Kunne man indordne sig var der gode job, jobsikkerhed og en velfortjent pension.
Verden har ændret sig.
Med outsourcing og automation har industrialiseringen sejret sig selv ihjel. Prisen på rå arbejdskraft er lav i den globale landsby. Meget lav.
Industrisamfundet er i fuld gang med at blive pakket ned og flyttet til lavtlønslande. Det er den barske virkelighed for mange.
Udviklingen er direkte at læse i de makroøkonomiske nøgletal.
I disse år har bruttonationalproduktet (BNP) for Indien overhalet det Japanske. Det Brasilianske BNP har overhalet det Engelske. Der ses en markant vækst i lande som Brasilien, Rusland, Indien, Kina (BRIK), mens væksten i de vestlige økonomier er stillestående. I 2016 forventer Den Internationale Valutafond (IMF), at det Kinesiske BNP overhaler USA´s. (Borsen.dk, april 2011). For bare ti år siden var USA’s økonomi tre gange så stor som Kinas. Vurderingen fra IMF viser hvor hurtigt udviklingen går.
Den verden vi er vokset op med skal gentænkes.
Det sæt fabriksindstillinger som er kodet ind i vores mentale software er ikke designet til at håndtere nutidens og fremtidens udfordringer.
Det er nemt at blive enige om, at vi skal leve af vores viden, men hvordan skal vi det, hvis vores tanker ikke løser fremtidens udfordringer?
Med andre ord. Den måde vi har lært at løse problemer på er under pres, da de problemer der skal løses fremover er af en væsentlig anden karakter end tidligere.
Vi er skolet til at bruge vores intellekt frem for vores intuition. Intuitionen er en af de mest kraftfulde, men undertrykte, evner vi besidder.
Vores samfund er baseret på en meget rationel logik. Vi er opdraget og uddannet til at se og løse problemer via rationelle metoder. Det er en evne vi har tillært os, og som hele vores moderne vestlige verden er baseret på. Den rationelle logik er kraftfuld, men der er behov for et ekstra perspektiv. Nemlig intuitionen.
Jeg mener, vi bør basere vores organisationer på evnen til at tænke og agere intuitivt. Det kan lyde enkelt, men i praksis betyder det, at vi skal til at praktisere en helt anden type ledelse.
Forudsætningen for intuition er evnen til at bruge sine sanser i samspil med andre mennesker. Når Otto Scharmers bøger om teori u i de sidste år er blevet populær ledelseslitteratur, så skyldes det, at Otto Scharmer bevæger læseren ind i en tankegang, der sætter fokus på evnen til at bruge sanserne og agerer langt mere intuitivt end vores rationelle tankegang giver os rum til.
Vi gør som plejer. Det kan være smart i mange sammenhænge, men det er svært at tænke radikalt anderledes og nyt, hvis vi kender løsningerne på forhånd.
Scharmer har den pointe, at man ved at gennemgå den proces han kalder uét, kan man blive bedre til at frakoble rationelle logikker og vante forestillinger af verden. Det sker i gennem en social proces. Dvs. i samspil med andre mennesker kan man igennem umodellen blive bedre til at se en anden fremtid, og give konkrete bud på, hvordan denne kan realiseres.
Organisationer der besidder denne evne, besidder noget meget kraftfuldt. De besidder nemlig evnen til at opfange fremtidens behov og realisere dem. Se nye løsninger frem for kendte løsninger.
Her vil den rationalt tænkende formodentligt spørge sig selv, om det ikke er lige lovligt new age tankegang, at basere sin virksomhedskultur på intuition?
Jeg vil hertil svare, at det rationelle svar taler for sig selv.
I en ny undersøgelse (Global Innovation 1000, strategy+business, vinter 2011) har man sammenlignet de mest innovative virksomheder i verden. Baseret på en syvårig periode konstaterer undersøgelsen, at ”there is no statistical significant relationship between financial performance and innovation spending, in terms of either total R&D dollars or R&D as a percentage of revenues”.
Undersøgelsen viser, at det der kendertegner de mest innovative virksomheder er deres evne til at koble strategi og kultur. Klare og meget ambitiøse målsætninger kombineret med en kultur der gør selskaberne i stand til at identificere kundernes fremtidige behov – ”Need seekers”.
Dem der gør det bedst besidder i deres kultur evnen til at observere og opfange dyb indsigt om kundernes fremtidige behov, og løbende opfylde dem via en progressiv evne til at eksekvere og realisere produkter og services.
Det er måske ikke så mærkeligt at undersøgelsen når frem til dette resultat. Hele Scharmers tankegang bygger nemlig på interviews med de mest succesfulde ledere i verden. De har fanget pointen.
Om Nicolaj Nørgaard Petersen, som har taget udfordringen i denne uges lederstafet op
Nicolaj Nørgaard Petersen er kundechef i Energinet.dk og har i flere år arbejdet med ledelse og forretningsudvikling i energisektoren. Nicolaj er stærkt optaget af samspillet mellem menneske og teknologi, hvilket han aktivt blogger om på nicolaj.com Nicolaj er uddannet Executive MBA i forandringsledelse, samt kandidat i E-Business fra IT Universitet i København.
Ressourcer:
Mere om teori u. Introduktion, links mm. se her
Strategi+business, The Global Innovation 1000 – Why Culture is Key – se her
Kinas vækst – Børsen online – se her
Om ledelsesstafetten:
Jeg har startet Ledelsesstafetten. Vi kender spørgsmålet ”Hvad skal Danmark leve af i fremtiden” – jeg vil gerne stille det anderledes ”Hvem skal Danmark leve af i fremtiden”? Hvordan fremmer vi vækst og innovation gennem de menneskelige aktiver? Og for at gøre dette, hvad er fremtidens ledelse og hvilket lederskab, skal den enkelte udøve?
Andre bidrag til Ledelsesstafetten og om ledelse:
Produktivitets paradokset: Pitstop i løbet af dagen – eksempelvis en gå tur, off-line aktiviteter gjorde 2008 til Sony Pictures mest profitable år her
Hvor længe har vi lyst til at lade plejer være plejer, og hvad koster det imens? Her:
Without passion, you don’t have energy; without energy, you have nothing her
Vil du vide mere om Helle læs her
