ellers vil jeg være glad, hvis du vil dele dine gode råd med mig og andre her.

Mange hilsner Helle

 

Skal vi ikke bare droppe børnefamilien og balancen?

Børnefamilien er en udskældt størrelse. Den er forkælet. Mødre er dyr arbejdskraft, når orlov og barns sygedag skal tages. Fædre ligeså. Og så vil de ”gode” forældre gerne hjem og se til poderne og ikke arbejde 24/7 – ikke alle i alt fald. Ikke nok med det, børnefamilien klager over at være stresset, selvom at vi har en lav arbejdstid i Danmark. Hvad tænker den børnefamilie dog på?

Lad os prøve at vende den om:

Børnefamilien længe leve. Hvert enkelt barn giver forbrug af alt fra bleer, tøj, barnevogne, institutioner til biler, rejser og meget mere. Vi taler flere tusinde arbejdspladser. Vi taler milliarder i omsætning både i butikker, på fabrikker og rengøring af institutioner, for blot at tage et par enkelte eksempler.

De mange myter

Der er mange myter, der kommer i spil i debatten om familiens balance mellem arbejde og familieliv:

  • Vi har den laveste arbejdstid her til lands. Ja. Men lige så snart vi flytter sammen og bliver ”en familie” stiger familiens samlede arbejdstid. Det gør den fordi, at vi netop i Danmark har en høj erhvervsfrekvens blandt kvinder. Med andre ord, vi har en stor del af danske kvinder, der har valgt at være på arbejde i forhold til de lande, vi ellers sammenligner os med.
  • Børnefamilien vil det hele. Der bliver ikke prioriteret. Selvfølgelig skal man tale sammen, taget nogle valg, og prioriter det man vil. Men alligevel ligger der ofte en undertone af, at det er prioriteringen, den er gal med, fordi mange prioriterer at være med børnene – også som back-up til fritidsaktiviteter. Så ”vil det hele” dækker måske bare over, vil noget ”andet” end arbejde hele tiden.
  • Alle har deres frie valg. Man kan jo bare lade være med at arbejde så meget, få bilen, lade mor eller far gå hjemme, eller hvad det nu er, vi gerne vil. Det er en sandhed med modifikationer, fordi konsekvenserne af valgene ikke altid er helt overskuelige på grund af samfundets indretning eller arbejdspladsens strukturer.

Mit barn, min familie, mit liv?

Der er mange meninger om, hvordan vi skal leve vores familieliv, opdrage vores børn, og finde balancen mellem arbejde og familie.

Men hvert menneske, hver familie er forskellig, har forskellige værdier for, hvad der er vigtigt at give videre, vigtigt at leve efter. Sådan syntes jeg også, det må være. Jeg har respekt for den familie, der lader mor eller far gå hjemme, medens børnene er små, og den familie, der får 2 arbejdsliv til at gå op med familiens ve og vel – og nogle gange oveni købet med bonusfamilier eller alene. Det er individuelle puslespil, der skal gå op. Det er individuelle valg, der skal træffes.

Men det er lige her, at jeg møder store udfordringer, når jeg er på arbejdspladser eller holder foredrag. Det er den enkeltes respekt og accept af andre måder at indrette sig på end ens egen. Det giver store udfordringer på arbejdspladserne. Eksempelvis kan medarbejdere på deltid have det svært. ”Hvorfor går han eller hun hjem nu, hvor der er meget at lave?” Jamen, det gør han/hun fordi, at det har de valgt. Fordi at det er bedre for arbejdspladsen at have den ekstra ressource på halvtid end ingen ressource. Der er mange grunde. Men det individuelle pres er der, med dårlig samvittighed til følge og dårligt arbejdsmiljø.

I ligestillingens navn har vi løbende en debat om øremærket barsel til mænd. Her vil man benytte pisken overfor mændene/familierne. Pt er løsningsforslagne at en del af den eksisterende orlov skal øremærkes mænd. Tager far ikke orlov, tabes orlovsretten, og baby bliver straffet. Af sted til institution. Det er en anden måde at begrænse det frie valg på. At tænke sig at nogle måske gerne vil have en ”gammeldags” familiemodel, går stik i mod den politiske korrekte opførelse. Jeg er helt for, at fædre også får en øremærket orlov – oven i den eksisterende, vel at mærke – og uden baby bliver straffet i ligestillingens navn.

Så lad dog familien vælge og støt op om de forskellige valg. Giv rammerne så både mor, far og baby bliver vindere.

Familiepolitik eller konkurrencepolitik – enten/ eller versus både/og?

Det er længe siden, at vi har hørt om familiepolitik på Christiansborg. Derimod har konkurrencestaten og produktiviteten været i centrum.

Børnefamilien skal ikke gå bagud konkurrencestaten – faktisk er børnefamilien en forudsætning for at konkurrencestaten kan fungere. Børnefamilien er ikke en ressource, der kan udvindes indtil den går ned med stress. Det er et aktiv, der skal investeres i. En robust familie er en forudsætning for samfundet. Der er nogle, der skal have lysten, energien og livsglæden til at sætte børn i verden, opdrage dem, være sammen med dem og give dem en robusthed til at udvikle sig til at finde sit ståsted i livet. Går børn eller de unge mennesker allerede ned med stress, depression eller en anden sygdom i opvæksten eller i de første år på arbejdsmarkedet, har vi spillet fallit. Og vi får heller ikke udviklet hverken en velfærdsstat eller en konkurrencestat – hvis det er det vi skal.

Det er på tide, at vi ser balancen mellem arbejde og familieliv i en større sammenhæng, der går længere end til flekstid og udvidet åbningstider i institutionen.

Børnefamilien kan godt selv tage et valg. Vi må acceptere forskellige måder at leve livet som familie på. Vi skal ikke tvinge familier til at indrette sig politisk korrekt. For der er nogle ting, hvor netop det politiske korrekte både kan gå ud over børnene, forældrene og for den sags skyld samfundet, fordi det politiske korrekte er baseret på en gammeldags ”klasse- og ligestillingskamp”, der er passé for den nye generation.

Familien er samfundet grundpille

Flere og flere forældre – fædre som mødre, råber i denne tid op. Og det skal vi lytte efter. Man vil være sammen med børnene i den vågne tid. Man vil både være en del af børnenes hverdag – men også give dem rum til at vokse og finde sig selv. Det er netop ved at vise interesse i, hvad de har lavet, hvad der interessere dem, som giver en ballast fremadrettet, fordi der er nogle der af hjertet interessere sig for dem. Og ikke kun i en professionel markedsført ”kvalitetstid”, der skal trække fokus væk fra det der tæller: nærhed og interesse, når og hvor der er brug for den og ikke en skemalagt ”kvalitetstid”.

Balance mellem arbejde og familieliv/privatliv er hele tiden i bevægelse. Den er aldrig stillestående. Men det handler om, at hver enkelt af os, hver enkelt familie får mulighed for at finde en balance, der giver robusthed til at håndtere arbejde og familieliv og få et godt liv. Det kræver en afbalancering – både derhjemme, men også en ny afbalancering af familiens betydning for virksomheder og samfund.

Skrevet som gæsteindlæg til: Personalisme.dk

3 overraskende hemmeligheder om medarbejderengagement

Gik du glad og fornøjet på arbejde i dag?

Lederne har stor betydning for om medarbejderne trives, er engageret og samarbejder. Derfor er det rystende, at kun hver femte af os stoler på, at virksomhedsledere fortæller sandheden, når de står i et dilemma. Det var de hårde facts fra en undersøgelse på World Economic Forum i Davos i foråret 2013.

Helle Rosdahl Lund,ekspert,ledelsesrådgiver.cbaf.dk

Og i Danmark står det også skridt til. Hver 10. har ikke tillid til deres chef, og 41 % har kun i nogen grad tillid til deres chef. Det viste en undersøgelsen udført af AB Analyse for FranklinCovey. Med andre ord, har over halvdelen af medarbejderne ikke eller i ringe grad tillid til deres chef.

Det påvirker selvfølgelig engagement og trivsel. Men det påvirker også bundlinjen negativt, giver højere sygefravær, nedsætter vidensdeling og giver dårligere samarbejde.

Men hvad er den hemmelige opskrift, de ledere der skaber trivsel og medarbejder engagement og når super gode resultater bruger? Jeg giver dig de 3 overraskende hemmeligheder her:

1. Linjeleder/nærmeste leder er ansvarlig for engagement og trivsel – ikke HR
Det er vigtigt for lederen at have fokus på at skabe et højt engagement hos teamet. Det er en opgave, der skal have høj prioritet i den daglige ledelse – ikke kun på et kursus. Det er ikke en opgave for HR. Selv ikke den bedste HR ansvarlige kan i det daglige påvirke den adfærd og de handlinger, det kræver for at skabe tillid, engagement og trivsel for såvel individer som teams.

2. Lederne skal lære at have en åben og ærlig dialog med deres teams/afdelinger
Det er ikke alle ledere, der er et naturtalent, når det gælder om at lede medarbejdere, engagere dem og tage en åben dialog. Det skal man bare erkende. Det er her HR kommer ind. Lederne skal uddannes, de skal trænes til at tage den åbne dialog. De skal vide noget om mennesker, og den måde vi som mennesker påvirker hinanden på.

3. Ledelse af den indre work-life balance.
Den indre Work-life balance er en overset motivationsfaktor. Hver enkelt medarbejder tager sin hjerne og hjerte med på arbejde. Den indre Work-life balance handler om alle de følelser, opfattelser og fortolkninger, hver enkelt medarbejder har på dagens oplevelser. Det, der bliver sagt og det, der ikke bliver sagt. Det man gør, og det man ikke gør. Relationer mellem mennesker har stor betydning for engagement og trivslen.

Det er 3 vigtige faktorer for succes. Som leder skal du have holdet med dig. Du har sikkert også mange udfordringer, samtidig med du har den daglige drift. Og det handler om, at du fremtidssikrer dit lederskab – udvikler dig og din ledelse.

Hvad er dine erfaringer? Jeg hører gerne fra dig her på bloggen.

Vil du også fremtidssikre din værdi som leder? Tjek dette mit netværk: Fremtidens leder lige her

Udviklingsnetværk for erfarne ledere, der tager udgangspunkt i fremtidens krav og forventninger til en professionelt ledet organisation. Du bliver rustet fagligt og personligt til fremtidens udfordringer. Du bliver introduceret til ledelsesmodeller og værktøjer og viden, om de tendenser der vil udfordre dit lederskab i de kommende år.”

WOW – så er sommerferien over – og du skal i gang i gen

ferie,tips til ferie uden stress,balance,mobil,e-mail,cbaf,gode råd til at komme på ferie,

Og så er det om at komme i gang på den rette måde – sådan du ikke bliver stresset – hverken på arbejde eller derhjemme.

Når du skal i gang igen – til en opgave, til noget nyt, til et møde, kan du jo vælge at sige” WOW, det bliver vel nok spændende” – eller ”hold da op, det bliver svært” – jeg er jo lige kommet tilbage.

Uanset hvad du vælger, får du sikkert ret.

Siger du det første, skaber du energi. Siger du det andet – mister du energi.
Så din indgang til at komme i gang igen, har stor betydning.

Af Helle Rosdahl Lund

Her får du nogle praktiske tips til at komme i gang på arbejde:

1. Kom i gang langsomt.

De fleste oplever, at det tager et par dage, før feriestemningen virkelig er der, og krop og sind slapper af.
Det omvendte er også tilfældet. Det kan tage lidt tid at komme op i omdrejninger igen. Så hvis du hører til dem, der har startet op en onsdag, er du på rette spor. En kort uge er en rigtig god måde for dig hurtigere at komme i gang på.

Startede du op mandag – så er et en god ide at tage nogle lidt kortere dage – eller endnu bedre, en forlænget weekend. Vi bruger vores hjerne. Den har brug for, at vi også forstår at tage nogle pauser hen af vejen. Vi når det rigtige, hurtigere og bedre.

2. Planlæg dagen og sæt tid af i kalenderen til indbakke, mødeforberedelse med videre
En god planlægning er guld værd. Og husk at planlægge tid til forberedelse og opfølgning. Ind i kalenderen med det og vær tro mod den.

3. Husk din ”I did it” list
Vi laver ”to do lister” – men dagen er ikke altid som forventet. Når dagen er omme kan du med fordel lave din ”I did it – liste” – alle de ting, der kom på ekstra. Det giver virkelig en god fornemmelse af at være kommet godt i gang.

4. Husk dit mindset – uanset hvordan du ser på de opgave, du skal i gang med, får du ret.
Og så er der måske lige dem derhjemme, kæreste, eller nogle andre du har kær.

Det er også en ny tid for børnene. Måske skal de starte i skolen, i en ny klasse, i børnehave – og tro mig, de har også brug for dig, for din opmærksomhed om alt det nye der skal ske for dem. Sæt tid af til dem. Det har de mere brug for end gaver.

Og parforholdet – og dig selv. Hvordan kommer i godt i gang? Hvad er vigtigt for dig – og din partner? Tal sammen. Hvad vil i gerne resten af året – de 3 vigtigste ting, I kan gøre sammen. Le, grin¨, få nogle gode oplevelse.

WOW – hvor bliver det spændende at komme godt i gang.

Velkommen tilbage.