4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag, mindre stres og bedre produktivitet

Har du også oplevet en hverdag, hvor du løber hurtigt, forsøger at have flere bolde i luften på en gang – eller oplevet at tankerne er gået deres egne veje?

Så er du ikke alene. Mange oplever, at det kan være svært at være nærværende. Det er både der hjemme og på arbejde. Når jeg taler med folk, siger det, at det er en af de største udfordringer i hverdagen – at være nærværende og fokuserende i længere tid af gange.

Men forskning viser, at single-tasking – det at have fokus på en ting af gange – er mere effektivt end multi-tasking. Faktisk laver folk der multi-tasker dobbelt så mange fejl, som hvis du kan fokusere og de er 30 % mindre effektive.

Man har undersøgt, hvad der kendetegner de mest succesfulde mennesker. Selv-kontrol er mere vigtig for din succes end intelligens og social klasse. Det er tankevækkende.

Samtidig viser forskning fra forskellige universitetet (Harward, IMD, Oxford, Stanford, MIT m.fl) at evnen til at fokusere, at være i nuet, det vi også kalder mindfulness:

  • Giver større glæde og trivsel
  • Giver bedre produktivitet
  • Fremmer intelligensen
  • Gør dig mere kreativ
  • Hæmmer aldringsprocessen
  • Det hjælper dig til at forebygge og bekæmpe stress
  • Og mindfulness giver dig en bedre selvindsigt

Mindfulness hjælper også til at håndtere de følelser – positive som negative, der kan opstå i forskellige situationer, så at du ikke blot handler, men reflekterer over de følelser og konsekvensen af den reaktion, du har. Det påvirker samarbejde, samvær og din egen livsglæde positivt.

Vil du lære mere om, hvordan du kan få en hverdag med mindfulness, overskud og arbejdsglæde?

Så er vores dagskursus: Mindfulness-overskud- og arbejdsglæde – ja, tak – kursusdag den 31. Marts, 2016, Hellerup, noget for dig – se mere Mindfulness

Her er dine 4 smutveje til en mere mindful arbejdsdag med overskud og balance

  1. Du skal beslutte at ville være nærværende og mindful.

Hvis du ikke har prøvet mindfulness og har svært ved at være 100 % tilstede i nuet, skal du i gang med at ændre vaner og tankemønstre. Det betyder, at du skal beslutte dig til at ville en ændring.

Tip: Fortæl andre om din beslutning. Det kan være din familie eller på arbejde. Sæt en post-it på spejlet derhjemme og en på computeren.

Når vi fortæller andre om vores beslutning, er det lettere for os at gennemføre den.

 

  1. Øv dig i at være tilstede

Det kan være vanskeligt at lære at være i ”nuet”. Det handler om at kunne indtage nuet, dets dufte, følelsen, hvad er det der sker.

Det gode er, at det er en kompetence, der kan opøves.

Tip: Start ved morgenbordet og start ved at blive bevidst om, hvad det er du gør. Når du kommer ned, hvad så? Tager du en kop kaffe? Te? Hvordan dufter den? Hvad får du at spise? Hvordan er det? Hvad smager det af? Sidder du på ”din” stol? Hvordan er den at sidde på? Føler du dig godt tilrette?

Når du begynder at tænke over almindelige ting og mærke, hvordan det er, er du godt i gang med øvelsen i nærvær.

  1. Vær bevidst om, hvordan du reagere

Mindfulness handler også om, at du lærer at styre dine reaktioner og handlinger. Der er så meget, vi gør på ”autopilot” – helt uden at tænke yderligere over det. Det kan være vaner, tanke- og handlemønstre, der er sat på auto-pilot. Og hvis de ikke bliver rusket op i og tjekket efter, ja så gror de fast, og auto-piloten gror så fast, at du måske kommer det helt forkerte sted hen.

Tip: Du kan ændre auto-piloten og sætte den ud af drift, der hvor den ikke skal bruges, ved at stoppe op og tænke anderledes. Er der en kollega eller en medarbejder, der er kritisk ”igen.” Så skal du tænke, hvad er det positive ved det personen gerne vil have frem. Det kan jo være, at det vil føre meget godt med sig. Vil ”lille Peter” ikke have sin trøje på igen, kan det være, at det ikke er fordi, han vil drille dig, men han kan måske ikke lide den eller han bare forsøger, at komme i kontakt med ham. Prøv at tale med ham på en anden måde. Der er altid en anden måde.

  1. Hold pauser

Hjernen har brug for pauser i løbet af dagen. Den er slet ikke skruet sammen til at køre i overhalingsbanen hele dagen. Hjernes urgammel opgave er at passe på dig. Kan den mærke, at du ikke passer på dig selv advarer den dig. Det kan være, du ikke kan høre det. Er du i overhalingsbanen for lang til kan du blive udbrændt, få stress eller det der er værre.

Tip: hold små pauser i løbet af dagen. Tag 5 gange 3 minutter. Lav små øvelser i mindfulness. Det er jo godt at vide, at den tid du bruger på pause, gør dig mere effektiv og giver dig en bedre balance.

God fornøjelse

Mange hilsner Helle, Executive Rådgiver, Ekspert balanceret ledelse og forandringsledelse

Reklamer

Identitet – retorik og kropslighed i ledelse

Nu har vi fået Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og en længere rapport om alt det, man som leder skal være opmærksom på. Man skal som leder kende sig selv og være klar over at ledelse kræver både robusthed, vision og balance. Derudover skal man konstant være opmærksom på, hvordan medarbejdere tolker og mistolker ens udtryk og handlinger.

Af Inger Høedt-Rasmussen

Der er ikke talt så meget om kropslighed, men lederens evne til at kombinere sit indre og ydre er en forudsætning for at være en karismatisk, autentisk, empatisk leder og få gennemslagskraft. Balance er også kropslig balance og gennemslagskraft som leder er også kropslig gennemslagskraft. Kroppen er en ressource, der skal klinge med, når lederen kommunikerer. Den er ikke kun et nødvendigt stativ til at bære et klogt hoved. Mange ledere kan forbedre deres professionelle performance ved i højere grad at betone relationen mellem krop og hoved og ved at gøre sig klart, hvordan de to hænger sammen, og hvordan man mere systematisk kan påvirke den ene gennem den anden.

Alle ledere og medarbejdere har oplevet, hvordan en presset situation forplanter sig til kroppen.

Sommerfugle eller andre større dyr i maven. Ukontrollabel drivende sved. Rystestemme, tørhed i munden, tissetrang og tankemylder er blot nogle få af de kropslige reaktioner, der berettes om, når ledere og medarbejdere mødes.

Uanset om man er typen, der frygter mødet med medarbejderne og blot ønsker det er overstået eller typen, der nyder at mødes for at få medarbejdernes opmærksomhed og anerkendelse, så er der en tæt sammenhæng mellem krop og tanke. Skal man præstere godt og virke både autentisk og med ledelseskarisma, er det derfor afgørende, at man er opmærksom på de tanker, man tænker, mens man performer. Positive tanker vil manifestere sig i kroppen som en positiv følelse, der igen giver et positivt udtryk.  Ganske ligesom negative tanker straks forplanter sig som en negativ følelse, der kan ses kropsligt. Kunsten er derfor aktivt at styre de tanker, der skal indramme det kropslige udtryk: Er det vrede man vil udstråle, må man tænke vrede tanker. Er det begejstring, man vil udstråle, må man tænke begejstrede tanker og er det velvillighed man vil udstråle, må man tænke velvillige tanker. Denne fremgangsmåde bygger på antagelsen af, at det kropslige udtryk kan styres mentalt – og en ide om, at det ofte er lettere at påvirke sin krop mentalt, end det er at tænke i bestemt fagter og styrede bevægelser. Kroppen følger normalt med af sig selv når den får signal fra hjernen.

Relationen går også den anden vej. Man bliver deprimeret ved at se deprimeret ud, ligesom man bliver glad ved at agere som om, man er glad. Ved at sætte kroppen i en fysisk anden position end den gængse, f.eks. energisk eller afslappet, ændres ikke kun kroppen, men også den mentale tilstand. Dette sker populært sagt ved, at kroppens forskellige dele sender besked til hjernen om, at her står en energisk person eller her står afslappet person, der henholdsvis stresser over situationen eller har styr på situationen, og hjernen begynder at reagere herefter.

Leder – træn relationen mellem krop og sind – genvind balancen og få derved gennemslagskraft!

Dette lille indlæg bygger på bogen ”Juridisk Gennemslagskraft” af Jonas Gabrielsen og Inger Høedt-Rasmussen. Du kan se mere om bogen og købe den her

Du kan se mere om Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og rapporten Fremtidens bedste ledelsespraksis her

Inger Høedt-Rasmussen er Erhvervsforsker hos “Advokatfirma Winsløw. Igennem sin karriere har Inger skrevet forskellige bøger både om jura, mindfuldness med videre. Inger har deltaget i Tænketanken Charter for Balance ml Arbejdsliv og Familieliv og fremtidens bedste ledelsespraksis ud fra et ønske om at Winsløw, der er et advokatfirma kan præge branchen og få manifesteret at det gode, glade og givende arbejdsliv bygger på både balance og fleksibilitet. Personligt drives jeg at en arbejdsvision der lyder: At du i dit arbejdsliv- bli’r lykkelig og effektiv.

Balance et lederansvar – det mener lederne selv

Den attraktive arbejdsplads er en arbejdsplads med fokus på balance mellem arbejde og privatliv, hvor lederen har medansvar for balance og selvledelse, og hvor lederens menneskelige egenskaber har større betydning end lederens faglige kompetence.

Dette er nogle af de opsigtsvækkende resultater fra en for – analyse om den attraktive arbejdsplads for ledere foretaget af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

Hvad er den attraktive arbejdsplads?

Der er ikke en klar definition på, hvad der er en attraktiv arbejdsplads. Derfor er der reelt lige så mange forskellige definitioner af, hvad der er en attraktiv arbejdsplads, som der er medarbejdere på arbejdspladsen. Dette gør det mere udfordrende at arbejde med.

Der er dog nogle klare områder, der har betydning for ”attraktiviteten” for ledere.

 De 5 vigtigste er:

· Lederens menneskelige kompetence

· Arbejdsopgaverne

· Lederens lederkompetence

· Mulighed for videreudvikling og karrieremuligheder

· Fleksibilitet i arbejdstid og/eller sted

· Balance mellem arbejdsliv og privatliv er en del af strategien

De mindst vigtige områder er:

· Mangfoldighed i ledelsen

· Arbejdspladsens sociale ansvarlighed

”Det er interessant, at lederens menneskelige egenskaber er i front, og lederens faglige egenskaber kommer ind på en 13. plads. Det er også værd at bemærke, at balance og fleksibilitet er vigtige områder. I Danmark hvor vi har meget fokus på kvinder i ledelse er det bemærkelsesværdigt, at mangfoldighed i ledelsen – køn, etnisk baggrund m.v. er blandt de områder, der vægtes lavest.” udtaler Helle Rosdahl Lund, CBAF.dk

Nye tendenser for balance.

Vi kan se en ny tendens, når vi taler om balance mellem arbejde og privatliv samt selvledelse.

”Vi går fra en individualisering af problemer med balance mellem arbejde og privatliv hen i mod, at ubalance både er et lederansvar og et delt ansvar. Det samme gør sig gældende for selvledelse.” siger Helle Rosdahl Lund, leder af Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv. ”Dette underbygges af, at 70 % af de adspurgte mener, at ubalance stammer fra en gensidig påvirkning og forventninger fra arbejde og privatlivet. Dette er også en ændret holdning end for blot 1 ½ år tilbage.Og det er netop i selvledelse, balance og brugen af fleksibilitet i tid og sted med den medfølgende ændring i arbejdets organisering og arbejdsprocesser, der er én af de store ledelsesmæssige udfordringer for at nå målet om en attraktiv afdeling.”

Sundhed

Der er over 70 % af de adspurgte, der mener at sundhed er den enkeltes eget ansvar. Det er overraskende fordi, at der har været stor fokus på sundhed de seneste mange år fra politiske side samt i medierne generelt.

Det store fokus på, at sundhed generelt set er den enkeltes ansvar kan være et udtryk for, at man ikke ønsker at skulle være ”Mor og far” for den enkelte ansatte, og at man ikke ønsker at skulle i gang med ”sundhedssamtaler”. Men at tilbud, der har med sund kantine, motion m.v. er et godt initiativ, der kan være med til at sænke sygefraværet.

Personalegoder

Fleksibilitet optræder også som et af de vigtige personalegoder. Fleksibilitet kan øge balancen og muligheden for at få dagligdagen til at hænge sammen. Mulighed for kompetenceudvikling er også en højdescorer. Herefter er økonomisk tryghed en væsentlig faktor. Det ses både i forhold til pension, sygeforsikring og betalt ferie/sygefravær ud over lovgivningen. Det kan være et resultat af den senere tids internationale krise.

Du kan downloade analysen her