Driver CEO eller lederen medarbejdernes engagement? Bundlinje effekten.

 Ved du:

At når direktionen er meget engageret, så er der kun 39 % sandsynligheden for at næste ledelsesled er engageret og 59 % sandsynlighed for at de ansatte er engageret?

Det viser en undersøgelse foretaget af Gallup i 2015. En anden undersøgelse foretaget af Gallup i 2013 viste at 21 % af medarbejderne i Danmark var engageret.

Tankevækkende og skræmmende.

For det koster kassen, når medarbejderne ikke er engageret. Ligegyldigt om de er ledende, specialister eller har en hvilken som helst anden funktion.

Det har man sat tal på i en undersøgelse fra Queens School of Business.

Uengagerede medarbejdere har:

sur-smiley

37 % mere sygefravær

49 % flere ulykker

60 % flere fejl og defekter i arbejdet

I de organisationer der havde uengagerede medarbejder har de:

18 % mindre produktivitet

16 % mindre profitabilitet

37 % mindre jobvækst  og 65 % lavere aktiekurs over tid

end organisationer med et medarbejderne med højt engagement.

 

Ved du at forskellen i engagementet hos dine medarbejdere i 70 % af tilfældene kan forklares ved påvirkning fra den nærmeste leder?

Det er lederens eget engagement, adfærd og evne til at lede, der udgør forskellen fra engageret til uengageret.

Selvfølgelig spiller hver medarbejder en rolle gennem selvmotivation og drive. Men når det er sagt, ja så er indflydelsen fra nærmeste leder essentiel for resultaterne. Men det er nærmeste leder – og ikke CEO – der har den afgørende forskel fra engageret til ikke- engageret.

CEO har en direkte og indirekte indflydelse på medarbejderne. Indirekte gennem de mennesker, han/hun leder. Tænk lige over, at kun 39 % på næste trin er engageret. Det smitter af ned i gennem organisationen.

CEO har en direkte indflydelse gennem blandt andet performancemål, kommunikation af klare forventninger og fremdrift.

Når man skal udvikle medarbejdernes engagement er det ikke en isoleret aktivitet. Det sker dagligt gennem den nærmeste leder. Det er her, at engagement enten dræbes eller fremmes. Det er vigtigt, at medarbejderne kan ”føle” CEOs indflydelse gennem de indirekte kanaler. Og det er derfor, at ledelse og evnen til at påtage sig lederskabet skal udvikles igennem hele organisationen.

Og lige her vil jeg gerne påpege, at der er stor forskel på tilfredshed og engagement. Mange virksomheder har deres årlige eller kvartalvise ”tilfredshedsundersøgelser”. Pas på ikke at sætte baren for lavt. Du kan godt have tilfredse medarbejder, der trives – og måske stortrives. De kommer og går. Har frugtordning og sundhed på arbejde. Dejlige kollegaer at tale med. Men det er ikke sikkert, at de også vil ”gå den ekstra kilometer” – give den ”ekstra indsats”, som et engagement, der fremmer high performance kræver.

En fælde mange virksomheder er i. Det er jo også ganske ”hyggeligt” at kunne krydse af, at man har tilfredse medarbejdere. Men hvis engagementet ikke følger med giver det ikke værdi til bundlinjen.

For at vende tilbage til Gallup undersøgelsen af engagerede medarbejdere. 21 % var engageret. 69 % ikke engageret – de er måske bare tilfredse. De 21 % er sikkert både tilfredse og engageret. Det er her, at balanceret ledelse og en afbalanceret indgang til at måle og veje kommer ind i spillet.

 

Balanceret er et nøgleord

Vi skal have afbalanceret tilgang til målinger, hvor du:

  • har flere forskellige parametre ind i den enkelte målning. Eksempelvis kan 12 forskellige underliggende parametre give et afbalanceret svar på engagement, der sikrer highperformance og resultater på bundlinjen
  • balancere ledelse og måling. Det er i sidste ende ledelse, der gør forskellen

 

Vil du vide mere eller connecte?

 

Se mere om min LeadershipCircle i København: Balanceret ledelse her

Kom med i min linkedin-gruppe Balance i ledelse her

 

mange hilsner Helle

                        



 

 

Reklamer

Sådan tager de mest succesfulde mennesker smarte beslutninger dagligt.

Har du tænkt over, hvor mange beslutninger du lige skal tage hver dag? Så hvordan du tage de rigtige beslutninger?

Af Helle Rosdahl Lund, Ledelsesrådgiver

Der er små beslutninger, store beslutninger, lette beslutninger og svære beslutninger både privat og arbejdsmæssigt. I gennemsnit tager vi 70 beslutninger i løbet af en hel almindelig dag ifølge Columbia Universitet.

Det er mange beslutninger, og det kræve hjerneaktivitet. Barry Schwartz, professor i psykologi og forfatter til bogen ”Why less is more” pointerer, at hvis vi hele tiden skal beslutte om A er bedre end B, bliver man træt og tager dårligere beslutninger.

Så hvordan tager succesfulde mennesker så deres beslutninger?

 

  1. Mindre beslutninger – få valg.

Det første råd er, at de mindre og mere rutine prægede beslutninger skal gøres nemme. Det bliver de, hvis der kun er få valgmuligheder.

Lad os tage et eksempel: Ryd op i dit klædeskab. Sørg for kun at have tøj, der hænger sammen. Det skal være let og hurtigt at finde dagens ”dress”. Nogle har kun bestemte farver jakkesæt, andre har få kombinationsmuligheder, der altid gør en ”fit for figth” hurtigt. Obama f.eks. har kun jakkesæt i grå eller blå farver for at minimere dagens tøjbeslutning. Så er det jo let at gå til.

Der er andre lette og mere trivielle beslutninger, du godt kan gøre lettere for dig selv.

Fordelen ved at have nogle beslutninger, der er lette er, at det giver plads til mere kreativitet i hjerne ifølge forskere fra New York University.

  1. De største beslutninger tages om morgenen

De største og betydningsfulde beslutninger tages ofte om morgenen, hvor man er mest frisk. Når man er frist, kan man overskue flere parametre og dermed gøre sin beslutning mere kvalificeret.

Ikke alene gør det os træt, når der skal tages mange beslutninger. Det påvirker også humør og sind.

Det syntes jeg er tankevækkende. Lad mig give et eksempel: Et studie fra Columbia Universitet peger på, at dommere var mere tilbøjelige til at give fanger en mildere dom i begyndelsen af dagen end i slutningen af dagen.

  1. De balancerer deres beslutninger

De succesfulde mennesker balancerer deres beslutninger. De afvejer de forskelige muligheder og konsekvenser i forhold til nogle objektive kriterier. De ser eksempelvis på, hvilken indflydelse deres beslutning har på medarbejdere, deres mulighed for performance og organisationen. De er opmærksomme på, om de virkelig kan stå på mål for beslutningen.

  1. De leder ud fra deres etiske kompas

De succesfulde ledere arbejder kontinuerligt med deres lederskab, værdisæt og kompas for deres lederskab. Når du også arbejder med dit etiske og moralske kompas har du en rettesnor, hvis noget eller nogle vil trække dig i en anden retning.

”Ja” og ”Nej” er begge aktive ord og handlinger.

  1. De er opmærksomme på deres følelser og egen balance

Succesfulde mennesker er opmærksom på deres egen balance og følelser. De arbejder med deres egen balance og evne til at forstå egne følelser og reaktioner. De ved, at både dårligt og godt ”humør” har indflydelse på deres beslutninger, og derfor kan have store konsekvenser for beslutningens rigtighed.

Succesfulde mennesker arbejder med at håndtere såvel egne indre følelser og følelserne i relationerne med andre for at opnå mere selvindsigt, selvregulering, motivation og skabe bedre resultater. De bliver bedre til at fokusere og tage beslutninger.

Balanceret lederskab

Vi kommer ikke uden om at arbejde med os selv – vores egen balance, værdigrundlag og indsigt som ledere, og blive skarp på balanceret lederskab. Det er dette, der vil gøre dig i stand til at holde det rette, og nødvendige fokus og navigere i en mere og mere kompleks og uforudsigelig virkelighed. Det er denne robusthed, der giver dig en indsigt til at lede efter principperne i balanceret ledelse, så du når de resultater, du gerne vil til gavn for din succes og virksomheden.

Du kan se mere om, hvordan du kan arbejde med dit lederskab – når og hvor du vil i mit on-line kursus: Balanceret lederskab her